»For mig handler det ikke om at udpege klimasyndere, men at reducere klimapåvirkningen mest muligt fra det enkelte materiale og vaelge det rigtige materiale til det rigtige formål«
Direktør for Bygge & Anlaeg på Teknologisk Institut Mette Glavind er en af de eksperter, som skal udvikle fremtidens mere baeredygtige byggematerialer. Laes her hvordan hun tror, at fremtidens mere klimavenlige konstruktioner kommer til at se ud.
Fremstillingen af konventionelle byggematerialer som beton og stål er et af det globale klimaregnskabs allerstørste udgiftsposter. Det anslås, at alene cementproduktionen bidrager med fem pct. af verdens samlede udledning af CO2. Blandt andet fordi produktionen af cement er ekstremt energiintensiv.
Rundt omkring i byggesektoren arbejdes der på at gøre byggematerialerne grønnere. For eksempel har en gruppe danske forskere udviklet såkaldt ‘grøn cement’. Kort fortalt indeholder den nye cementblanding en mindre andel cementklinker end konventionel cement og hertil noget, der kaldes kalcineret ler, som også er med til at nedbringe cementens samlede CO2-belastning. Det gør cementproduktionens samlede udledning af CO2 omkring 30 pct. mindre.
Ikke klimasyndere
Den nye type cement udgør kun en enkelt brik i det store puslespil, der handler om at bruge byggematerialer på en ny og mere baeredygtig måde. En af de personer, der ved allermest om byggematerialer i Danmark, er Mette Glavind, direktør for divisionen Byggeri og Anlaeg på Teknologisk Institut. Hun har omkring 200 medarbejdere, som blandt andet arbejder for at udvikle mindre klimaskadelige alternativer til de konventionelle byggematerialer. Vi har bedt Mette Glavind om en slags status på udviklingen af de mere baeredygtige byggematerialer, og hvor taet byggesektoren er på at kunne udfase de konventionelle ‘klimasyndere’?
»Først og fremmest køber jeg ikke konteksten om at udpege bestemte byggematerialer til ‘klimasyndere’. På en raekke byggeprojekter kan du ikke komme udenom at skulle bruge beton. Vi laver eksempelvis en del arbejde i forbindelse med Femern Baelt-forbindelsen, som er en politisk vedtaget beslutning, at den skal bygges, og man kan ikke lave den konstruktion med tunnelen uden beton. Det er ikke muligt« påpeger Mette Glavind.
Tre spor for baeredygtigt byggeri
I Mette Glavinds optik er opgaven med at nedbringe klimabelastningen fra byggematerialer ikke et spørgsmål om at udskamme eller afvikle bestemte konventionelle byggematerialer. »Vi skal arbejde på tre forskellige spor: Vi skal blive bedre til at identificere de byggeprojekter, hvor det er muligt at erstatte de konventionelle materialer med mindre klimaskadelige alternativer, og vi skal arbejde på reducere klimapåvirkningen mest muligt fra de traditionelle materialer. Vi skal selvfølgelig fortsaette med at udvikle og anvende nye og grønnere byggematerialer indenfor eksempelvis trae og forskellige biobaserede materialer som ler og jord. Og så skal vi - og det her også vigtigt - blive bedre til at genbruge byggematerialer. Altså tage store betonblokke fra nedrevne bygninger og genbruge dem, genbruge mursten og andre komponenter. Det skal vi blive meget bedre til, og det arbejdes der på,« forklarer Mette Glavind, og tilføjer, at der lige nu også er rigtig meget fokus på, at vi skal bevare de eksisterende bygninger og blive langt bedre til at renovere og transformere fremfor at rive ned og bygge nyt.
Trae og biomaterialer til boliger
Ifølge Mette Glavind kan nogle konstruktioner ikke fungere uden betydelige maengder beton. Eksempelvis tunneler, broer eller energianlaeg. Omvendt kan man sagtens pege på typer af byggeprojekter i Danmark, hvor trae og biomaterialer kunne bruges mere regelmaessigt, end det gør i dag.
»Vi har et potentiale for at bruge mere trae i Danmark eksempelvis indenfor husbyggeriet. Derfor er Teknologisk Institut faktisk med i nogle EU-projekter, hvor vi arbejder
sammen med lande, som har en større tradition for traebyggeri, end vi har i Danmark. Trae skal selvfølgelig håndteres anderledes end beton og tegl, og når vi bygger med trae, skal vi vaere opmaerksomme på fx fugt, brandkrav og akustik. Man kan sige, at det måske ikke er svaerere at bygge i trae, men det er noget, vi skal etablere en kultur for i Danmark,« siger Mette Glavind og fortaeller, at branchen også har fokus på at udvikle mindre miljøskadelige løsninger inden for maling og traebeskyttelse.
Udover trae er mange andre biobaserede materialer på bordet lige nu:
»Der arbejdes rigtigt meget på at bruge forskellige restprodukter fra produktionen af byggematerialer og forskellige traefibre til at lave fibermoduler til byggeriet eller isoleringsplader. Vi arbejder også med hampfiber, svampe og ålegraes i forhold til at udvikle nye byggematerialer. Man må sige, at der bliver afprøvet rigtigt mange forskellige ting for at udvikle nye materialer til byggeriet,« siger Mette Glavind og naevner et projekt fra Teknologisk Institut med en ny type, koldblandet asfalt, som nedbringer CO2-belastningen fra den traditionelle og meget energitunge asfaltproduktion.
Det rigtige formål
Ifølge Mette Glavind handler udviklingen af de baeredygtige byggematerialer om at kunne se hvilke materialer, der passer til hvilke formål.
»Der er nogle opgaver i byggeriet, hvor vi bliver nødt til at bruge beton eller stål, men der er også rigtigt mange muligheder for at implementere mere baeredygtige materialer uden, at det haemmer kvaliteten eller sikkerheden. Det er de muligheder, vi skal blive bedre til at gribe for at få et mere baeredygtigt byggeri,« siger Mette Glavind.