Løkke: Derfor skal den russiske kirke ikke sortlistes
To ting var helt afgørende for, at Løkke (M) modsatte sig sortlistning af Moskvapatriarkatet.
Skal den russisk-ortodokse kirke – bedre kendt som Moskvapatriarkatet – kunne sende penge til kirker i Danmark? Det spørgsmål har vakt stor debat i dansk politik i den senere tid.
Jyllands-Posten har afdaekket, at Udenrigsministeriet og Lars Løkke Rasmussen (M) ikke ville sortliste den russisk-ortodokse kirke – på trods af en indstilling fra Udlaendingestyrelsen om netop at gøre det.
I et samråd skulle Løkke fredag forklare hvorfor.
Udenrigsministeren frygtede isaer, at en sanktionering af kirken ville risikere at »blive udnyttet af det russiske propagandaapparat«.
»At understøtte Putins og Kirills forvraengede narrativ om en større civilisationseller vaerdikamp, som HVesten skulle have indledt, er propaganda, der desvaerre appellerer bredt. Det er ikke i dansk udenrigspolitisk interesse at føde ind i den propaganda,« sagde Lars Løkke Rasmussen på samrådet.
Samrådet var indkaldt af en samlet blå opposition.
Patriark Kirill er det teologiske overhoved i den russisk-ortodokse kirke, og Lars Løkke gjorde det flere gange klart, at Danmark gerne vil sanktionere Kirill. Dog ikke alene, men i EU-regi.
Men at ét EU-land – ifølge internationale medier i Ungarn – har blokeret for det. At putte hele Moskvapatriarkatet på forbudslisten ville vaere at gå for langt, sagde han:
»Man risikerer, at helt almindelige ortodokse troende vil opfatte det som et angreb på deres tro.«
Kunne skade forhold
Moskvapatriarkatet har tre menigheder i Danmark: I København, Hobro og på Bågø.
Deres regnskaber viser, at kirkerne har modtaget i alt 895.735 kr. fra deres russiske moderafdeling i de senere år.
Moderkirken har hovedsaede i Moskva og har adskillige gange støttet den russiske invasion af Ukraine, hvorfor patriark Kirill er sanktioneret af Storbritannien, Estland og Tjekkiet – men altså ikke EU eller Danmark.
I Sverige satte man for nylig en stopper for al statsstøtte til Moskvapatriarkatet. På den anden side af Øresund bruges kirken til at indsamle efterretninger for Rusland, lød det i en opsigtsvaekkende vurdering fra myndighederne.
Havde Lars Løkke sagt ja til at sortliste kirken, da Udlaendingestyrelsen ville det, ville det blive ulovligt for kirker i Danmark at modtage beløb over 10.000 kr. fra Moskvapatriarkatet.
Men det kunne have haft store konsekvenser for vores forhold til andre lande end Rusland, mente Løkke:
»Der er altså tale om verdens største ortodokse kirkesamfund med over 100 millioner troende i hele verden. I Ukraine, i Belarus, Moldova, Kasakhstan og de baltiske lande – og ja, også her i Danmark er der folk, der bekender sig til den russiske ortodokse kirke. «
»Der var en risiko for, at opførelsen af kirken på forbudslisten ville kunne skade vores forhold til de lande, som vi ønsker et godt forhold til. Moldova, hvor jeg netop har åbnet en ny ambassade, Kasakhstan og andre lande i Centralasien, som vi ønsker at skabe en bedre dialog med,« sagde Løkke.