Ghostbusters vender tilbage – men er der også en gigantisk skumfidusmand?
Det er 40 år siden, at vi laerte at elske ”Ghostbusters” – er det mon nu, at kaerligheden skal genbekraeftes tilbage i New York?
Filmanmeldelse Ghostbusters: Frozen Empire Eventyr/Sci-Fi
USA, Canada 2024
Gil Kennan
1 time og 55 minutter 21. marts
Lige siden den enorme skumfidusmand vandrede gennem New Yorks gader i den originale ”Ghostbusters” i 1984, har man drømt om igen at få en veloplagt spøgelsesjagtfilm i storbyens omgivelser.
Det har taget sin tid, for det oprindelige holds egen fortsaettelse var ikke mindevaerdig, og Paul Feigs forsøg for otte år siden på at genoplive franchisen med et kvindeligt hold spøgelsesjaegere var heller ikke en succes.
Håbet blev taendt i 2021, da ”Ghostbusters: Afterlife” landede.
Sønnike Jason tog instruktørstolen fra farmand, Ivan Reitman, der stod bag de to første film, og han formede en kaerlig og veloplagt hyldest til det gamle hold.
Nye navne i front, men med vores foretrukne ”buster-bande” klar i kulissen. Da den legendariske Ecto-1bil kørte ind på Manhattan under rulleteksterne, var forhåbningernes røde løber rullet ud til fortsaettelsen, ”Frozen Empire”.
Det, der virkede så godt i ”Afterlife”, var det unge børnehold, der opdagede Ghostbusters-udstyret på den afdøde Egon Spenglers øde gård, hvor den tidligere spøgelsesjaeger havde isoleret sig. Han var naturligvis ikke så saer, som omverdenen troede, for han beskyttede Summerville mod en god gammel kending, guden Gozer, der også var modstanderen i den første film.
”Afterlife” var nostalgisk, så det stod ud af alle porer, sentimental sågar – men leverede også ret veloplagt action med både det uimodståelige børnehold, anført af McKenna Graces Phoebe – og de gamle kendinge.
Magien drukner i fnidder
Desvaerre er det så som så med succesen denne gang, hvor holdet er flyttet tilbage, ind på den nedlagte brandstation, der var den oprindelige gruppes hovedkvarter.
Nu er både unge og gamle forenet, så der er voldsomt mange mennesker at holde styr på, og plottet rummer et hav af småkonflikter personerne imellem, der måske nok skal prøve at mime livet med teenagebørn, men som spaender ben for den eventyrlige stemning, der flød så naturligt i ”Afterlife”.
Phoebe-figuren, der var en cool enspaender, tabes i et sideplot, hvor hun kontraintuitivt i forhold til sin figur forelsker sig i et kvindeligt spøgelse (hun er 15, så dén romance kan en amerikansk mainstreamfilm alligevel ikke rigtig følge til dørs), så hun reelt forårsager det meste af New
Yorks mulige undergang.
Paul Rudd er indlemmet i familien som surrogatfar, hvilket han klarer godt på naer det disciplinaere – men det tager unaegtelig også toppen af den kvikke replikudveksling, der var hans og moderens dynamik, når det er familieslagsmål, der står på menuen.
Der er selvfølgelig stadig scener og replikker, der lander fint, men det overordnede indtryk er skuffende, for der er ganske enkelt for meget hverdagsfnidder i ”Ghostbusters: Frozen Empire” i en sådan grad, at der kun er en halv time tilbage af filmen, da hovedskurken melder sin ankomst.
Maegtig og omgivet af permafrost, der laegger land og rige øde, men vi får kun en enkelt total af et tilfrosset Manhattan, og slutopgøret sker under trange kår inde på selve brandstationen. Det virker som gevaldigt spild af skurk.
Så ja, vi har ventet på endnu en veloplagt Ghostbusters-film på Manhattan, og vi kommer til at vente laengere, for det bliver ikke med ”Frozen Empire”, som forventeligt er teknisk produceret til perfektion, men aerligt talt for stor en rodebunke til, at den nostalgiske charme ved at lade gamle og nye ”busters” mødes i arbejdstøjet kan overvinde det.
Man havde set frem til den helt store forkaelelse efter ”Afterlife”, men må nøjes med en skive hverdag tilsat en overnaturlig modstander, der er påfaldende let nedkaempet.
Håbet er stadig lysegrønt, men det er ikke Ghostbusters anno 2024, der bliver den nye klassiker i serien.