Så hardcore er Liberal Alliances udlaendingepolitik — nu advarer eksperter
Dansk udlaendingepolitik ville vaere markant mere hardcore, hvis Alex Vanopslagh (LA) fik magt, som han har agt. Liberal Alliance vil blokere for spontant asyl, gå langt hårdere til kriminelle udlaendinge og barbere ulandshjaelpen ned til et historisk lav
Hvis der var valg i morgen, ville Liberal Alliance ifølge målingerne blive landets naeststørste parti. Man ville vaere størst af alle i blå blok. Partiets leder, Alex Vanopslagh, har ikke meldt sig som statsministerkandidat »endnu«, som han sagde, da han forleden begyndte sin jyske kampagneturné ”Alex og ansvaret” i Herning.
Men det er uomtvisteligt, at partiet, statsministerambitioner eller ej, i langt højere grad ville påvirke retningen i dansk politik. Også på udlaendingeområdet.
Men nu viser det sig ifølge førende eksperter, at centrale dele af Liberal Alliances udlaendingepolitik er i total modstrid med internationale konventioner.
Partiets politik på området er ret enkel. Og helt anderledes end det, man kender fra dagens Danmark.
Et grundelement i Liberal Alliances tilgang er, at det fremover skal vaere slut med al spontan asylsøgning.
Flygtninge, der når Danmark og siger »asyl«, vil altså blive vendt om ved graensen og få at vide, at det ikke er muligt.
Men det kan man ikke, lyder det fra Louise Halleskov, professor i offentlig ret på Aarhus Universitet:
»Danmark har forpligtet sig på både Den Europaeiske Menneskerettighedskonvention og FN’s flygtningekonvention.«
»Det gør, at vi ikke bare kan afvise folk ved graensen, men skal vurdere, om vi er forpligtet til at yde dem beskyttelse. Ellers er det i strid med både menneskeretten, asylretten og Dublin-forordningen.«
Så man kan ikke vende folk i døren og sige, søg asyl i Tyskland eller et af de andre lande, du er vandret igennem?
»Nej. Ikke med de konventioner, vi er forpligtet af,« siger hun.
Ikke så simpelt
Samme vurdering kommer fra Jesper Lindholm, lektor i udlaendingeret på Aalborg Universitet.
»Det korte svar er nej: Man kan ikke afvise spontant asyl. Hvis du tryktester Liberal Alliance, vil de nok også svare, at det skal ske i overensstemmelse med vores internationale forpligtelser. Men det er det ikke umiddelbart,« siger han.
Jesper Lindholm mener ligesom Louise
Halleskov, at det vil vaere i strid med Den Europaeiske Menneskerettighedskonvention, der er inkorporeret i dansk lov.
Og med FN’s Flygtningekonvention, som Danmark i 1952 var det første land i verden til at ratificere.
Man kan dog hen ad vejen naerme sig noget, der minder om et asylstop, hvis man opfylder en raekke betingelser, påpeger Jesper Lindholm.
Det kraever, at Danmark indgår en aftale med et tredjeland om at overtage vores asylforpligtelser.
Altså en slags Rwanda-model, som i årevis har vaeret et pejlemaerke for socialdemokratisk ledede regeringer, men som de aldrig har leveret på.
Rwanda – eller et andet land for den sags skyld – skal overholde de konventioner, vi har skrevet under på, så vi ikke sender f.eks. en homoseksuel forfulgt tilbage til et regime, som selv forfølger homoseksuelle, forklarer Aalborg Universitet-lektoren:
»Det er også derfor, at det måske aldrig bliver til noget med Rwanda-planen eller tilsvarende. Man skal sikre, at det alternativ, man saetter op for de spontane asylansøgere, lever op til internationale forpligtelser.«
»Under alle omstaendigheder skal der vaere en form for screeningsmekanisme, så man ikke bare uden videre afviser folk ved graensen. Man er også nødt til at vurdere, om de lovligt kan blive sendt til et modtagecenter. Eller om de tilhører en så sårbar gruppe, at de skal have en almindelig asylsagsbehandling i Danmark. Så det er ikke så simpelt at sige nej til spontane asylansøgere, selv om det politisk lyder som et sweeping statement,« siger han.
Kvoteflygtninge
Kongstanken bag Liberal Alliances idé er, at Danmark i stedet skal tage kvoteflygtninge.
Spontane asylansøgere er nemlig »relativt ressourcerige«, skriver partiet på sin hjemmeside.
De har haft penge og kraefter til at flygte fra krig og vandre over landegraenser, mens de mest sårbare sidder efterladt tilbage i braendpunkterne, er argumentationen.
Men det argument har intet hold i juraen, forklarer Jesper Lindholm.
En relativt ressourcestaerk syrisk mand, der er flygtet efter at have protesteret mod Bashar al-Assads regime i Syrien, har lige så meget krav på beskyttelse som en fattig kvinde, der har gjort det samme, men sidder fast i naerområdet.
Det er ikke din velstand, men din udsathed, der er afgørende.
»Forfølgelse er forfølgelse retligt set,« siger Jesper Lindholm.
Da Liberal Alliance senest var i regering og havde magten, afviste man med davaerende Venstre-politiker Inger Støjberg som udlaendingeminister helt at tage kvoteflygtninge.
I de senere år har Danmark taget 200 om året. At satse på kvoteflygtninge er dog ikke altid ensbetydende med, at de svageste kommer herop, påpeger Jesper Lindholm:
»Førhen kiggede man på, hvem der havde mest brug for hjaelp pga. udsathed og via genbosaettelse. Det kunne vaere sundhedsudfordringer, handicap eller psykiske udfordringer. I dag vurderer man også, om kvoteflygtninge har et integrationspotentiale og altså er ressourcestaerke. Det resonerer ikke så godt med det, Liberal Alliance mener.«
Urealistisk at udvise flere
Også en anden baerende søjle i Liberal Alliances udlaendingepolitik vakler i mødet med virkeligheden.
Partiet vil have »en langt skrappere udlaendingepolitik over for udlaendinge, som bryder loven«.
»Derfor skal vi som udgangspunkt udvise udlaendinge, der begår grov kriminalitet. På det punkt er vi slet ikke hårde nok i dag,« står der i politikprogrammet.
Urealistisk, lyder dommen.
»Skiftende danske regeringer har gennem en lang årraekke haft samme ambition. Det betyder, at reglerne om udvisning af kriminelle i dag går fuldstaendigt til graensen af Danmarks internationale forpligtelser,« siger Louise Halleskov fra Aarhus Universitet.
Hun bemaerker, at en dom for »groft sagt naermest alle kriminalitetsformer« kan føre til udvisning med de nuvaerende regler.
»Det resulterer i, at vi på daglig basis har danske domstole, der sidder og vurderer, om det vil vaere i strid med artikel 8 i Den Europaeiske Menneskerettighedskonvention at udvise kriminelle udlaendinge.«
Artikel 8 handler om retten til privat- og familieliv.
Domstolene skal med den in mente vurdere, om det er proportionelt at udvise en kriminel udlaending, hvis han f.eks. har tilbragt store dele af sit liv i Danmark, taler sproget og har børn her.
Vi ser asylstoppet som en håndbremse, vi kan traekke i i tilfaelde af en 2015situation. Vi har ikke lyst til igen at stå med et asylsystem, der reelt er brudt sammen. STEFFEN LARSEN (LA), UDLAENDINGEORDFØRER
Så det er juridisk meget svaert at se, hvordan udvisningsreglerne skal strammes?
»Ja. Essensen er, at man går fuldstaendig til graensen i dag,« siger Louise Halleskov.
Ulandsbistand på historisk lavt niveau
Idéen om et stop for spontant asyl går helt
tilbage til midten af 2010’erne under Anders Samuelsens ledelse.
Dengang kaldte Liberal Alliance det et »et humant asylstop« og ledsagede det med at ville tage 4.000 kvoteflygtninge hvert år.
»Pengene, vi sparer – 6 mia. kr. – vil vi bruge på nødhjaelp i Syrien og Syriens nabolande,« sagde davaerende politisk ordfører Simon Emil Ammitzbøll.
I dag er tallet 4.000 forsvundet. I stedet vil partiet tage »et begraenset« antal kvoteflygtninge.
Til gengaeld vil man satse på udviklingsbistanden.
»Bedre udviklingsbistand = faerre asylansøgere,« står der i en fed, mørkeblå overskrift på partiets hjemmeside.
Det handler om at skelne skidt fra kanel. At lade vaere med at bruge udviklingsbistand på »symbolske projekter«.
»Den skal i stedet gå til at etablere en retsstat, ejendomsret og bedre betingelser for virksomheder og ivaerksaettere i de fattige lande. Så vil faerre skulle søge asyl,« skriver partiet.
Det undrer Ninna Nyberg Sørensen, seniorforsker i migration på Dansk Institut for
Internationale Studier, som Jyllands-Posten fanger over en telefonforbindelse fra Etiopien.
»Det er dét, vi allerede bruger meget udviklingsbistand på,« siger hun.
Vi støtter menneskerettighedsorganisationer, der fokuserer på demokratiudvikling.
Eller opbygning af f.eks. ombudsmandslignende institutioner, så landenes retssikkerhed forbedres, påpeger DIIS-forskeren.
Desuden står det klart, at en bedre udviklingsbistand ifølge Liberal Alliance er ensbetydende med en langt mindre af slagsen.
Ifølge partiets 2035-plan skal ulandsstøtten skaeres ned til 0,5 pct. af bni – en besparelse på mere end en fjerdedel.
Med Liberal Alliances politik vil Danmark for første gang i mere end 45 år ikke vil sigte efter at nå de 0,7 pct. bni, som FN mener, at de rige lande bør bruge på området.
Ninna Nyberg Sørensen har svaert ved at se, hvordan en markant nedskaering i ulandsbistanden skulle gøre den »bedre«, som partiet ellers haevder på sin hjemmeside.
Isaer i en tid, hvor klimaforandringerne vil føre til mere behov for hjaelp, tilføjer hun:
»I Etiopien, hvor jeg er nu, er vi én dag fra, at der bliver erklaeret hungersnød i store dele af landet, fordi høsten er slået fejl så mange år – og på grund af konflikter i landet. Det er en tydelig konsekvens af CO2-udslip fra andre steder i verden end her. En masse tidligere udviklingsaktiviteter risikerer at falde fuldstaendig sammen, medmindre man får lavet noget effektiv klimatilpasning. På den måde er mindre udviklingsbistand svaert at forestille sig.«
En håndbremse
Hos Liberal Alliance erkender udlaendingeordfører Steffen Larsen, at partiets politik vil vaere i strid med konventionerne.
»Vi ser asylstoppet som en håndbremse, vi kan traekke i i tilfaelde af en 2015-situation. Vi har ikke lyst til igen at stå med et asylsystem, der reelt er brudt sammen.«
På jeres hjemmeside omtales det som et generelt asylstop. Nu omtaler du det som en nødbremse. Er det et generelt asylstop – eller kun i tilfaelde af ekstraordinaer stor tilstrømning?
»Det er generelt. Vi mener ikke, at den måde, konventionerne fungerer på, er optimal.«
Også hvad angår udvisninger af kriminelle, er partiet klar til at gå laengere end i dag.
»Det er problematisk, at vi ofte har sager med meget voldsomme kriminelle, der ikke kan udvises efter Den Europaeiske Menneskerettighedskonvention,« siger Steffen Larsen.
Han haefter sig ved, at regeringen har lovet at udpege en ambassadør, der skal se på, i hvilken grad konventionerne kan udfordres og fortolkes.
»Det er jeg fuldstaendig åben for. Jeg har også spurgt regeringen om, hvornår den får sendt den ambassadør afsted.«
Konventionerne er sat i verden for at stater respekterer grundlaeggende friheds- og menneskerettigheder. Er det ikke paradoksalt, at I som et liberalt parti i så høj grad forsøger at udfordre dem?
»Jeg støtter grundlaeggende rigtig mange af de ting, der er i menneskerettighederne. Men der er et stykke derfra til at sige, at man f.eks. skal acceptere kriminalitet eller en fuldstaendig åben graense.«