»Der er sket noget ret voldsomt på energimarkedet. Vi konkurrerede imod gratis strøm«

Heliac var klar til at saelge varme fra solens stråler, men så blev hele energimarkedet rusket rundt. Nu prøver den lille startup med et nyt produkt, der kan udnytte den naesten gratis strøm, når solen skinner.

80 mio. kr. til et stort varmelager er lige kommet i hus. Henrik Pranov skal få timer efter interviewet saette de sidste underskrifter.

Konceptet er simpelt, men stadig ikke nemt i praksis: Når strømmen er billig, bliver sten varmet op, og så kan man saelge varmen og strømmen, når priserne er høje. Det sker ved hjaelp af store ståltanke fyldt med sten.

»Vi konverterer strømmen til varme og gemmer den i vores varmelager. Det er ikke så let, som det lyder. Men vi har løst problemerne og patenteret det,« siger Henrik Pranov, stifter af og direktør for Heliac.

For fire år siden skrev Finans om den lille startup med en potentiel stor opfindelse. Dengang var der nemlig store forventninger til selskabets tynde plastlinse, som kunne koncentrere solens stråler og varme vand op til høje temperaturer. Et forsøgsanlaeg på Møn var i drift, for selv i et overskyet dansk klima var der varme at hente i solen.

Men siden blev der vendt helt op og ned på forretningsmodellen.

Energikrisen, forsyningskrisen og den økonomiske afmatning kastede hver for sig grus i maskineriet, så Heliac måtte sadle om.

»Vi har ikke droppet vores solanlaeg, men nu fokuserer vi på varmelageret. For vi kan se, at elmarkedet har aendret sig, så der typisk er gratis eller meget billig strøm, når solen skinner. Så vores solvarme skulle konkurrere med det, og det er jo svaert at konkurrere imod noget, der er gratis,« siger Henrik Pranov.

Attraktivt varmelager

Det problem pegede til gengaeld hurtigt i retning af den nye strategi med satsningen på varmelagre. Det sker igennem datterselskabet Forsyning Danmark, og det er her, de 80 mio. kr. er rejst.

»Fordi der er kommet så mange timer med billig eller gratis strøm, så bliver vores varmelager super attraktivt. Og det er ikke noget nyt, men noget vi har arbejdet på i otte år,« siger Henrik Pranov.

Forsøgsanlaegget på Møn, som skulle levere varme til et af E.ons små lokale varmevaerker, er ved at blive afmonteret nu, naesten helt symbolsk. Det var første store anlaeg for Heliac, og undervejs

opstod der tekniske problemer. Solens stråler, koncentreret igennem det store forstørrelsesglas fra Heliac, kunne smelte hul i vandrørenes plastisolering. Og linserne, som var Heliacs saerlige opfindelse, blev med tiden mindre effektive.

»De blev ”maelkede” efter halvandet til to år. Det var noget hurtigere, end vi var blevet stillet i udsigt af testinstituttet. Så vi har lavet en ny teknologi nu, hvor vi bruger silikone, som virker meget bedre,« siger Henrik Pranov.

På Møn lå varmen fra Heliacs solvarmekoncept også i hård konkurrence med det biomasse, altså traeflis, som E.on kunne fyre med i varmevaerket.

»Det er afgiftsfrit, og det er lige nu ret billigt. Så de ville ikke betale så meget, som vi regnede med, for varmen, og vi var nødt til at opgradere anlaegget for 5-10 mio. kr., hvis det skulle køre videre med optimal drift,« siger Henrik Pranov.

Prisen på råmaterialerne – først og fremmest stål og elektronik – er samtidig steget voldsomt de senere år, så tilsammen gav det mest mening at tage anlaegget ned.

Et afgørende benspaend

Og så er der konkurrencen fra solceller, som også er et afgørende benspaend.

»Der er sket noget ret voldsomt på energimarkedet. Mange har bygget solcelleanlaeg, og økonomien i det ser ud til at blive voldsomt forringet. Der er kommet så mange solcelleanlaeg, at der naermest er gratis strøm, når solen skinner om sommeren,« siger Henrik Pranov.

Med højere udgifter til materialer, lavere pris på strøm, når solen skinner, og højere renter har interessen fra mulige kunder vaeret begraenset.

»Det har vaeret rigtig svaert at saelge, må vi bare erkende. Vi troede, at vi kunne bygge de kommende anlaeg til en lavere pris end det første. Men så blev prisen på alting fordoblet,« siger Henrik Pranov.

Da gaspriserne steg heftigt i kølvandet på Ruslands invasion i Ukraine, burde det ha

ve vaeret godt nyt for et varmeanlaeg baseret på solenergi. Men det var ikke nok.

»Der var en periode, hvor gassen var dyr, og det kunne vi godt konkurrere med. Men folk vurderer ud fra prisen over mange år. Og lige nu er renten relativt høj, og du skal betale hele anlaegget upfront, men så låser du din varmepris i 25 år,« siger Henrik Pranov.

En stor, mulig kundegruppe

De dårlige nyheder for solvarme-konceptet er til gengaeld godt nyt for satsningen på varmelageret. Her er selve anlaegget nemlig ikke så dyrt, og udgifterne ligger primaert til strømmen, som bruges til at skabe varmen. Den køber man løbende.

Varmelageret kan også bruges af alle dem, som nu står med solcelleanlaeg, der ikke laengere giver overskud.

»Vi ser en stor, mulig kundegruppe hos dem, som har svaert ved at komme af med strømmen til en fornuftig pris, men som selv kan bruge varmen eller afsaette den,« siger Henrik Pranov.

Varmelageret er ikke det eneste skud i bøssen, efter konceptet med linser og solvarme kom i modvind. Heliac har nemlig i et årti udviklet teknologi til at dreje et anlaeg i solens retning, ligesom man drejer en vindmølle efter vindens retning.

Trackeren, som den kaldes internt, blev oprindeligt udviklet til solvarme-anlaegget, så solens stråler kunne udnyttes maksimalt, også i en dansk vinter med lav sol. Men den kan bruges lige så vel med solceller.

»I Danmark har man typisk ikke brugt det, for det er relativt dyrt i forhold til et fastmonteret anlaeg. Men nu kan vi jo se, at vi har nået et maetningspunkt for solcellestrøm midt på dagen. Hver gang solen skinner, er prisen taet på nul midt på dagen,« siger Henrik Pranov.

Hvis man kan dreje og tippe et solcellepanel, kan man producere mere strøm i ydertimerne, altså når solen ikke står i syd.

»Så kan man producere mere strøm der, hvor strømmen stadig har vaerdi. Og så giver det fin mening i kombination med vores varmelager, når man bruger strøm til at skabe varmen. Så mener vi, at det kan redde økonomien i sådan et anlaeg,« siger Henrik Pranov.

I det seneste regnskab fik Heliac et underskud på 34,6 mio. kr., hvilket er lidt større end året før. Men det er efter planen. Økonomien er ikke en bekymring, siger Henrik Pranov, som ud over penge til det store varmelager også har rejst penge til driften.

»Nej, det er det ikke. Vi har brugt en del penge på bygge vores andengenerations-solvarmeanlaeg i Hørsholm. Det kostede en del. Og de udgifter har vi ikke i år,« siger han.