Analyse: Det kan blive nødvendigt at lukke landbruget på et areal, der er fire gange så stort som Fyn
En analyse fra Klimarådet åbner op for at nedlaegge 20-30 pct. af landbrugsjorden for at opfylde krav til klima, vandmiljø og biodiversitet. Klimaprofessor frygter, at konsekvensen i vaerste fald kan blive mangel på fødevarer, sult og højere priser. Forh
Danske landmaend skal stoppe med at drive landbrug på 20-30 pct. af den jord, de i dag dyrker – et areal, der er fire gange så stort som hele Fyn – for på den måde at kunne leve op til krav inden for klima, vandmiljø og biodiversitet.
Sådan lyder ét af de mulige fremtidsscenarier i en ny analyse fra Klimarådet. En analyse, der skal indgå i de trepartsforhandlinger mellem regeringen på den ene side og Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet, NNF, Dansk Metal, Dansk Industri, Kommunernes Landsforening, KL, samt den grønne taenketank Concito på den anden side, hvor man skal komme med bud på, hvordan landbruget kan bidrage til den danske klimaindsats.
EU har anbefalet, at godt 30 pct. af al landjord i EU skal vaere beskyttet natur for isaer at gavne biodiversiteten. Det danske biodiversitetsråd er kommet med samme anbefaling. Derfor er den anbefaling lagt til grund for en del af beregningerne i analysen, oplyser Klimarådet.
Et aendret landskab
I dag bruges 72 pct. af det danske landareal til landbrugseller skovproduktion, mens byer, veje, motorveje og anden infrastruktur optager andre 14 pct. af arealet.
Derfor skriver Klimarådet i analysen, ”Danmarks fremtidige arealanvendelse”, at hvis Danmark skal nå de politiske målsaetninger for klima, vandmiljø og biodiversitet, »vil det føre til, at Danmark frem mod 2050 vil få et mere varieret landskab. Landskabet vil rumme flere hensyn end i dag, hvor det er praeget af hensyn til saerligt landbrugs-, men også skovproduktion. I 2050 vil der f.eks. vaere mere skov ...«
Formanden for Klimarådet, der er regeringens uafhaengige rådgiver på klimaområdet, Peter Møllgaard, tror, at det vil give en større effekt ikke kun at se på klima, men også at inddrage andre områder, f.eks. indsatsen for et renere vandmiljø:
»Det vigtigste budskab i analysen er, at hvis man både satser på klima, vandmiljø og biodiversitet, så får man en større samlet effekt, fordi man på den måde kan udnytte synergieffekten. Hvis vi kun interesserer os for klima, risikerer vi at vaelge de forkerte arealer, når det skal besluttes, hvor meget – og hvilke dele af jorden – landbruget fremover ikke skal dyrke,« forklarer Peter Møllgaard.
Klimaprofessor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet er enig i, at der skal tages landbrugsjord ud af drift, men han advarer mod at nedlaegge landbrugsområder i den størrelsesorden, der naevnes i analysen.
»Hvis vi i Danmark vaelger at tage 20-30 pct. af landbrugsjorden ud af produktion for at gavne biodiversiteten og passe bedre på vandmiljøet, kommer vi til at mangle landbrugsjord – ikke kun i Danmark, men på hele kloden. Man skal taenke sig rigtig godt om, inden man tager sådan en beslutning,« advarer Jørgen E. Olesen, én af landets førende eksperter i landbrugets påvirkning af klimaet.
Klimarådets analyse, der ventes at få en vigtig rolle i de kommende trepartsforhandlinger, kombinerer de kommende års indsats i forhold til både klima, EU’s mange krav til vandmiljøet og til en bedre biodiversitet med bedre plads og bedre levemuligheder for dyr og planter i vores miljø.
Peter Møllgaard afviser at saette tal på, hvad Klimarådet praecis forestiller sig, men der naevnes i analysen en raekke tal på, hvad det vil betyde i forhold til udtagelse af landbrugsjord.
Hvis Danmark f.eks. både skal leve op til en klimamålsaetning om ikke samlet set at udlede drivhusgas fra arealerne – og op til EU’s vandmiljøkrav – skal man udtage 509.000 hektar landbrugsjord, mens der skal rejses 414.000 hektar ny skov. Derudover skal 61.000 hektar af de nuvaerende produktionsskove gøres til urørt skov, lyder det bl.a.
Som omtalt for nylig i Jyllands-Posten er der i Danmark store problemer med at finde arealer nok til alle de projekter og politiske ambitioner, der i disse år formuleres. Skovrejsning, beskyttelse af drikkevand og biodiversitet, klimatiltag og meget, meget mere. Danmark løber simpelthen tør for jord, hvis det hele skal realiseres, og derfor vurderer f.eks. en ekspert fra Teknologirådet, at det i øjeblikket er den staerkeste, der vinder kampen om jorden.
Landbrug: Det bliver dyrt
Hos Landbrug & Fødevarer er klimadirektør Niels Peter Nørring enig med Klimarådet i, at det er fornuftigt at samtaenke de tre indsatser i forhold til klima, vandmiljø og biodiversitet.
Men han er meget uenig i muligheden for at tage 20-30 pct af landbrugsarealet ud af drift:
»Det vil ikke vaere fornuftigt at skaere landbrugs- og fødevareproduktionen samt produktionen af biomasse ned på denne måde. Vi mener, at der i fremtiden vil komme en stigende efterspørgsel på landbrugsprodukter. Og her er dansk landbrug
Hvis vi i Danmark vaelger at tage 20-30 pct. af landbrugsjorden ud af produktion for at gavne biodiversiteten og passe bedre på vandmiljøet, kommer vi til at mangle landbrugsjord – ikke kun i Danmark, men på hele kloden. JØRGEN E. OLESEN, KLIMAPROFESSOR PÅ AARHUS UNIVERSITET
både klima- og miljøeffektivt. De danske landmaend er nogle af de dygtigste i verden. Derfor vil det vaere forkert,« siger Niels Peter Nørring.
»Og hvis vi ikke producerer de fødevarer her, så vil andre gøre det andre steder i verden – formentlig i fjerne dele af verden, hvor man ikke vaegter klima og miljø lige så højt – så det ikke vil bidrage positivt i forhold til klodens miljø og klima.«
Niels Peter Nørring peger samtidig på, at det tal, Klimarådet kommer frem til for, hvad det vil koste at fjerne så stor en del af landbrugsproduktionen, efter hans mening er sat alt for lavt. Klimarådet opgør de direkte omkostninger til ca. 2,8 mia. kr. om året og gevinsten til knap 7 mio. tons CO2 om året.
»Når man laegger op til at skaere 20-30 pct. af arealet vaek, vil det også have konsekvenser for den animalske produktion og hele følgeindustrien og dermed store konsekvenser for beskaeftigelse og indtjening. Man vil også miste innovationskraft. Derfor har man sat prisen alt for lavt,« mener man hos Landbrug & Fødevarer.
Jørgen E. Olesen peger på, at det kan vaere risikabelt at skubbe en stor del af den nuvaerende landbrugsproduktion vaek fra Danmark.
»Der er et skisma i forhold til det areal, vi vil bruge på at tage hensyn til miljø og biodiversitet. Isaer med de klimaforandringer, vi kigger ind i. Det vil ikke vaere rart, hvis vi først opdager, at der mangler landbrugsjord, den dag hvor sult og voldsomt stigende fødevarepriser rundtom i verden melder sig. Men vi er havnet i en situation – også politisk – hvor vi tage fødevareforsyningen for givet,« siger Jørgen E. Olesen.
Et gammelt portraetinterview af Maria Reumert Gjerding beretter, at hun som barn altid tegnede dødningehoveder på maelkekartonerne.
Hvis maelken vel at maerke ikke var økologisk.
Og at hun havde set sig »sur på dioxinforurening, før hun overhovedet kunne stave til det«.
Anekdoterne – bragt i Altinget, dengang hun sad i Folketinget for Enhedslisten – skal illustrere, at miljø, natur og klima altid har vaeret maerkesag nummer ét for praesidenten i Danmarks Naturfredningsforening.
Den pointe er vaerd at gentage i forbindelse med dette interview.
Midt i det, hun ikke tøver med at kalde »historiske« forhandlinger om en CO2-afgift på landbruget, kommer Maria Reumert Gjerding med en saerdeles markant opfordring.
Diskussionen om en CO2afgift skal langtfra kun handle om at få landbrugets udledninger af skadelige klimagasser bragt ned.
De bør også handle om vandmiljøet i vores fjorde og indre farvande.
Om kvaelstof.
Det er meldingen fra Danmarks Naturfredningsforening, der selv sidder med i treparten som repraesentant for det grønne Danmark og dermed baerer et betydeligt ansvar for, at forhandlingerne baerer frugt.
Dermed bringer en nøgleaktører i CO2-slagsmålet nu en ny dimension ind i diskussionen.
Udledninger af kvaelstof fra gylle og gødning er om muligt endnu vanskeligere at gøre noget ved end CO2-udledninger, og skal det problem løses, skal massive maengder af landbrugsjord tages ud af drift i de kommende år.
»Vi insisterer på at se det i et bredere perspektiv,« slår Maria Reumert Gjerding fast:
»Man risikerer at begå kaempe fejl, hvis man forsøger at løse de udfordringer, landbruget står over for, én ad gangen. Så kan vi bruge en masse penge og kraefter på at løse klimaproblemet. Derefter kvaelstof. Derefter naturog biodiversitet. Og så drikkevand til sidst. Der er en enorm synergi, hvis vi lykkes med at taenke det sammen. For det er de samme elementer, der skal til for at løse alle de her fire gigaudfordringer.«
Hun kalder treparten »åbent vindue« for at taenke miljø- og klimaspørgsmål sammen:
»Det er naesten utilgiveligt, hvis ikke vi kan nå i mål. Der er så meget på spil.«
Ikke ved at tviste noget
Jyllands-Posten møder Maria Reumert Gjerding i Gribskov på Sjaelland.
Det er en af Danmarks aeldste og største skove, hun nu bruger som ramme til at tage en betaendt diskussion om de nuvaerende CO
Godt nok er treparten – der bl.a. består af arvefjenderne i Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer – blevet bedt om at diskutere både »klima- og naturudfordringer« for landbruget.
Det står i dens opdrag. Men der står også specifikt, at man ikke skal diskutere kvaelstof og vandmiljø.
Iltsvind og månelignende landskaber på bunden af danske fjorde har ellers vakt vild debat i det seneste år.
Her spiller landbrugets udledninger af kvaelstof en central rolle.
Der skal bruges 13.100 tons mindre kvaelstof, hvis Danmark skal leve op til EU’s krav for god vandtilstand i vores fjorde, søer og farvande – også kaldet EU’s vandrammedirektiv, der skal efterleves senest i 2027.
Politikerne har travlt. For ifølge den seneste landbrugsaftale skal man allerede i år vise vejen til at nå målet.
Derfor må og skal man kigge på kvaelstof i CO2-forhandlingerne, siger Maria Reumert Gjerding.
Hun gør det klart, at en ekspertgruppe med økonomen Michael Svarer i spidsen allerede har regnet ud, hvor meget en CO2-afgift vil give af kvaelstofreduktioner:
»I treparten kommer vi til at regne på kvaelstofeffekten af de virkemidler, der er. Det laegger Svarer-udvalget også op til.«
»En stor del af klimaindsatsen handler om at få plantet en masse skov, tage jord ud af produktion og genetablere vådområder. Det er vigtigt for klimaet. Hvis man gør det de rigtige steder, så får man også kvaelstofreduktion. Så hvorfor gøre det de forkerte steder? Det giver ingen mening.«
Vil du opfordre regeringen til at gøre kvaelstof til en del af forhandlingerne?
»Det har jeg opfordret til talrige gange. Jeg fornemmer, at der bliver lyttet til det.«
Er du ikke i gang med at tviste treparten til at handle om noget andet, end det den egentlig skal
handle om – at vi skal have en CO2-afgift?
»Jeg er gået ind i et rum, velvidende at kvaelstof ikke var med. Jeg har accepteret kommissoriet, men har insisteret på, at det giver mest mening for alle, at vi har kvaelstofperspektivet med. Så nej, jeg er bestemt ikke ved at tviste noget som helst i en retning. Jeg prøver at diskutere arealanvendelsen i Danmark på den – i mine øjne – mest begavede måde.«
Er kvaelstofreduktioner i virkeligheden vigtigere for dig end CO2-reduktioner?
»Det kan jeg ikke sige. Men jeg kan sige, at hvis man laver maerkbare forandringer for åer og fjorde, vil vi også få store drivhusgasreduktioner. Derfor giver det god mening at tage den anden vej rundt og sørge for, at vi når i mål med vandrammedirektivet i 2027. For så kommer der afsindig mange drivhusgasreduktioner,« siger hun.
Et helt andet Danmark
Brugen af Danmarks areal tegner til at blive det helt store slagsmål på klima- og miljøområdet i år.
Regeringen har planer om at plante 250.000 hektar ny skov i Danmark.
Det svarer til to gange Lolland.
Svarer-udvalget peger på, at netop 250.000 hektar ny skov er hele fundamentet for at nå landbrugets CO2-mål efter 2030 og foreslår at give massive pengebeløb til landmaend, der vaelger gå over til skovbrug.
Senest kom Klimarådet tirsdag med en opsigtsvaekkende rapport.
Den viser, at der skal rejses 414.000 hektar skov på landbrugsmarker, hvis vi både skal nå vores klimamål og leve op til EU’s vandrammedirektiv.
Det er massive, naesten ubegribelige maengder.
Klimarådets tal svarer til, at naesten hele Fyn og Lolland tilsammen bliver til ny skov. En historisk omlaegning af Danmarks areal.
Den helt store øvelse er ifølge Maria Reumert Gjerding at tage de rigtige jorde ud af drift.
At dyrke skov og have natur på arealer taet på søer og fjorde – men at blive ved med at dyrke robuste jorde, siger hun.
Hvor meget landbrugsjord skal tages ud af drift, hvis vi skal nå klima- og miljømålene?
»Ingen har det praecise tal endnu. Der er forskere, som peger på 500.000 hektar.«
Hun tror, det bliver »en kombination« af tal, der allerede figurerer i debatten.
Regeringens planer om 250.000 hektar skovrejsning.
Snak om at udtage 130.000 hektar lavbundsjorde.
Og 40.000 hektar, der skal bruges til at opstille vind- og solceller.
»Men der vil helt klart vaere overlap mellem arealerne,« siger hun.
Hvis vi laegger de tre tal sammen, giver det 420.000 hektar. Er vi deroppe af ?
»Ja. Det ligger i regeringens egne udspil.«
Kommer til at koste penge
Spørgsmålet er, hvad det kommer til at koste.
Og hvem taberne bliver. Så sent som tirsdag advarede Landbrug & Fødevarer i Jyllands-Posten mod at tage enorme maengder af landmaendenes jorde ud af drift.
Maria Reumert Gjerding, hvorfor skulle landbruget gå med til at afgive 400500.000 hektar jord?
»Man skal vaere varsom med at konkludere, at der skal ”afgives” jord. Landmaend har altid vaeret i forandring. Forestil dig, at man kan få en fornuftig forretningsmodel ved at lave naturpleje, opdraette dyr med helårsgraesning eller lave skov. Det der med at ”afgive”… Det er jo omstilling,« siger hun.
»Det handler om at have dialogen med landbruget om nogle attraktive støtteordninger, så det faktisk bliver interessant at lave natur- og biodiversitet.«
Det lyder enormt dyrt: Landmaend, der via støtteordninger skal lave en anden type landbrug. Hvor meget kommer det her til at koste?
»Det er klart, at det kommer til at koste penge.«
Ifølge Danmarks Naturfredningsforening skal EU’s landbrugsstøtte bruges til at accelerere omstillingen.
»Der vil selvfølgelig også vaere statsstøtte til jordfordeling og jordopkøb. Kan vi få Naturfonden og Klimaskovfonden i spil på en god måde? Skal de måske have nogle ekstra penge tilført? Jeg ser en bred palet af forskellige ting.«
Der er afsat naesten 10 mia. kr. alene til at opkøbe lavbundsjorde. Vi er oppe i det lag og meget mere til?
»Ja, det er klart.«
Det seneste år har der vaeret heftig kritik af, at det går for langsomt med at udtage lavbundsjorde.
Dagbladet Information beskrev i august, at kun 187 hektar er taget ud af drift.
Dét trods et politisk ønske om at nå 100.000 hektar i 2030.
En regeringsnedsat ekspertgruppe har peget på, at ekspropriation kan vaere vejen frem.
Maria Reumert Gjerding lufter nu samme mulighed.
»Det er ekspertgruppen for udtagning af lavbundsjord kommet frem til. Hvis man har 50 lodsejere, der rigtig gerne vil bytte jord, og én, der blokerer for det hele, kan det godt vaere, man skal have ekspropriation med i vaerktøjskassen. Men det er jo for guds skyld ikke der, man starter.«
Det er klart, at alle vil have frivillige virkemidler. Men du siger, at vi ikke kommer i mål med det her uden ekspropriation?
»Det har jeg svaert ved at se for mig.«
Flere penge til landbruget
I februar vakte det opsigt, da en nye tal ifølge Berlingske viste, at landbruget modtager langt mere statsstøtte end andre erhverv.
Alene i 2022 fik knap 12 mia. kr. i direkte og indirekte statsstøtte, skrev mediet.
Nu varsler praesidenten for Danmarks Naturfredningsforening, der som barn tegnede dødningehoveder på ikkeøkologisk maelk, flere penge deres vej.
Hvordan har du det med, at erhverv, som du siger er med til at laegge vores fjorde døde, skal have flere penge?
»Landbrugsproduktionen i Danmark er ret skadelig for rigtig mange ting. Men det er ikke den enkelte landmand, som har ansvaret for det.«
Hvorfor ikke?
»Landmaend, der producerer i Danmark, gør det jo inden for lovens rammer og den kurs, der er udstukket af lovgiverne i det her land. De har haft en tiltro til at kunne investere inden for de rammer.«
»Når nogen nu skal til at omstille sig og lave noget andet, fordi vi skal levere på klima, drikkevand, natur og kvaelstof, bliver vi da nødt til som samfund at hjaelpe dem og sørge for, at de får mulighed for at komme over i et andet spor. Det kan jeg sagtens stå på mål for.«
Er det vigtigt for dig, at Danmark stadigvaek er et landbrugsland?
»Vi har rigtig god landbrugsjord i Danmark, så selvfølgelig skal vi producere mad. Det mener jeg helt åbenlyst. Men vi har også et landbrug, der fylder for meget og som er i konflikt med naturen både på land og i havet. Som har et medansvar for den forurening af drikkevandet, vi ser, og som slet ikke er på kurs i forhold til at levere på klimaet. Så ja, det skal vi vaere. Men jeg bliver nødt til at insistere på, at landbruget skal inden for de graenser, der uomtvisteligt er derude.«
Når du taler om landbruget og landmaend, lyder det naesten, som om du har et blødt punkt for dem?
»Ja, det har jeg da 100 pct. Jeg har dyb respekt for dem. De vil gerne respekteres og have en forståelse for, at når man dyrker jord og har investeret i en stald, så traeffer man ikke bare en beslutning i morgen om at lave noget helt andet.«
Hvis vi når i mål med plads til natur, beskyttelse af drikkevandet, vandmiljøet og klima, så vil der vaere ro om den danske arealomvendelse. MARIA REUMERT GJERDING, PRAESIDENT FOR DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING
Hvis landbruget skal gå med til at det her – big bang og udtagning af 400.000 hektar lavbundsjord – får de så fred bagefter? Kan du love det?
»Hvis vi når i mål med plads til natur, beskyttelse af drikkevandet, vandmiljøet og klima, så vil der vaere ro om den danske arealomvendelse. Det vil vaere et drømmescenarie.«
Den grønne trepart er faerdig med sit arbejde til juni.