Fråst er en fiasko: Hjem-Is bliver igen til Hjem-Is
Et nyt navnekoncept traekkes efter negative reaktioner hos forbrugerne tilbage hos en kendt dansk virksomhed. Den har i 47 år solgt is til danskerne via blå biler og kimende klokker.
Navneskiftet var en klar fejl, som hverken de danske forbrugere eller selskabets nye hovedejer kan leve med.
Sådan lyder den aerlige melding fra Torben Meng, der er chef for selskabet bag danske Hjem-Is.
For små fem måneder siden blev der slået på stortromme for et skifte, så Hjem-Is skulle glide i baggrunden efter 47 år på de danske landeveje. Det maerke skulle i stedet ligge under det nye, faelles navn Fråst.
Fra november 2023 til nu har tingene dog udviklet sig, så der nu skrues tilbage. Fråst udgår, mens Hjem-Is er tilbage på de blå isbiler, der kører rundt med klokken på de danske veje og gader. Det fastslår selskabets chef over for Finans.
Erkender fejl
»Kunderne har reageret negativt på det ekstra navn og har savnet vores fokus på is. Hjem-Is er navnet, og det går vi nu tilbage til og erkender, at det var en fejl med det andet navn,« siger Torben Meng
Hjem-Is indgår i den lettisk-ejede fødevarekoncern Food Union Group gennem det danske selskab Mejerigaarden, der også bl.a. rummer Premier Is. I januar 2024 blev den britiske kapitalfond PAG Private Equity majoritetsejer i Food Union.
Kunderne har reageret negativt på det ekstra navn og har savnet vores fokus på is. TORBEN MENG, CHEF FOR SELSKABET BAG HJEM-IS
Den nye ejer har også vaeret med til at skubbe på den nye aendring her i landet.
»Vores hovedaktionaer ønsker øget fokus på kompetencerne indenfor is fra vores danske ismejeri i Thy. Det er Hjem-Is og med det navn. Så vi lytter til både kundernes og ejernes ønsker samt behov,« siger Torben Meng, der har titel som nordic general manager.
Et led i skiftet til Fråst, som også omfattede det norske søsterselskab Isbilen, var at blive en helårsforretning, da issalget er saesonpraeget. Hjem-Is har tidligere bl.a. også solgt pizzaer, men målet var med det nye koncept at lancere et større sortiment af måltider, snacks og desserter på frost.
Klassikere vender tilbage
Nu kommer i stedet en raekke af de tidligere kendte isklassikere tilbage i køleboksen.
»Is skal atter fylde mere i bilen. Det er vores kerneforretning. Vi vil gerne fortsat udvikle til en helårsforretning, så en raekke strategiske tiltag med bl.a. øget fokus på digitalisering, levering og forbrugerrelevans fortsaetter. Også med salg af måltider. Men vi aendrer vores sortiment tilbage til mere af det, som vi var kendte for,« siger Torben Meng.
Ved lanceringen i november fik selskabet stor opmaerksomhed for Fråst-skiftet , der skabte debat blandt forundrede forbrugere.
Detailekspert Dorte Wimmer, Retail Institute Scandinavia, kaldte da navneskiftet for »et modigt traek«. Forstået på den måde at Hjem-Is er en dansk tradition gennem mange år, og derfor vaekker et nyt navn hurtigt følelser.
»Vi så store reaktioner, da Coop tidligere meddelte, at navnet Irma udgår. Virksomheder er inde at røre ved noget følsomt og naermest kronjuvelerne over for forbrugerne med navne, der er så veletablerede og kendte,« sagde Dorte Wimmer til Finans.
Fra i dag er Hjem-Is atter retur under det navn på de danske gader og veje.