I 2022 gik fire partier til valg med en plan om at afskaffe topskatten. Nu er tallet nul
De Konservative skruer ned for ambitionerne om at fjerne topskatten, som ved det seneste valg var et af partiets største valgløfter. Det fortaeller partiet nu.
Ved det seneste valg var det største skatteløfte fra De Konservative, at partiet ville afskaffe topskatten.
På Egelund Slot sagde partiets davaerende formand, Søren Pape Poulsen, i august 2022, at topskatten var »marineret i misundelse« og fremlagde en plan, der skulle fjerne topskatten fuldt og helt.
Men De Konservative har skruet ned for ambitionerne om at fjerne topskatten, fortaeller partiet nu efter flere dages forsøg på at finde ud af, hvad dets standpunkt er i dag.
Dermed er situationen, at der ikke laengere er nogen opstillingsberettigede partier, der går til valg på en plan om at afskaffe topskatten. Til sammenligning var der hele fire af den slags partier i 2022.
Alt det viser sig, da Jyllands-Posten graver sig ned i spørgsmålet om den måske mest omdiskuterede personskat i kongeriget:
En vaeksthaemmende misundelsesskat, siger modstandere.
En socialt retfaerdig skat, som sikrer, at de bredeste skuldre baerer det tungeste laes, mener tilhaengere.
Fire partier bag afskaffelse
Ved det seneste valg den 1. november 2022 gik både Liberal Alliance, Konservative, Moderaterne og Nye Borgerlige til valg på at fjerne topskatten, men nu er iveren efter en total afskaffelse mere eller mindre forduftet.
Der er fortsat visioner og drømme om en afskaffelse på laengere sigt, men ikke konkrete, finansierede forslag, som vaelgerne kan saette kryds ved til naeste valg.
Det seneste kapitel i sagaen om topskatten begyndte i sidste uge, da Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, i et stort interview med Jyllands-Posten sagde, at partiet naeste gang ikke går til valg på at afskaffe topskatten. LA’s 2035-plan, som blandt andet afskaffede topskatten helt og skar 10 pct. i den offentlige sektor, laegges i graven.
I stedet går partiet til valg på en fireårsplan, der halverer topskatten. LA vil fortsat principielt afskaffe topskatten, men det er altså hverken noget, som partiet har en finansieret plan for eller går til valg på:
»Nej, vi går til valg på det, vi har finansiering til på fire år, og det er at nå halvvejs med at få afskaffet topskatten,« sagde Alex Vanopslagh.
Hurtigt svar fra M
Efter udmeldingen fra LA går Jyllands-Posten i gang med at finde ud af, om der overhovedet er nogen partier, der fortsat vil gå til valg på at afskaffe topskatten.
Det er ret nemt at få svar fra Moderaterne.
Lars Løkke Rasmussens parti gik i 2022 til valg på en skatteplan, der var så kompliceret, at en professor fortalte Jyllands-Posten, at han ikke havde set noget lignende før. Det vil føre for vidt at forsøge at forklare Løkkes store plan i denne artikel, men det vigtige er her, at topskatten ville blive afskaffet.
Moderaternes skatteordfører, Mohammad Rona, får en e-mail med et ønske om en kommentar og ringer en time senere tilbage. Partiet ønsker ikke laengere en afskaffelse:
»Vi har ikke nogen ambitioner om at afskaffe topskatten. Det har vi ikke. Vi har lige lavet den her skattereform, som du også ved alt om. Og så har vi jo lige indført en toptopskat. Jeg tror, det ville vaere svaert at forklare, hvis vi så skulle afskaffe en topskat, ikke?« lyder det fra Rona, som henviser til en skatteaftale, der blev indgået i december.
Langsomt svar fra K
I dag skal man betale en topskat på 15 pct. af den del af ens indtaegt, der ligger over 640.000 kr. om året. Reformen halverer den første del af topskatten til 7,5 pct. Samtidig indføres en top-topskat på ekstra 5 pct. på indkomster over cirka 2,5 mio. kr. årligt.
Det tager noget laengere at få svar fra De Konservative. Den davaerende konservative formand – og statsministerkandidat – Søren Pape Poulsen fremlagde i august 2022 en markant 2030-plan, der ville saenke eller fjerne en stribe skatter. Den største skattelettelse var en fjernelse af topskatten, som blev budgetteret til knap 10 mia. kr. Dernaest fulgte godt 8 mia. kr. til at haeve beskaeftigelsesfradrag og dermed give folk i job en lavere skat.
Fremlaeggelsen skete på plaenen ved Egelund Slot, og det var også her, Pape talte om en marinade af misundelse. Han forudså desuden en »skraemmekampagne« fra Socialdemokratiet.
Der kom massiv modstand fra Socialdemokratiet. Men der var også modstand i blå blok. Danmarksdemokraternes Inger Støjberg sagde, at hun ikke ville »bakke op om en regering, som vil fjerne topskatten«. De Konservative neddroslede topskatteønsket og begyndte at tale mere om lettelserne i bunden.
Sidste år tog Pape afstand fra ideen med en 2030-plan.
»Det viste sig at vaere fuldstaendig forkert, at vi gik ud og lavede en økonomisk plan lige inden valget, hvor vi afskaffede topskatten,« sagde han i JP-podcasten ”Under gulvtaeppet”.
Da Mona Juul i marts blev praesenteret som ny konservativ leder efter Søren Papes tragiske død, blev hun på et
pressemøde spurgt, om De Konservative naeste gang går til valg på at afskaffe topskatten. Hun svarede ikke klart på det.
Hun sagde blandt »Der er ikke noget nyt i vores politik i forhold til skat«, at hun lige nu var mest optaget af haemmende erhvervsskatter, og »Synes jeg, at det bare skal handle om topskat? Nej, det synes jeg virkelig ikke, det skal«.
Det er svaert at dechifrere, hvad svaret betyder. Dertil kommer, at 2030-planen, der afskaffer topskatten, fortsat ligger på den konservative hjemmeside.
Fredag i sidste uge kontakter JP første gang den konservative pressetjeneste for at få et svar: Går partiet til valg på at afskaffe topskatten?
Der er dialog henover flere dage. Onsdag i denne uge siger partiets skatteordfører, Tina Cartey Hansen, at hun ikke kan svare på spørgsmålet om topskatteafskaffelse og kun er vikar (for sygemeldte Rasmus Jarlov). Hun henviser til politisk leder Mona Juul eller politisk ordfører Mette Abildgaard.
Muligvis skyldes noget af forsinkelsen, at De Konservative søndag holder ekstraordinaert landsråd i Herning, så partiets medlemmer kan vaelge Mona Juul til posten som partiformand
Via pressetjenesten bliver partiet igen spurgt, om det vil gå til valg på at afskaffe topskatten. I en skriftlig kommentar torsdag svarer politisk ordfører Mette Abildgaard, at De Konservative principielt set er imod topskatten:
»Der er ikke noget nyt i, at vi gerne vil fjerne topskatten, og det har vi altid ment,« udtaler hun, men tilføjer så:
»Vi vil dog hellere begynde med skattelettelserne i bunden, men hvis det viser sig, der er mulighed for at afskaffe den helt, er vi selvfølgelig med, men det vil naturligvis tage tid og er ikke en ambition, vi har i kommende valgperiode.«
Samtidig oplyser De Konservative, at 2030-planen fra den seneste valgkamp ikke gaelder mere. Det var den, der skulle finansiere en afskaffelse af topskatten frem mod 2030. Partiet har ikke fremlagt en ny økonomisk plan.
Vi vil dog hellere begynde med skattelettelserne i bunden, men hvis det viser sig, der er mulighed for at afskaffe den helt, er vi selvfølgelig med, men det vil naturligvis tage tid og er ikke en ambition, vi har i kommende valgperiode. METTE ABILDGAARD (K), POLITISK ORDFØRER
NB ude af ligningen
Og så var der jo også Nye Borgerlige, det fjerde parti, som i 2022 gik til valg på at afskaffe topskatten. Partiet er i dag helt ude af ligningen, for det er kollapset på Christiansborg. Folketingsgruppen blev nedlagt i januar, og alle dets tidligere folketingsmedlemmer er løsgaengere eller i andre partier. Det betyder ifølge Indenrigsministeriet, at NB for naervaerende slet ikke opstillingsberettiget til Folketinget.
Professor i statskundskab Rune Stubager fra Aarhus Universitet forsker i vaelgeradfaerd og er med til at lave den store valgundersøgelse efter folketingsvalgene. Han fortaeller, at tallene blandt andet viser, at et mindretal på 33 pct. ved seneste valg foretrak »lavere skatter«, mens et flertal på 67 pct. foretrak »forbedring af den offentlige service«.
Han giver sit bud på, hvorfor partierne neddrosler på topskatten:
»De har den fornemmelse, som jeg også har ud fra de her tal: At det ikke er nogen saerligt efterspurgt ting. Og man kunne jo også se på, hvordan det gik for De Konservative i august-september 2022,« siger professoren med henvisning til De Konservatives store nedtur i meningsmålingerne i den periode, hvor partiet udover en raekke personsager blev angrebet af Socialdemokratiet.