»Jeg følte mig aerlig talt kuppet«: Skelsaettende møde ryster det danske advokatland
Et opgør i advokatbranchen forleden fik Kammeradvokaten til at kappe båndet til Danske Advokater. En juraprofessor og Dansk Erhverv ser indikationer på, at der er politiske initiativer på vej.
Fløjlshandskerne blev tirsdag flået af i den ellers paene advokatbranche, da repraesentanter fra de store huse havnede i et opgør om et speget emne.
I centrum af opgøret er advokatfirmaerns faelles brancheforening, Danske Advokater.
Tomas Ilsøe Andersen er partner i advokathuset Poul Schmith/Kammeradvokaten og indtil tirsdag aften bestyrelsesmedlem i Danske Advokater. Han blev overrasket, da han modtog en indkaldelse til en ekstraordinaer generalforsamling sidste tirsdag.
Dagsordenen var kammeradvokataftalen og Danske Advokaters position i forhold til emnet. Mødet havde fire af de største advokathuse indkaldt til. De stillede et ultimatum: Danske Advokater skulle følge konkurrenternes krav om at arbejde aktivt for en afskaffelse af ordningen.
Tirsdag gjorde Danske Advokater sit standpunkt klart, og det fik Kammeradvokaten til at bryde med brancheforeningen.
»Jeg er dybt forundret. Jeg blev ikke inviteret til nogen forudgående dialog, og jeg følte mig aerligt talt kuppet som medlem af bestyrelsen,« siger Tomas Ilsøe Andersen til Finans.
Nu er der gravet en dyb kløft mellem Kammeradvokaten og konkurrenterne, som er de øvrige store advokathuse.
Unfair konkurrence
Advokatfirmaet har i årevis fungeret som statens foretrukne advokat. Positionen og ordningen, som Kammeradvokat er blevet kritiseret af konkurrenter og erhvervsliv for at skabe unfair konkurrence på markedet for opgaver og medarbejdere. Men emnet har Danske Advokater kun ved sjaeldne lejligheder kommenteret på.
I 2020 meldte Danske Advokater for første gang ud i flere medier, at en »stor del« af statens indkøb »med fordel« kunne udbydes i konkurrence.
Danske Advokaters direktør, Paul Mollerup, er nu »overrasket og aergerlig« over Kammeradvokatens udmelding.
»Det vaesentlige er at holde fast i, at udmeldelsen ikke er sket på baggrund af, at Danske Advokater har aendret sin position på statens brug af advokater,« siger han til Finans.
Hos Kammeradvokaten er man derimod dybt uenig. Danske Advokaters linje har indtil videre har vaeret at udtale sig ”reaktivt og balanceret”. Kammeradvokatens interesser har vaeret inddraget. Men nu har Danske Advokater skiftet til en proaktiv position, siger Tomas Ilsøe Andersen.
»Det er uacceptabelt for os som medlem, at Danske Advokater proaktivt vil følge de fire konkurrenters krav om opbakning i deres bestraebelser på at angribe vores forretningsmodel. En brancheorganisation skal arbejde for at gøre kagen større for alle. Ikke medvirke til at omfordele mellem medlemmerne.«
Det er ikke unormalt i foreningssammenhaeng, at man har medlemmer, der har forskellige holdninger til store spørgsmål, siger Paul Mollerup.
Er du overrasket over, at nogle medlemmer tydeligvis har haft behov for, at I har presset mere på ift. den her dagsorden?
»Jeg har en oplevelse af, at en del af mine medlemmer udtrykker en overraskelse over, at de initiativer, som forskellige regeringer har meldt ud om at øge konkurrencen på statens køb af advokatydelser, efter deres opfattelse ikke har haft nogen naevnevaerdig effekt på, hvordan staten køber advokatydelser.«
Har I undervurderet, hvor stor betydning dét at gøre op med ordningen egentlig har for advokatbranchen?
»Det tror jeg ikke, nej.«
I en kommentar til begivenhederne skriver Martin André Dittmer, managing partner i Gorrissen Federspiel,
i en e-mail til Finans:
»Det er positivt, at Danske Advokater vil vaere en del af drøftelserne om, hvordan vi skaber lige og fair konkurrence i branchen.«
»Danske Advokaters rolle er vaesentlig i forhold til, at vi, som branche, kan spille aktivt ind i regeringens ønske om øget konkurrence for statens indkøb af juridisk bistand,« skriver han.
Advokathuset Plesner er også fuldt ud tilfreds med, at man har fået Danske Advokater med på at tale sin sag, skriver Børsen.
Spørgsmålet om ordningen har ulmet i noget tid. Men nu er »handskerne taget af,« som juraprofessor ved SDU Frederik Waage formulerer det i et opslag på Linkedin. Han har skrevet en doktorafhandling om bl.a. Kammeradvokaten.
Opbrud har vaeret luftet
Der har vaeret flere forsøg på at vaelte ordningen, men både embedsvaerket og domstolene er glade for Kammeradvokatens arbejde og kvaliteten af det, har han tidligere udtalt.
»Den røre, der pt. er i andedammen, indikerer, at der er politiske initiativer på vej på området, hvor ikke bare mulighederne for øget konkurrenceudsaettelse, men også øget insourcing af Kammeradvokatens opgaver, vil blive endevendt,« skriver Frederik Waage i sit opslag.
Det står skrevet i regeringsgrundlaget, at man vil »se på mulighederne for – og potentialerne ved – hel eller delvis konkurrenceudsaettelse af kammeradvokatordningen«.
Der er dog ikke sket meget siden december 2022, hvor et muligt opbrud af Kammeradvokatordningen blev luftet i regeringsgrundlaget.
Dansk Erhverv har markeret sig som en af de største fortalere for at bryde med Kammeradvokatordningen. Casper Klynge, vicedirektør i Dansk Erhverv, håber, at begivenhederne kan bruges til at skabe »fornyet politisk opmaerksomhed« om ordningen.
»Der er turbulens lige nu. Jeg håber, at det her er første skridt mod et større opgør
med den ordning,« siger Casper Klynge.
Dansk Erhverv har selv mange medlemmer fra advokatbranchen.
»Det er en ordning, der bliver sat store spørgsmålstegn ved,« siger Casper Klynge.
Han laegger ikke skjul på, at organisationen er en hyppig gaest hos ministerierne og myndighederne, hvor de arbejder for at få ordningen konkurrenceudsat. Han håber, at regeringen vil gå i gang med at se på alternativer til ordningen.
Oven på den turbulente uge skriver formand i Danske Advokater, Jesper Rothe, der er partner hos Bech-Bruun, at arbejdet »fortsaetter som hidtil« i det branchepolitiske faellesskab.
Han holder fast i, at Danske Advokaters bestyrelse ikke har vedtaget nogen ny politik om kammeradvokatordningen, og henviser til et høringssvar til Konkurrencerådets analyse af advokatbranchen. Her skrev Danske Advokater i 2020, at staten med fordel »kunne se på, hvordan den bedst og billigst indkøber advokatydelser«.
»Det er velkendt stof – også for Poul Schmith, der har haft saede i bestyrelsen. Det er helt naturligt, at kammeradvokatordningen jaevnligt er til politisk diskussion, da den har fået et meget stort omfang. Derfor har vi i bestyrelsen naturligvis haft en drøftelse af, hvordan vi skal kommunikere som brancheforening.«
»Vi står ved, hvad vi gav udtryk for tilbage i 2020, og nu håber vi, at regeringen kommer med et ambitiøst og gennemarbejdet udspil om kammeradvokatordningen. Den debat vil vi tage aktivt del i, hvilket jeg anser som helt naturligt for en brancheforening.«
Hvad der skal ske nu, og om ugens begivenheder vil aendre retningen fremadrettet, kan Paul Mollerup ikke svare på.
»Nu må bestyrelsen have lejlighed til at samles og tage en drøftelse af, om udmeldelsen har nogen betydning i forhold til synet på statens indkøb af advokatydelser. Det kan jeg hverken sige ja eller nej til på nuvaerende tidspunkt.«