Vi taler om at redde klimaet og køber billige varer i massevis
Er det dobbeltmoral, når vi danskere siger, at vi går højt op i baeredygtighed og samtidig køber stort ind af billige varer på kinesiske platforme? Ja, lyder det fra to eksperter, som mener, at paradokset er størst blandt de unge.
Danske forbrugere er maerkelige, sammensatte og komplekse. Vi går op i klimaet, men køber samtidig masser af skrammel fra kinesiske platforme.
Det er bl.a. den fremadstormende shoppingplatform Temu, som udstiller vores dobbeltmoral.
Sådan lyder det fra Louise Byg Kongsholm, som er direktør i Pej Gruppen, der analyserer forbrugertendenser.
Hver dag ankommer Temu-pakker i massevis til Danmark. Praecis hvor mange vides ikke. Men ifølge Wall Street Journal sender kinesiske e-handelsvirksomheder dagligt 10.000 tons varer med fly ud af Kina.
»På den ene side taler vi om baeredygtighed og økologi. Vi vil gerne opføre os ordentligt og går op i, hvad vi putter i munden og på kroppen. Men på den anden side elsker vi et godt tilbud. Det er den anden del af hjernen, der bliver slået til, når priserne er lave,« siger hun.
Hun forklarer, at danske forbrugere er sammensatte. Den ene dag laver de en økologisk minestronesuppe med datomaerkede grøntsager helt fra bunden.
Den naeste dag bestiller de et Wolt-bud til at levere en pizza.
»Sådan er vi. Der er forskellige hjernehalvdele og købsmotivationer i spil,« siger hun.
Louise Byg Kongsholm har med interesse fulgt med i, hvordan Temu i de seneste måneder er vokset eksplosivt i Danmark og nu er den mest downloadede app i landet.
På Temu-appen bliver man praesenteret for et kolossalt udvalg af varer til meget lave priser i et univers, hvor det bimler og bamler med tidsbegraensede tilbud, lykkehjul og rabatkuponer, der kan bruges til at købe flere varer.
»Temu er et spil, hvor du naesten ikke opdager, at du bruger penge, og når varerne dukker op, og det viser sig, at de ikke er pengene vaerd, er du ligeglad, for de var så billige, at du bare kan smide dem ud, og hvis du godt kan lide dem, er du glad for at have gjort en god handel,« siger Louise Byg Kongsholm.
Danskerne elsker tilbud
Ida Marie Moesby, forbrugerøkonom i Nordea, er ikke overrasket over, at Temu har succes.
»Danske forbrugere er meget glade for tilbud og lave priser. Vi har et ret højt prisniveau herhjemme, og hvis man går ned i en dansk fysisk butik eller handler i en dansk netbutik, er priserne nogle lidt andre end hos Temu. Vi er blevet mere prisbevidste som følge af den høje inflation. Vi har spaendt den økonomiske livrem ind, men vi vil stadig gerne købe de varer, som vi førhen kunne købe, og derfor leder vi efter, om vi kan få dem billigere,« siger hun.
Hun mener, at Temus succes i Danmark også skyldes danskernes uvidenhed. Mange af os taenker ikke så meget over, om vi køber varer i den ene eller den anden webshop. Hvis det står på dansk, regner vi med, at vi får varerne leveret, og at de er gode. Og hvis det ikke er tilfaeldet, regner vi med, at vi kan klage og få pengene tilbage.
»Det er godt, at vi er tillidsfulde, for det tyder på, at forbrugerbeskyttelsen virker. Men udfordringen er, når der kommer udenlandske platforme og penetrerer markedet og bliver udbredt lynhurtigt. Hvis de ikke overholder forbrugerbeskyttelsesreglerne, og vi ikke er opmaerksomme på det, risikerer vi at købe noget juks, som ikke kan byttes,« siger hun.
Paradoks
Også Ida Marie Moesby haefter sig ved paradokset mellem Temus opblomstring og danskernes ønske om at handle baeredygtigt.
»Mange danske forbrugere siger, at de laegger vaegt på at have et ansvarligt og baeredygtigt forbrug. Det harmonerer ikke så godt med at købe varer på kinesiske platforme, som naeppe lever op til krav og kriterier for baeredygtighed.«
Hun forklarer, at der kan vaere flere forskellige grunde til, at varerne på en kinesisk platform er så billige.
»Det kan vaere god konkurrence, som giver forbrugerne bedre produkter til de billigste priser. Det kan også skyldes, at produkterne bliver produceret under nogle forhold, som vi ikke ville tillade i Danmark. Pris og kvalitet har det med at haenge sammen, og når det bliver meget billigt, er det nok, fordi nogle sikkerhedskrav ikke bliver overholdt. Der er givetvis gode produkter på Temu, men formentlig også nogle, som ikke overholder
reglerne.«
Man kunne også taenke, at de lave priser skyldes, at mellemhandlere, agenturer etc. springes over? af forklaringen. Det er Normal-kaeden et eksempel på. Normal er blevet udbredt og meget populaer, fordi varerne bliver købt på EU’s indre marked – uden om importørerne.«
De ”frelste” unge
Louise Byg Kongsholm haefter sig ved, at man siger, at de unge er de mest frelste, og i højeste grad dem, som vil redde verden.
»De unge mener, at vi skal gøre meget mere for at redde klimaet. Men det er samtidig de unge, som sviner mest og køber mest skrammel. Det er et paradoks og et udtryk for dobbeltmoral.«
Hun forklarer, at det hedder kognitiv dissonans, når man siger ét og gør noget andet, og man føler sig fanget mellem to verdener.
»På den ene side ved vi godt, at det er forkert at købe varer, som skal sendes med fly og lastbil fra den anden ende af verden. På den anden er det ret sjovt at shoppe, når varerne er så billige, at det ikke betyder noget, om kvaliteten er god. Det er samme logik, som når man midt i klimakrisen flyver til Mallorca, selv om man mener, at det er forkert at flyve, eller når man midt i en slankekur falder for kagen til eftermiddagskaffen.«
Vi har spaendt den økonomiske livrem ind, men vi vil stadig gerne købe de varer, som vi førhen kunne købe. IDA MARIE MOESBY, FORBRUGERØKONOM I NORDEA