Tobaksdirektøren ryger 15 cigaretter om dagen – men han undlader at inhalere
Niels Frederiksen, der er topchef i et af verdens største tobaksfirmaer, går mere op i smag end nikotin. Han ryger cigaretter fra morgenstunden og er glad for en tynd cigar.
Og nej, Cohiba’er bliver ikke rullet på smukke kvinders inderlår. NIELS FREDERIKSEN, TOPCHEF, SCANDINAVIAN TOBACCO GROUP
Niels Frederiksen begyndte først for alvor at ryge, da han fik job i tobaksbranchen. Pibe og cigarer for at forfine produktet hos Scandinavian Tobacco Group og hjemmerullede cigaretter for sin fornøjelses skyld.
Hver dag ryger han 15 cigaretter, men aldrig inhalerer Niels Frederiksen, som siden 2015 har vaeret tobaksvirksomhedens topchef.
At ryge er, hvad det er; man kan som bekendt dø af det. Men at ryge cigaretter uden at inhalere er, som hans egne ansatte påpeger, et brud med alle normer og med selve den comme il faut, som tobaksdirektøren ellers fremstår som en personificering af med sin selvsikre diktion, dannede konverseren og kavaleriske jakkesaet.
»For mig er røgprodukterne en del af måden, jeg koncentrerer mig på,« forklarer han på et formfuldendt københavnsk.
At Niels Frederiksen er af landbrugsslaegt fra Varde-egnen, kan man ikke høre. Han bor på Østerbro i København med sin hustru. Børnene er flyttet hjemmefra.
Et nysgerrigt modspil
Fysisk afhaengig af nikotinen føler han sig ikke.
Men han er bundet af den vane at begynde dagen med kaffe og »en cigaret af maerket Escort MYO ude i rygerummet«.
Sådan et er også tobakskonger i vore dage henvist til.
Han ryger selskabets produkter for at kunne give sine 20-25 professionelle tobakssmagere modspil »og af ren nysgerrighed«.
Slut med de maskinrullede
Netop nysgerrighed fylder meget i firmaets pr: De er, lyder det, altid på jagt efter de bedste medarbejdere og den fineste tobak.
Derfor eksperimenterer Scandinavian Tobacco Group også med hamp og gerne i afmålte salgsfremstød i »kun få amerikanske delstater«.
Siden Niels Frederiksen for 12 år siden, dengang som underdirektør, var med til at frasaelge de maskinrullede cigaretter, er omsaetningen naesten firedoblet.
Målet er at blive »ubestridt størst« på cigarer, og de har opkøbt konkurrenter som Royal Agio Cigars.
Det er med andre ord klart, at en mand som Niels Frederiksen smager på tobakken. Det viser hans dedikation, siger han. Men at han ikke inhalerer, hvad siger det så om ham?
»Jeg er optaget af smag,« svarer han:
»At tage røgen ind i munden er en smagsoplevelse.«
Han kender ikke andre, der ryger sådan og må høre for det:
»De kollegaer, der ryger cigaretter, forstår det ikke. De siger, det ikke giver samme glaede. Men for mig gør det, og jeg kan ikke forklare det på anden måde, end at … jeg elsker røg; røg er en oplevelse i sig selv.«
Til spørgsmålet, om det svarer til at gurgle kaffen og spytte den ud igen, siger han: »Jo.«
Men dét gør han »dog ikke«.
Offentlighedens fokus på nikotinens farer skygger ikke kun for smagsoplevelserne, men også for store forretningsbedrifter som det modige frasalg af cigaretterne og den efterfølgende mangedobling af omsaetningen, fortaeller han i hovedkvarteret i Søborg uden for København.
Folkemyte passer ikke
Arkitektonisk mimer bygningen Maersks kontorer på Esplanaden med de kolde sten og helt kvadratiske vinduer, men uden den adresses swung og uden det store rederis ikoniske logo. Faktisk kan man ikke engang se navnet Scandinavian Tobacco Group ude fra gaden.
Niels Frederiksen finder en
Cohiba - Sceptre fra 2021 frem fra en glasmontre. Cigaren dufter af chokolade og kostald. Taender man den, forklarer han, smager den også sødt og af peber:
»Og nej, Cohiba’er bliver ikke rullet på smukke kvinders inderlår,« sådan som en folkemyte ellers lyder.
Det gaelder heller ikke i Cuba, som i øvrigt aldrig har anerkendt Scandinavian Tobacco Groups ret til at saelge nationalcigaren Cohiba på det amerikanske marked.
»Man ruller den på et bord,« får Niels Frederiksen tilføjet.
Glad for tynd cigar
Scandinavian Tobacco Group ejer jord i La Mosquitia, en mytisk jungleegn i det østligste Honduras og Nicaragua, som i årtier har vaeret overladt til narkosmuglere og lykkeriddere og pirater; regnskabsteknisk er det tabt land, det er umuligt at saelge, ved Niels Frederiksen godt.
Alligevel har han lyst til at studere områdets tobak for at forfine den kraftfulde røgsmag, der er karakteristisk for tobak fra regnskoven.
Det betaler sig at tro på sin egen tunge, ved han nemlig.
Saerligt glad er han for Lancero’en – »en tynd cigar, vanskelig at rulle«.
Derfor insisterede han for nogle år siden på, at den skulle promoveres mere, og den har, konstaterer han med tilfredshed, solgt godt.