Giv ikke op på Science Based Targets-initiativet

Ambitiøse virksomheder har fået klimamålsaetninger valideret af Science Based Targetsinitiativet, men nu er organisationen bag kommet i stormvejr.

At skrive sig op og få en ekstern validering af sine klimaambitioner af Science Based Targets-initiativet (SBTi) er blevet guldstandarden for ambitiøse virksomheder.

Initiativet skal sikre, at der er en overensstemmelse mellem en virksomheds ambitioner for at saenke sine

CO2e-udledninger og Parisaftalens målsaetninger om at holde globale temperaturstigninger til 1,5°C.

En forudsaetning for at få denne validering er, at virksomheder faktisk kan vise, at de reducerer deres udledninger og kun som sidste udvej, og i meget begraenset omfang, kompenserer ved at købe aflad eller såkaldt “offsetting”.

igennem køb af udskaeldte klimakreditter, der sponsorerer projekter, der skal reducere udledninger ved f.eks. skovrejsning. Kritikken af disse er drevet af mange eksempler på finansiering af projekter af så dårlig kvalitet og ringe styring, at de er nytteløse

Offsetting sikres ofte

og skader mere end de gavner.

Modsat denne kritik står et stort behov for finansiering af den grønne omstilling og de projekter, der har høj kvalitet, og som støtter udvikling af vigtig, ny teknologi, der kan opfange og fjerne udledninger såsom fremstilling af biokul. Her kan kreditterne spille en afgørende rolle.

Det var derfor ikke overraskende, at der var både begejstring og bekymring, da SBTi i sidste uge meldte en ny retning ud – med fuld anerkendelse af kompleksiteten og nuancerne i debatten om offsetting – og tillade kreditter som en valid mulighed for at reducere sine indirekte udledninger (såkaldte scope 3). På den ene side gav det håb for de frivillige carbon-markeder og mulighed for at finansiere nye, tiltraengte højkvalitetsprojekter.

På den anden side lød en hård kritik af udmeldingen og bekymring for SBTi’s omdømme og trovaerdighed på grund af manglende kvalitetskrav og risikoen for at underkende virksomhedernes ansvar for faktiske reduktioner. En kritik, der isaer blev rejst af SBTi’s egne ansatte, der har kraevet direktørens afgang.

Det er ikke en hemmelighed, at virksomheder er udfordrede i forhold til at leve op til SBTi’s forskellige krav, og mange – også danske – virksomheder har fået trukket deres målsaetninger tilbage, fordi de af forskellige årsager ikke levede op til disse.

SBTi at imødekomme disse udfordringer – og sikre sin relevans i fremtiden – er at skabe mere fleksibilitet om, hvordan målene opnås såsom den nye retning for offsetting. Udfordringen er dog, hvordan

SBTi bibeholder sin trovaerdighed og status som guldstandard og vagthund samtidigt. Den hurtige reaktion på stormvejret fra organisationen har vaeret at opdatere annonceringen og understrege, at beslutningen ikke er endelig, standarderne forbliver, og at der følger mere i sagen igen til sommer.

En måde for

Jeg mener, at det er nødvendigt, at baeredygtighedsstandarderne udvikler sig for at både støtte og skubbe til virksomhedernes ambitioner. Jeg mener også, at SBTi er noget af det bedste, vi har, for at saette en retning for, hvad der betragtes tilstraekkeligt ambitiøst.

Hvis vi skal nå sikkert i havn – ikke kun for SBTi men for vores miljø – og nå Parisaftalen, må vi ikke dømme dem ude for tidligt eller uden et alternativ. Vi bør i stedet benytte sagen som en anledning til at få maksimal bevågenhed på aldrig at afvige fra principper om ingen offsetting uden samtidige reduktioner eller uden krav om kvalitet.