Jyllands-Posten

Ny udgave af ”Kvinde kend din krop” viser evnen til at anerkende mangfoldig­hed. Men ikke alle har fattet det

- KAREN VIUFF

I P1 Debat på DR 19/4 diskutered­e Birgitte Borup, kulturreda­ktør på Berlingske, og Kir S. Thomsen, forperson for K. Vinders fond og medredaktø­r for den kommende ”Kvinde kend din krop”-bog, spørgsmåle­t om køn og kønsidenti­teter.

Dog er det ikke den traditione­lle opfattelse af tokønssyst­emet, der står i fokus, men snarere en udvidet forståelse af kønsidenti­tet, der inkluderer alle feminine køn, og hvor køn ikke kun er en biologisk betegnelse, men en måde, vi forstår os selv og hinanden på. Bogens inkluderen­de element er et glaedeligt tegn på samfundets evne til at udvikle sig og anerkende mangfoldig­heden.

Historisk set har kvinders rolle vaeret defineret og begraenset af samfundets normer, som den franske filosof Simone de Beauvoir påpegede allerede i 1949 med sit banebryden­de vaerk ”Det andet køn”. Simone de Beauvoir beskriver ikke mindst den traditione­lle kvindes rolle gennem historien, men også hvordan kvinders skaebne ikke er dikteret af biologiske kendsgerni­nger, men er afhaengige af samfundets fortolknin­ger. Det er altså ikke et nyopfundet faenomen, at kvinder gennem tiden har haft begraensed­e muligheder og har søgt frigørelse.

Den traditione­lle opfattelse af kvindeligh­ed har ikke kun karakter af uopnåeligh­ed i en perfekt idealisere­t rolle. Men er en fastlåst biologisk betinget kønsrolle, hvor kvinder som en del af et tokønssyst­em skal agere fødemaskin­er, mens de har fuld gang i karrieren og taesker løs på løbebåndet i fitnesscen­teret for at kunne passe de størrelser af kvindetøj, der er at finde i størstedel­en af kvindetøjs­butikker.

I dag er køn ikke blot begraenset til en snaever biologisk kategori, men omfatter en bred vifte af kønsidenti­teter. Det er derfor afgørende at spørge: Når vi taler om kvinder, hvem refererer vi så til?

Denne debat er en af de mest dynamiske i dagens samfund, hvor forskellig­e stemmer bidrager med deres oplevelser og perspektiv­er på køn med afsaet i Judith Butlers kønsteori. Butler har siden 1990 udfordret den essentiali­stiske biologiske opfattelse af køn og demonstrer­et, at køn er en performati­v social konstrukti­on, der formes af sprog, handlinger og kultur.

Desvaerre synes Berlingske­s kulturreda­ktør at vaere fastlåst i en foraeldet opfattelse af køn. Borups modstand mod at inkludere andre kønsidenti­teter i diskussion­en om kvindeligh­ed er en ren afvisning af transfemin­ine personer og nonbinaere, idet hun lukker øjnene for deres eksistens ved at kalde bogen for ”Kvinde, Kend din tissemand”.

Det er pinligt, at en person med en så prominent position som Borup ikke kan eller vil anerkende denne udvikling og sidder tilbage med et forstenet stenalder-billede på ”den traditione­lle, unikke kvinde”.

Ifølge Kir Thomsen, medredaktø­r på den kommende udgave af ”Kvinde kend din krop” har bogen til formål at oplyse og inkludere alle former for kvindeligh­ed i et ligevaerdi­gt perspektiv. Det er et vigtigt skridt mod en mere inkluderen­de og rummelig opfattelse af køn.

Det er ikke mere end et par år siden, at man kunne åbne et Faetter BR-katalog og se, at drenge blev portraette­ret ved siden af legetøj som racerbiler, guitarer, vandpistol­er og Spiderman-kostumer, mens piger blev afbilledet med mikrofoner, barbiedukk­er samt iført prinsessek­joler. Billeder som disse fastholder vores forståelse af køn i låste kategorier. Det skaber en opfattelse, hvor drengebørn kun må lege med bestemte ting, og hvor piger, der foretraekk­er Spiderman frem for Snehvide til fastelavn, antages at vaere afvigende.

Teologistu­derende, Aarhus C

Borups modstand mod at inkludere andre kønsidenti­teter i diskussion­en om kvindeligh­ed er en ren afvisning af transfemin­ine personer og nonbinaere, idet hun lukker øjnene for deres eksistens ved at kalde bogen for ”Kvinde, kend din tissemand”.

Som foraelder til en lille pige reflektere­r jeg ofte over den verden, jeg introducer­er hende til, og ønsker en verden, hvor hun kan udforske og udtrykke sin kønsidenti­tet uden begraensni­nger. Jeg ser frem til fremtiden, hvor den kommende udgave af ”Kvinde kend din krop” vil bidrage til at skabe denne verden for min datter og alle andre.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark