Kinas økonomi brager frem, men gamle problemer spøger
Landets seneste vaeksttal har slået analytikernes forventninger. Det er gode nyheder for den gaeldsplagede økonomi. Men den almindelige kineser holder stadig igen med forbruget.
Kinas nøgletal for årets første to måneder har slået analytikernes forventninger. Men et gammelt problem spøger stadig i gemakkerne: den gaeldsplagede ejendomssektor og dennes tryk på den almindelige kinesers private forbrug.
Det er et efterhånden velkendt problem. Men der er også mange gode nyheder at finde i den seneste vaekstrapport.
Detailsalget steg med 5,5 pct. for januar og februar, ifølge Kinas nationale statistikagentur, sammenlignet med samme periode sidste år. Det var bedre end de 5,2 pct., som et ekspertpanel sammensat af Reuters forventede.
Slår tallene sammen
Kina slår ofte vaeksttallene for de to måneder sammen for at veje op for den lange ferieperiode omkring det kinesiske nytår, der ofte falder et sted mellem slut-januar og start-februar. Her rejser flere hundrede millioner kinesere vaek fra byerne og hjem til familien i de landlige provinser.
Fabrikker står tomme, og forsendelsesordrer ligger hen, indtil ferien er overstået, og den økonomiske aktivitet vender tilbage – ofte med et brag.
Det skete også i år: Industriproduktionen steg med 7 pct. i januar og februar, hvilket igen var bedre end panelets forventning om en 5 pct.stigning. Investeringen i faste aktiver steg med 4,2 pct., mens investeringen i infrastruktur voksede med 6,3 pct. Investeringen i fabriksproduktion steg med 9,4 pct.
Eksporten tordnede frem med 7,1 pct. i samme måneder, det var flere banelaengder bedre end den 1,9 pct.vaekst, som Reuters-panelet havde forventet. Importen steg med 3,5 pct., igen sammenlignet med januar og februar i 2023.
Det er meget gode nyheder for den kinesiske økonomi, der ellers har vaeret udskaeldt af observatører siden coronaepidemien for sine lave vaekst relativt til tidligere tider.
»Vi ser her et massivt økonomisk skift, der lige nu finder sted, og som giver os meget staerke grunde til at vaere meget positive, når det kommer til det mellemlange og lange udsyn,« udtalte Georges Elhedery, økonomidirektør for den globale investeringsbank HSBC, til erhvervsmediet CNBC i et interview kort inden vaekstrapporten.
Elhedery refererede her til skiftet fra en kinesisk økonomi baseret på billige eksportvarer, investering i infrastruktur samt ejendoms- og byggesektoren til én, hvis vaekst primaert stammer fra det private forbrug og en avanceret industriproduktion.
Faldende huspriser
Men på den korte bane trykker netop ejendomssektoren stadig. Investeringen i ejendomme og boligbyggeri faldt med 9 pct. i januar og februar sammenlignet med samme måneder sidste år. Huspriserne i Kinas største byer faldt med 4,5 pct. i februar sammenlignet med januar.
I januar faldt de med 3,5 pct. sammenlignet med december.
Det trykker kinesernes købekraft, ikke mindst, fordi de fleste har deres familieformuer stående i mursten. Deflationen er stadig et problem, trods en lille vaekst i prisindekserne omkring det kinesiske nytår.
Forbrugertillidsindekset ligger stadig naesten 11 pct. under niveauet fra før corona-epidemien.
Det tyder på fortsatte problemer på den korte bane, hvor Kina langsomt forsøger at afvikle byggesektorens massive gaeldsbjerg. Men lykkes det at få has på den giftige gaeld, venter solskinsdage formodentlig på den anden side.
Vi ser her et massivt økonomisk skift, der lige nu finder sted, og som giver os meget staerke grunde til at vaere meget positive, når det kommer til det mellemlange og lange udsyn. GEORGES ELHEDERY, ØKONOMIDIREKTØR FOR INVESTERINGSBANKEN HSBC