Vil det stenrige Qatar smide Hamas på porten efter sejtraekkeri i forhandlinger?
Qatar har ageret som maegler mellem Israel og Hamas, men nu har oliestaten tilsyneladende fået nok.
Qatars udenrigsminister, Sheikh Mohammed bin Aldulrahman al-Thani, kunne ikke skjule sin frustration.
Det stenrige emirat har siden 2012 med USA’s accept vaeret vaert for den politiske top i Hamas.
Siden krigen brød ud i Gaza, har det brugt sine naere forbindelser til gruppen til at forsøge at forhandle aftaler på plads mellem Israel og Hamas for at få gidslerne fra Israel frigivet og kampene stoppet.
Men i takt med at resultaterne uge efter uge er udeblevet, er kritikken fra flere sider vokset om dobbeltspil.
Al-Thani havde tydeligvis fået nok.
»Qatars rolle bliver udnyttet og misbrugt,« sagde han i sidste uge og beskyldte uden at naevne navne politikere for at forsøge at score billige point ved at haenge Qatar ud.
»Qatar er i gang med at reevaluere sin rolle,« fortsatte han.
Amerikansk kritik
Meldingen har udløst spekulation om, at Qatar ikke laengere ser en fordel i sit vaertskab og vil smide den militante gruppe på porten.
Senest har republikaneren Ted Budd i det amerikanske Senat fremlagt et udspil, der foreslår, at USA skal traekke sin anerkendelse af Qatar tilbage som en naer ikke-Nato allieret, medmindre emiratet beder Hamas pakke sine tasker.
Der er kommet en lignende opfordring fra den demokratiske veteran i Repraesentanternes Hus, Steny Hoyer, medmindre Qatar begynder at bruge sin position til at vride armen om på Hamas til at indgå en gidseludleveringsaftale.
Det er et ekko af retorikken fra Israels premierminister Benjamin Netanyahu, der har beskyldt Qatar for ikke at laegge nok pres på Hamas.
Tidligere i år besluttede Texas A&M Universitetet også at lukke sin afdeling i Qatars hovedstad, Doha, hvilket emiratet kritiserede for at vaere baseret på »fejlinformationer.«
Alt det kommer vel at maerke efter, at Qatar igennem flere år har investeret milliarder for at styrke sine alliancer og diplomatiske profil – senest ved at vaere vaert for VM i fodbold 2022. Qatar huser også den største amerikanske militaerbase i regionen med over 10.000 soldater, hvilket til gengaeld fungerer som en slags sikkerhedsgaranti for qatarerne mod dens større naboer.
Noget kunne tyde på, at Hamas har opfanget lugten i bageriet. I hvert fald skriver avisen Wall Street Journal på baggrund af samtale med arabiske regeringsrepraesentanter, at gruppen har haft følere ude til mindst to andre lande i regionen for at forhøre sig om muligheden for at flytte dertil.
Det har Hamas selv afvist. I en meddelelse kalder den det »vildledende propaganda« uden hold i virkeligheden.
Wall Street Journal naevner imidlertid Oman som et af de lande, som gruppen skulle have kontaktet, mens saudiske medier rapporterer, at Hamas har samtaler med Tyrkiet.
Det falder sammen med, at praesident Recep Tayyip Erdogan, der højlydt har rost Hamas for at vaere en frihedsbevaegelse
Qatars rolle bliver udnyttet og misbrugt. SHEIKH MOHAMMED BIN ALDULRAHMAN AL-THANI, QATARS UDENRIGSMINISTER
og har sammenlignet Netanyahu med Hitler, lørdag, for første gang siden krigens begyndelse, var vaert for et besøg i Istanbul fra en delegation ledt af Ismail Haniyeh, bevaegelsens politiske leder, der normalt har base i Doha.
Erdogan har også selv flere gange ytret ønske om at få en mere central rolle i forhandlingerne relateret til Gaza.
»I praksis kan det kun betyde en ting: at opfordre Hamas til at forlade Qatar til fordel for Tyrkiet,« vurderer Sinan Ciddi, en senior fellow ved den konservative Washington-baserede taenketank Defence of Democracies.
Erdogans heftige retorik over for Israel stiller dog naeppe den tyrkiske praesident i den bedste position som ny maegler. Det er også langtfra givet, at tyrkerne har lyst til at laegge sig ud med sine allierede i Nato ved officielt at vaere vaert for en gruppe, som alle andre i alliancen betragter som en terrororganisation.
Andre muligheder for Hamas kunne vaere Libanon eller Syrien, men her viser historien, at Hamas er mindre sikker. I januar blev Saleh alArouri, kommandanten, der grundlagde Hamas’ militaere arm, likvideret i et formodet israelsk droneangreb i den libanesiske hovedstad Beirut.
Risikoen vokser
Uanset vurderer centralt placerede personer til avisen The Times, at Qatar naeppe vil bede Hamas pakke sine sager og forsvinde, før krigen er forbi.
Vestlige diplomater deler heller ikke kritikken af Qatar, men mener snarere, at det kan kaste grus i maskineriet at tvinge Hamas ud, fordi det vil gøre det endnu svaerere at få de allerede taet på kollapsede forhandlinger op i gear igen.
Risikoen ved at lade Hamas blive vokser imidlertid for Qatar, i takt med at det amerikanske praesidentvalg rykker naermere.
Mange på USA’s højrefløj sidestiller Hamas med grupper som al-Qaeda og Islamisk Stat, og selvom Biden-regeringen har lovprist Qatar for dens maeglerrolle, hvilket i november førte til en ugelang våbenhvile og udlevering af omkring 50 gidsler, er der konservative høge, der har kaldt Qatar »en sponsor af Hamas og fjende af Israel.«
Den kritik vil sandsynligvis vokse under en republikansk praesident. Saerligt fordi Qatar over det seneste årti har givet det Hamas-kontrollerede Gaza millioner af dollars i hjaelp til at betale offentlige lønninger og støtte til fattige familier.
Qatar har forsvaret sig ved at minde om, at det kun er maegler og ikke kan levere mere, end partnerne på hver side af bordet vil gå med til. Og de står begge stejlt. Netanyahu fastholder sit løfte om at ville udradere Hamas, mens Hamas fastholder, at det vil angribe Israel igen, så snart det får muligheden.
»Vi kan ikke kontrollere Israel eller Hamas,« lød det i en meddelelse fra Qatars ambassade i Washington.