Efter en tale fra Joe Biden taler eksperter om risiko for både handelskrig og regulaer krig
Er en udmelding fra den amerikanske praesident, Joe Biden, gnisten, som får en ny handelskrig mellem USA og Kina til at blusse op igen?
Verdens to stormagter er på kollisionskurs, og på sigt kan resultatet blive en regulaer krig mellem USA og Kina.
Sådan lyder advarslen, efter at spaendingerne mellem de to lande i sidste uge igen kom til syne.
»Det ser ud til, at både USA og Kina i dag er et sted, hvor de forventer, at der kommer en konfrontation,« siger Mikkel Vedby Rasmussen, professor og dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.
Opfattelsen af et svaert anspaendt forhold deles af Jonas Parello-Plesner, adm. direktør for organisationen Alliance of Democracies.
»På en lang raekke områder er der desvaerre ikke langt til en mulig konflikt,« siger han.
Vurderingen fra Mikkel Vedby Rasmussen er, at størrelsen på den kinesiske flåde spiller en vigtig rolle. Den er nemlig på vej til at kunne matche den amerikanske.
»Det kan for begge parter rent militaert give mening at komme i en konfrontation. Spørgsmålet er, hvornår på kurven for den kinesiske flådes udvikling, man vil slå til,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.
Spaendinger om Taiwan
Jonas Parello-Plesner peger også på, at der er spaendinger blandt kineserne og amerikanerne i bl.a. Taiwanstraedet. Det kom til syne, efter at USA’s forsvarsminister ellers lige havde plejet dialogen med sin kinesiske kollega.
»Lige efter samtalen fløj det amerikanske flyvåben gennem Taiwanstraedet, som de ser som internationalt farvand, men som kineserne ser som deres eget. Det medfører selvfølgelig, at kinesiske fly går på vingerne. Så vi ser hele tiden muligheden for, at man kunne komme ind i en konflikt på flere måder,« siger han.
Det er en udmelding fra den amerikanske praesident, Joe Biden, der har fået forholdet mellem USA og Kina på radaren igen.
I sidste uge opfordrede Joe Biden til, at de amerikanske tariffer på kinesiske metaller bliver tredoblet, og i samme ombaering beskyldte han Kina for at snyde på vaegtskålen med statsstøtte.
Ifølge Jonas Parello-Plesner og Mikkel Vedby er det ikke handelspolitikken i sig selv, der vil udløse en militaer konflikt, men det illustrerer, at rivaliseringen mellem de
Det kan for begge parter rent militaert give mening at komme i en konfrontation. MIKKEL VEDBY RASMUSSEN, PROFESSOR OG DEKAN PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET
to stormagter fortsat er i fuldt flor. Og intet peger på, at den del vil stilne af.
»Men Bidens administration sørger for at holde kanalerne åbne til kineserne og prøver at sikre, at de ved, hvad den anden part gør, så de kan sikre, at det forbliver en stormagtskonkurrence og ikke topper over i en stormagtskonflikt,« siger han.
I det danske erhvervsliv er der bekymring for, at rivaliseringen vil give en ny runde af handelsrestriktioner mellem USA og Kina.
»Det er det, man kan frygte,« svarer Peter Thagesen, underdirektør i Dansk Industri, på spørgsmålet om, hvorvidt meldingen fra praesidenten kan saette gang i en ny bølge af tariffer fra begge sider af Stillehavet.
Omvendt er forholdet mellem USA og Kina allerede så højt oppe af konfliktskalaen, at det er svaert at nå laengere op, lyder det fra underdirektøren.
»Der er ikke tegn på, at det bliver bedre.«
Tilbage på Københavns Universitet peger Mikkel Vedby på, at udmeldingen fra Joe Biden hverken er begyndelsen eller slutningen på USA’s ageren over for Kina.
USA begyndte at skrue bissen på, da praesidenten hed Barack Obama. Der blev skruet op for det i Donald Trumps embedsperiode, og uanset hvem der vinder det amerikanske praesidentvalg til november, vil det fortsaette.
Den amerikanske kurs er et opgør med den tidligere doktrin, hvor det handlede om at åbne flere markeder og gøre det nemmere at handle med hinanden, lyder vurderingen.
»Dagsordenen er i dag den stik modsatte. Nemlig at gøre sig mindre afhaengig af Kina eller sikre sig mod kinesisk konkurrence,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.
En lignende tendens ses i Europa, hvor retorikken over for Kina også er blevet skaerpet. Det skal ses i lyset af, at Kina lige nu forsøger at genstarte sin traege økonomi ved at sende stribevis af billige produkter ud på verdensmarkedet til stor frustration for både amerikanere og europaeere, siger Jonas ParelloPlesner.
Det hele handler dog ikke blot om Kina.
En saerlig vigtig faktor er også den amerikanske valgkamp. Bidens budskab kom, da han førte valgkamp i
Pennsylvania, og det skal også isaer ses som et signal til de amerikanske vaelgere med job i stålindustrien.
»Det er et indgreb, som med kirurgisk praecision appellerer til vaelgerne. Reelt har det ikke den store betydning,« siger Peter Thagesen med henvisning til, at USA’s import af stål fra Kina ikke betyder det store.
Det kan Allan von Mehren, chefanalytiker i Danske Bank, nikke til. Han er heller ikke overrasket over, at Biden vaelger at skyde efter Kina igen. Det er blot endnu et skud af mange.
Tror ikke på handelskrig
Han er ikke bekymret for, at det vil udvikle sig til en regulaer handelskrig mellem USA og Kina.
»Det er en strøm af små tiltag, som selvfølgelig samlet begynder at blive mere og mere. Men Kina har ikke lyst til at kaste sig ud i en stor handelskrig lige nu med en økonomi, som er presset,« siger han.
Det kan dog aendre sig, hvis Donald Trump ender som ny amerikansk praesident efter det amerikanske praesidentvalg i november, tilføjer Allan von Mehren. Den tidligere republikanske praesident har nemlig varslet toldafgifter på 60 pct. på kinesiske varer.
Det er ikke mange måneder siden, at der var tegn på forbrødring mellem USA og Kina, da Joe Biden og Kinas praesident, Xi Jinping, mødtes ansigt til ansigt i San Francisco. Siden har der vaeret en telefonisk dialog mellem de to verdensledere.
Men der skal ikke laegges for meget i de samtaler. For forholdet er stadigvaek – og vil formentlig forblive – meget anspaendt, mener Allan von Mehren.
»Det er positivt, at de taler sammen, og man har genoptaget en dialog. Men rivaliseringen mellem de to lande er så stor, og der er ikke nogen tegn på, at det vil aendre sig,« siger han.
En talsperson fra det kinesiske handelsministerium oplyser via Kinas ambassade i København, at man har bemaerket udmeldingerne fra USA.
Fra kinesisk side kalder man anklagerne om statsstøtte fra Joe Biden for »faktuelt grundløse« og retter i stedet skytset mod USA. Siden 2018 har USA med en begrundelse om »national sikkerhed« brugt tariffer på metaller til at tvinge handelspartnere til at »acceptere urimelige forhold«, lyder det fra kinesisk side.
»Vi opfordrer indtraengende USA til at se sine egne problemer i øjnene, stoppe med at øge tolden på kinesiske produkter og straks annullere yderligere toldforanstaltninger mod Kina. Kina vil tage alle nødvendige forholdsregler for at forsvare sine rettigheder og interesser,« lyder det i udtalelsen.