De første migranter klar til at blive sendt til Rwanda
Danmark og andre EUlande kan ifølge udlaendingeministeren vaere klar ved kopimaskinen, hvis briternes plan om at deportere illegale migranter til Rwanda bliver en succes.
Flyene står klar, og de sidste politiske forhindringer er ryddet af vejen. Tilbage er der kun at uddele enkeltbilletter til Kigali til de første af mange uønskede migranter.
Sent mandag lykkedes det for den britiske premierminister, Rishi Sunak, at sikre sin omstridte Rwanda-plan, da den sidste modstand i overhuset blev ryddet ad vejen.
Ifølge den britiske indenrigsminister, James Cleverly, vil loven blive ratificeret i løbet af få dage.
Det betyder ifølge avisen The Times, at de første migranter på en lang liste allerede i løbet af de kommende dage kan ventes at blive tilbageholdt, før de sendes til asylbehandling 6.500 km vaek.
På et pressemøde i London forsikrede Sunak, at han allerede har booket 2.200 pladser i lukkede centre i Storbritannien.
»Nok er nok. Ikke flere undvigelser, ikke flere forsinkelser (…) Ingen hvis’er, ingen men’er. Disse fly skal til Rwanda,« sagde Sunak foran Downing Street 10 og fastslog, at deportationerne til
Rwanda først vil blive fejret som en succes, når strømmen af migranter til Storbritannien er stoppet.
Stor dansk interesse
Planen er at få de første fly sendt af sted om 10 til 12 uger i juni eller senest i juli. Herefter vil følge flere fly pr. måned hen over sommeren og bagefter.
Det britiske projekt vil blive fulgt med stor interesse af flere EU-lande, der arbejder med lignende planer.
Udlaendinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) siger til Ritzau, at den britiske lov ikke har nogen direkte betydning for de danske planer om at etablere et modtagecenter i det afrikanske land.
»Det har den ikke direkte, fordi vi arbejder sammen med de andre EU-lande om at lave en samlet løsning, så man også undgår den menneskesmugling, der er over Middelhavet i øjeblikket,« lyder det fra ministeren.
Samtidig kalder Kaare Dybvad Bek det for »enormt positivt«, at Storbritannien har vedtaget loven.
Naeste stop EU
Den tidligere socialdemokratiske regering forsøgte i 2019 at få flertal for et lignende forslag om at flytte asylbehandlingen fra Danmark til Rwanda, men de danske planer om at etablere et modtagecenter i det afrikanske land blev sat på standby efter regeringsskiftet i 2022.
Ikke mindst udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har udtrykt skepsis over idéen. I SVM-regeringens grundlag står der, at Danmark skal arbejde for en faelles EU-løsning på området.
Kaare Dybvad Bek er ikke i tvivl om, at briterne har udstukket kursen for hele den vestlige verden. Alle ønsker at aendre den måde, asylsystemet fungerer på, og hjaelpe dem, der har størst behov, først, mener han.
»Det kommer også til Europa på et tidspunkt, tror jeg, og det er klart, at jo flere af de samarbejdspartnere, vi har rundtomkring i verden, som indfører det, jo hurtigere kommer det også til at gå for os,« siger ministeren.
Flere europaeiske lande har med spaending fulgt den britiske regerings forhindringsløb for at få vedtaget en lov, der i den kommende valgkamp vil blive et af slagnumrene for Sunak og hans traengte konservative parti.
Faerre appelmuligheder
Den britiske regering måtte i 11. time opgive de første forsøg på at sende fly afsted, fordi domstole gav appeller fra migranter og migrantorganisationer opsaettende virkning.
I den vedtagne lov kan migranter kun appellere mod deportation med overbevisende beviser for, at de vil blive udsat for alvorlig og uoprettelig skade i Rwanda og ikke som tidligere med påstande om, at Rwanda ikke er et sikkert land.
Migranter kan appellere til indenrigsministeriet og derefter til en højere domstol i
en proces, der sandsynligvis vil tage mindst seks uger.
Sidste udvej, skriver Times, er en appel til Den Europaeiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR), som blokerede det første forsøg på at sende fly til Rwanda i 2022.
Men domstolen har siden haevet taersklen for at blokere deportationer. I dag skal en migrant bevise, at deportation vil udgøre en trussel mod hans eller hendes liv og lemmer.
Udenrigsminister David Cameron har advaret dommerne i domstolen i Strasbourg mod igen at forsøge at skride ind. Hvis den europaeiske domstol igen skulle blokere, udelukker Sunak ikke, at Storbritannien i givet fald vil forlade systemet.
»Hvis det nogensinde kommer til et valg mellem at sikre vores graenser og medlemskab af en udenlandsk domstol, vil jeg selvfølgelig altid prioritere vores nationale sikkerhed,« sagde premierministeren.
Efter domstolene fik Sunak problemer med at finde flyselskaber. En raekke selskaber bakkede ud af en muligvis lukrativ aftale, heriblandt det første charterselskab, spanske Privilege Style, der blev mødt med beskyldninger om at overtraede menneskerettighederne.
Derfor har den britiske regering ifølge Times besluttet at aktivere en aftale med selskabet Air Tanker, der har leaset sine 14 Airbus A330-fly med plads til hver 290 passagerer ud til Royal Air Force. Besaetningen kan enten vaere ansatte i det britiske flyvevåben eller selskabets egne ansatte.
Hovedformålet med den britiske lov er ikke at sende alle uønskede migranter til Afrika, men at afskraekke nye migranter fra at begive sig ud på en farefuld faerd i gummibåde over Den Engelske Kanal til deres forjaettede drømmemål.
»Jeg lovede at gøre det nødvendige for at rydde vejen for det første fly. Det har vi gjort. Nu arbejder vi utraetteligt på at få flyene i luften,« sagde den britiske indenrigsminister, James Cleverly, og glaedede sig i en video på det sociale medie X over, at loven gør det muligt for regeringen at afvise forsøg fra europaeiske domstole på at stoppe flyene.
»Loven vil forhindre folk i at blokere udsendelser med falske påstande om menneskerettigheder.«
Foreløbig er 150 migranter, der landede på strandene i det sydlige England før marts sidste år, identificeret som juridisk vandtaette sager. De er allerede screenet af Rwanda og klar til udsendelse, medmindre de stikker af forinden.
Migrantboliger solgt
De britiske myndigheder kan så håbe på, at migranterne vil finde et sted at slå sig ned, når de lander i Rwanda.
Medierapporter fra det afrikanske land har advaret om, at Rwanda er blevet så traet af at vente på briterne, at det har sat gang i salget af lejligheder i migrantcentre til lokale.
Således er de fleste af ejendommene i et nyt boligområde i Rwanda, Bwiza Riverside, som var øremaerket til deporterede migranter, ifølge bygherren nu solgt til lokale købere.
Af de 163 billige boliger er 70 pct. optaget, oplyser bygherren ADHI-Rwanda til journalister i Rwanda.
Den tidligere britiske indenrigsminister Suella Braverman beskrev under et besøg i Kigali sidste år boligerne som smukke og af høj kvalitet, fremgår det af en videooptagelse promoveret af Rwandas statslige medier.
Den regeringsvenlige avis New Times skriver, at salget til lokale har skabt optimisme blandt rwanderne, fordi det afhjaelper manglen på billige boliger i Kigali.
I et svar til en rapport fra Opendemocracy om salget af ejendommene understreger Rwandas regering ifølge Times, at planen altid har vaeret at integrere migranter i det rwandiske samfund.
Regeringens talskvinde, Yolande Makolo, fastslår, at det aldrig har vaeret meningen at skabe migrant-ghettoer i udvalgte boligområder, men derimod at blande migranter med lokale.