Selvsikker Lundbeck-chef kommer med garantier
Lundbeck mangler nye laegemidler til at hente milliarder af kroner i salg om senest fire år, men de første handler kommer i hus inden laenge, forsikrer selskabets chef for forretningsudvikling.
Selvom lidt af presset for nylig blev taget af Lundbeck, har det danske medicinalselskab specialiseret i hjernesygdom stadig tiden mod sig.
Lundbeck skal hurtigst muligt finde nålen i en høstak, da selskabet står over for en patentkløft med en bekymrende udsigt direkte ned i fald i vaeksten hen mod udgangen af årtiet.
Analytikerne forudser et fald i salget på 2,5 mia. kr. i 2028 og yderligere 800 mio. kr. i 2029.
Ifølge selskabets chef for forretningsudvikling, Keld Flintholm Jørgensen, er Lundbeck dog så langt i processen med at finde nye indtaegtskilder, at han nu tør komme med de første forsigtige garantier.
»Vi gør vores bedste, og det skal nok lykkes,« siger han om opgaven med at lave det første af flere vaesentligt opkøb.
Bestyrelsesformand Lars Rasmussen var meget direkte, da han sidste år pegede på behovet for en ny indtaegtskilde som den absolut vigtigste opgave for adm. direktør Charl van Zyl.
Hånden på kogepladen
Keld Flintholm Jørgensen står med hånden på kogepladen og har ansvaret for, at Lundbeck for alt i verden ikke overser et nyt potentielt laegemiddel.
Den erfarne business developing-mand var indtil for nylig en del af koncerndirektionen og har mere end to årtiers erfaring med feltet.
Han fortaeller, at Lundbecks strategi på området bygger på hurtigst muligt at foretage den første af en serie af mindre handler i spaendet en-to mia. euro svarende til 7,5-15 mia. kr.
»På grund af vores vaekst med Rexulti og Vyepti har vi flyttet fokus mod produkter, der kan lanceres i 2027 og 2028, og den laengere tidshorisont giver os flere muligheder af højere kvalitet,« siger han.
Keld Flintholm Jørgensen opererer med to grupper af potentielle og kommercielt attraktive laegemidler mod en raekke hjernesygdomme.
Den ene gruppe rummer omkring 30 kommende laegemidler, som er risikofri og så taet på markedsføring, at Lundbeck stort set bare skal trille bolden over målstregen.
Den anden er en større gruppe på omkring 100 laegemidler, som endnu er i så tidlige udviklingsfaser, at et opkøb først kan blive relevant flere år ude i fremtiden.
Han fortaeller, at man saerligt i den mindre gruppe på omkring 30 aktiver allerede har sikret sig for fejl i kritiske elementer såsom biologien bag molekylerne, bivirkningerne, patenter og det kommercielle potentiale.
Vendepunkt
Lundbeck har i en årraekke vaeret plaget af flere dårligere nyheder end gode, heriblandt problemerne med at udvikle egne laegemidler.
Nu er det imidlertid lykkedes Lundbeck at give Rexulti, der nu er Lundbecks bedst saelgende produkt, større indtaegtsgrundlag.
Den amerikanske sundhedsmyndighed FDA godkendte sidste år, at midlet også kan bruges som behandling mod Alzheimers agitation. Det vil sige de vredesudbrud, som hyppigt optraeder hos Alzheimers-patienter.
Rexulti er i forvejen godkendt som behandling mod skizofreni og svaer depression, og på baggrund af udvidelsen forventer den amerikanske investeringsbank Jefferies nu kraftig vaekst i salget.
Bankens medicinalanalytiker Lucy Codrington estimerer, at Lundbeck føjer en mia. kr. til salget hvert år de kommende år, så midlet omsaetter for 7,3 mia. kr. i 2026.
Rexulti omsatte for 4,5 mia. kr. i 2023 ud af en samlet omsaetning på 20 mia. kr., og planen er nu, at PTSD også skal tilføjes til indlaegssedlen.
Keld Flintholm Jørgensens braendende platform er dermed faldet et par grader i temperatur, og han fortaeller, at flere vinde lige nu blaeser i Lundbecks retning.
»Biotekmarkedet er ikke laengere ude af trit med resten af markedet, som vi så det under covid-19-pandemien,« siger han og tilføjer:
»Generelt er selskaberne faldet i pris, og desto laengere man er fra sidste top, desto bedre er markedet for opkøb, fordi bestyrelser og investorer er mere realistiske i deres forventninger til pris.«
Stort set lige så mange kvinder som maend vil gerne vaere chef en dag.
Det viser en ny analyse fra Ballisager, som har overrasket stifteren af konsulenthuset selv.
»Vi kan ikke laengere sige, at årsagen til, at der er flere mandlige end kvindelig ledere, er, at flere maend er motiverede for ledelse,« siger Morten Ballisager.
Hvert år siden 2019 har hans 60 mand store konsulenthus sammen med Voxmeter stået bag en årlig kandidatanalyse, som dykker ned i, hvad 2.000 lønmodtagere svarer om deres arbejdsliv.
Selv har Morten Ballisager arbejdet med rekruttering i over 15 år, men der er noget ved dette års analyse, der har fået ham til at taenke anderledes om kvinder og ledelse.
I undersøgelsen er 1.648 personer, som ikke allerede er ledere, blevet spurgt, om de har lyst til at blive leder i løbet af deres karriere.
Det svarer 22 pct. af kvinderne ja til.
Det er det højeste antal målt i de fem år, Ballisager har foretaget undersøgelsen.
Sidste år var tallet 13 pct.
Lige antal maend og kvinder
Men hvad der er mere slående ifølge Morten Ballisager, er, at andelen af kvinder, der gerne vil vaere leder, nu er stort set den samme som andelen af maend.
I diskussionen om, hvorfor der ikke er flere kvinder i ledelse herhjemme, har det ellers tidligere vaeret en vigtig pointe for ham, at kvinderne ikke havde samme ønske om at blive leder.
»Jeg har vaeret en af dem, der har sagt, at vi skal have en rimelighed. Der skal vaere lige gode muligheder, om du er mand eller kvinde. Men hvis der er flere maend, der søger, så er det også rimeligt nok, at der er tilsvarende flere maend i ledelse,« siger Morten Ballisager.
Den forklaring holder ikke med den nye statistik, forklarer han.
»Og det er faktisk for mig sådan lidt et gennembrud. Jeg skal selv personligt til at tale lidt anderledes om det.«
Lige så laenge der er ført regnskab med det, har der
Vi kan ikke laengere sige, at årsagen til, at der er flere mandlige end kvindelig ledere, er, at flere maend er motiverede for ledelse. MORTEN BALLISAGER, STIFTER AF KONSULENTHUSET BALLISAGER
vaeret flere mandlige end kvindelige ledere herhjemme.
Ifølge DI er andelen af kvindelige ledere i det private erhvervsliv i virksomheder med over 50 ansatte omkring 32 pct.
Jo højere i ledelseshierarkiet, jo faerre kvinder. Ser man på topledelserne i de 3.000 største virksomheder herhjemme, er 14 pct. kvinder.
Barsel baner vejen
Ifølge Nanna Simone Jensen, der er ligestillingspolitisk chefkonsulent i den faglige organisation Lederne, giver det god mening, at der er flere kvinder, der bliver motiveret i retning af et chefjob.
»Vi har med den øremaerkede barsel fået langt mere fokus på, at der skal vaere en mere ligelig fordeling af barsel, og flere virksomheder går op i deres familievilkår, fleksibilitet osv., og det betyder noget for, hvem man kan tiltraekke til ledelsesposterne,« siger hun.
Hos Lederne har man for nylig lavet en undersøgelse, der viser, at 31 pct. af de fuldstidsbeskaeftigede mellem 20 og 55 år gerne vil vaere ledere inden for de naeste fem år.
»Vi er nok begyndt at tale om ledelse på en måde, hvor det appellerer til flere mennesker – maend og kvinder, men også yngre og aeldre. Og det håber jeg, vi ser slå igennem,« siger Nanna Simone Jensen.
Fokus på diversitet
Ifølge Morten Ballisager har saerligt to ting tidligere holdt kvinderne tilbage fra at søge ledervejen. En bekymring for, at det ville skabe en ubalance imellem deres arbejde og fritid. Og en bekymring for