Brand i gamle palaeer koster trecifrede millionbeløb
Odd Fellow Palae har vaeret igennem, hvad børsbygningen i København står over for.
Lidt før klokken seks om morgenen bimlede det ildevarslende hos brandvaesenet i København. En af Københavns aeldste og mest ikoniske bygninger i et af byens aeldste kvarterer var i brand, så det var grueligt alvor, denne april morgen.
Det kunne have vaeret tirsdag i denne uge. Men dette var for 32 år siden, i 1992, hvor der var gået ild i Odd Fellow Palaeet i Sankt Annae Gade, lige bag Amalienborg, hvor brandvaesnet blev kaldt ud til bygningen, der oprindeligt blev opført i årene lige efter 1750.
»Det var en voldsom oplevelse. Og jeg ved, at det bliver et enormt dyrt og langvarigt projekt, de nu skal i gang med i børsbygningen. Det er jo forfaerdeligt,« siger Jørgen Falkenberg.
Han sidder i Odd Fellow Palaeets
forretningsudvalg og er desuden guide for dem, der skal vises rundt i huset.
Fik I så genopført palaeet efter alle kunstens regler?
»Nej, langtfra. Det skulle genopføres, men billigst muligt af hensyn til forsikringen. Hvis man havde givet den hele armen, ville det vaere blevet for dyrt,« siger han.
Det endte med at koste 96 mio. 1992-kroner at genopføre bygningen, som er betydeligt mindre end den enorme børsbygning, som braendte tirsdag.
Glemte at slukke for el
Forsikringsselskabet Alm. Brand tog regningen. Årsagen til branden var en kabeltromle med en ledning, som et komikerpar havde glemt at slukke for, da de øvede aftenen inden.
Da Proviantgården braendte samme år, var det en klud med linolie, der selvantaendte. Og da der gik ild i Christiansborg Slotskirke samme år, var det en vildfaren raket.
Endnu vil ingen gaette på, hvad der startede branden i den 400 år gamle børsbygning.
»Kabeltromlen var jo også bare det bedste bud på årsagen til branden hos os,« siger Jørgen Falkenberg.
Odd Fellow Palaeet var i årene efter 1880 bygget fuldstaendigt om. Man flåede indmaden ud, fordi man ville lave et ”musisk mekka” for københavnerne. Akustikken skulle vaere helt fantastisk og efter alle kunstens regler, og det blev også et populaert samlingssted for datidens byboere.
»Men efter branden i 1992 kunne man ikke genopføre det, salen ville blive en fjerdedel mindre, fordi der pludselig er kommet fra til omklaedning til kunsterne og andre faciliteter. Når man samtidig har fået koncertsteder, der rummer betydeligt flere mennesker, kunne det ikke blive rentabelt,« siger Jørgen Falkenberg.
Enormt projekt
Det tog alligevel tre år at gennemføre renoveringen, og derfor er han sikker på, at projektet med at genopføre Børsen bliver enormt.
»Det bliver jo et helt andet beløb end vores 96 mio. kr. Der var jo unikt udskåret trae over det hele, det var meget større – og alene kobbertagene koster jo en formue,« opregner Jørgen Falkenberg.
Børsbygningen var i faerd med at få renoveret netop tagene og desuden facader, og alene denne renovering var blevet støttet med 150 mio. kr. fra forskellige fonde.
En anden lignende genopbygning skete, da Dehns Palae fra midten af 1700-tallet i maj 2010 brød i brand. Det tog fem dage at slukke branden i Bredgade taet ved Odd Fellow Palaeet.
Fem års renovering
Efterfølgende tog det fem år at renovere det staerkt beskadigede palae. De to første år gik alene med nedrivning og affugtning, og først derefter kunne genopbygningen gå i gang.
Det kostede dengang forsikringsselskabet Tryg 200 mio. kr. at bidrage til renoveringen.
»Det er umuligt at vide, hvor dyrt det bliver at genopføre børsbygningen. Sandsynligvis bliver bygningen genopført, og skaden skal gøres op, når man ved, hvad der kan reddes, og hvad der ikke kan reddes,« siger chefingeniør Tine Aabye fra brancheorganisationen Forsikring & Pension.
Det er forsikringskoncernen If, der har selve bygningsforsikringen på børsbygningen, herunder brand. Bygningen har Dansk Erhverv ejet i mere end 150 år.
Det er Protector Insurance, der daekker løsøre, herunder de kunstvaerker, der måtte vaere gået til eller er blevet skadet. Ingen af selskaberne vil oplyse detaljerne i daekningen, og det har heller ikke vaeret muligt at få Dansk Erhverv til at oplyse det.
»Der er ofte et loft for den type forsikringsdaekninger, men vi ved ikke, om det gaelder i denne sag. Hvis der er et loft, og udgifterne til genopførelsen overstiger dette loft, skal man ud at hente finansiering andre steder – det har man i lignende tilfaelde gjort hos fonde eller virksomheder,« siger Tine Aabye.
Hun peger desuden på, at det hverken er forsikringsselskabet eller Dansk Erhverv, der bestemmer, hvordan renoveringen foregår.
»Fordi det er en fredet bygning, vil hele restaureringen og byggeriet ske i taet samråd med Slots- og Kulturstyrelsen, da det er der dem, der er såkaldte kravstillere.«
Tine Aabye synes dog, der er en lille trøst.
»Det lykkelige midt i alt dette er, at børsbygningen var under renovering, så der er arkitekter og en masse håndvaerkere, der kender alle detaljerne i bygningen, og det vil vaere en enorm fordel under det kommende arbejde.«
Det lykkelige midt i alt dette er, at børsbygningen var under renovering ... TINE AABYE, CHEFINGENIØR, BRANCHEORGANISATIONEN FORSIKRING & PENSION