Danske slagterier forbløder
En stadig større andel af de danske grise sendes til opfedning og slagtning i andre europaeiske lande. Det tvinger nu Danish Crown til at lukke endnu et stort slagteri og fyre 1.200 medarbejdere.
Råvaregrundlaget smuldrer under de danske slagterier.
Branchens svaervaegter, Danish Crown, lukker nu et af sine største slagterier og fyrer mere end 1.000 medarbejdere.
Lukningen skyldes, at en stadig større andel af de danske smågrise sendes til opfedning og slagtning i lande som Polen og Tyskland.
Dermed falder leverancerne til de danske slagterier, hvilket koster tusindvis af arbejdspladser og tabte eksportindtaegter.
»En tredjedel af alle grise, der bliver slagtet i Polen, er født i Danmark. Det er jo ikke holdbart,« mener Jais Valeur, adm. direktør for Danish Crown.
Danish Crown har netop annonceret, at koncernens store slagteri i Ringsted lukkes i midten af september. Slagteriet har kapacitet til at slagte 45.000 grise om ugen og er i saerklasse det største i hele Østdanmark. Med lukningen forsvinder 1.200 arbejdspladser i Ringsted. Omkring 300 stillinger overføres til Danish Crowns jyske slagterier.
»Ringsted-fabrikken er et meget, meget stort slagteri. Da det blev bygget, var det vel Europas største. Der er rigtig mange kvadratmeter, men anlaegget er også kompliceret og har dårligere produktionsøkonomi og svagere konkurrenceevne end vores jyske slagterier. Derfor faldt valget på Ringsted, da vi skulle reducere vores kapacitet,« forklarer Jais Valeur.
Det er kun et år siden, at Danish Crown annoncerede lukning af koncernens store slagteri i Saeby, hvor 800 blev fyret. I løbet af 2023 fyrede Danish Crown desuden omkring 300 funktionaerer.
Slagterilukningerne skyldes et dramatisk fald i leverancerne af slagtegrise fra de danske landmaend.
I 2022 slagtede Danish Crown stadig naesten 13 mio. grise i Danmark. Nu indikerer slagteriets egne prognoser, at der de kommende 12 måneder kun skal slagtes 9-10 mio. grise. Branchens nummer to, slagteriselskabet Tican, er også ramt af et voldsomt fald i tilførslerne af slagtegrise og har kørt med nedsat kapacitet på sine slagterier.
Det er med andre ord hele branchen, der er ramt af et problem: Frem til 2022 blev der pr. arbejdsdag samlet set slagtet mere end 70.000 grise på danske slagterier. I 2023 var tallet faldet til 57.000.
Mens landmaendenes leverancer til de danske slagterier således falder hastigt, er der fortsat fuld fart på eksporten af levende smågrise. I 2023 oversteg eksporten af levende smågrise for første gang nogensinde leverancerne til danske slagterier.
Smågriseeksport er vokset
Det er historisk, at de to kurver har krydset hinanden.
For 20 år siden blev der kun eksporteret 2 mio. smågrise årligt, mens 23 mio. blev leveret til danske slagterier.
I 2023 faldt slagtningerne med 19 pct. til 14,5 mio., mens eksporten voksede med 6 pct. til 15,2 mio. smågrise. De største markeder for danske smågrise er i Polen og Tyskland. I Polen er 35 pct. af alle grise, der slagtes, født i Danmark. I Tyskland er det 15 pct.
Slagtningerne af grise er det seneste år også faldet i andre europaeiske lande, men Danmark er uden sammenligning det land, hvor faldet har vaeret størst.
Det skyldes overordnet set to faktorer:
Danish Crown har haft svag konkurrenceevne og betalt relativt lav pris for landmaendenes leverancer af slagtegrise. Dermed kan det bedre betale sig for landmaendene at eksportere smågrisene til andre lande, hvor priserne er højere.
De danske miljøregler har gennem mange år gjort det til en dårligere forretning at opfede slagtegrise i Danmark end i andre EU-lande, hvor rammevilkårene er gunstigere.
»Vores konkurrenceevne er slet ikke god nok. Vi har historisk haft en meget stor eksport til verdensmarkedet, hvor vi de seneste år er kommet under stigende pres fra isaer spanske, amerikanske og brasilianske slagterier. De har lavere omkostninger og gunstigere rammevilkår og har samtidig fået adgang til Kina og andre markeder, som vi tidligere havde mere for os selv,« forklarer Jais Valeur.
Fødevarenationalisme
Den skaerpede konkurrence på verdensmarkedet har tvunget Danish Crown til at omdirigere enorme maengder af kød til naermarkederne i EU. På de europaeiske markeder foretraekker forbrugerne imidlertid i stigende grad lokalt producerede råvarer, som i nogle tilfaelde tilmed kan produceres billigere på grund af lempeligere rammevilkår og lavere lønninger.
Det har presset Danish Crown til at saelge en del af sine varer til priser, som er for lave set i lyset af det høje danske omkostningsniveau. Dette pres på indtjeningen har slået bunden ud af Danish Crowns konkurrenceevne.
Andelsselskabet Danish
Crown er ejet af de danske svineproducenter, og den svage konkurrenceevne medfører, at betalingen for ejernes leverancer af grise er lavere end den betaling, slagterier i eksempelvis Tyskland tilbyder.
Derfor vaelger de danske landmaend at eksportere en stigende andel af deres smågrise i stedet for at opfede dem til slagtning i Danmark.
Dansk saerafgift koster
Udsigten til, at Danmark som det første land i verden indfører en CO2-afgift på landbrugets udledninger, har sat endnu mere fart på udviklingen.
Det skyldes, at slagtegrise belastes langt hårdere end smågrise af afgiften.
»Det er ikke på grund af afgiften, at vi lukker slagteriet i Ringsted. Men det er klart, at den usikkerhed, der er om afgiften, har reduceret investeringerne i produktion af danske slagtegrise ganske markant. Jeg taler med landmaend, som fortaeller, at de på grund af usikkerheden om afgiften fravaelger investeringer i Danmark og i stedet satser på en hurtig gevinst ved at eksportere smågrisene til Tyskland og Polen,« siger Jais Valeur.
Lukningen af slagteriet i Ringsted udløser besparelser på 500-600 mio. kr., og Danish Crown annoncerede allerede i august 2023 en spareog effektiviseringsplan, der skal øge indtjeningen med 1,5 mia. kr.
Den samlede effekt af indsatsen skal sikre, at Danish Crown kan tilbyde landmaendene et attraktivt alternativ til eksport af smågrise.
»Landmaendene står lige nu et sted, hvor vejen deler sig i to: Man kan gå den ene vej og satse ensidigt på eksport af smågrise. Eller man kan gå den anden vej og satse på at styre sin egen skaebne ved at kontrollere både opfedning, slagtning og foraedling. Vi tror på sidstnaevnte vej og vil gøre den mere attraktiv ved at foraedle en større del af grisekødet til faerdige fødevarer. Dermed kommer vi laengere frem i vaerdikaeden og taettere på forbrugerne,« forklarer Jais Valeur.
Mangler milliarder
Danish Crown kaemper dermed for at komme vaek fra den aktuelle, udsatte position som underleverandør af råvarer til andre fødevarevirksomheder. Som leverandør af faerdigforarbejdede fødevarer kan man opnå en højere og mere stabil indtjening.
Det lyder enkelt, men er det på ingen måde. Hvis Danish Crown skal haeve foraedlingsgraden, skal koncernen finde milliarder af kroner til byggeri af nye foraedlingsfabrikker. Det er en årelang opgave, som skal effektueres midt i en krise og forudsaetter adgang til kapital – masser af kapital.
»En af de muligheder, vi fortsat undersøger, er at traekke eksterne investorer ind i nogle af vores datterselskaber. Vi skal bruge ekstra kapital til at opføre flere foraedlingsfabrikker i Europa. Tidligere eksporterede vi 5060 pct. af vores råvarer ud af Europa. I fremtiden vil vi nok afsaette omkring 70 pct. af varerne i Europa,« fortaeller Jais Valeur.