En hemmelig donation har givet Ukraine nye muligheder
Hemmelighedskraemmeriet om den nye amerikanske våbendonation har vaeret stort.
De blev angiveligt taget i brug for første gang i de tidlige timer en onsdag midt i april. De langtraekkende ATACMSmissiler, som Kyiv i al hemmelighed har fået leveret fra USA, og som ukrainerne affyrede mod en russisk flybase på den annekterede halvø Krim.
Men hvorfor blev donationen holdt hemmelig?
Og hvilke nye muligheder giver denne type missiler praesident Zelenskyjs tropper?
Major Karsten Marrup, der er chef ved Forsvarsakademiets Center for Luft- og Rumoperationer, haefter sig ved flere interessante ting med den nye våbendonation fra USA.
Han fortaeller, at ATACMSmissilet er et ballistisk missil, og at den langtraekkende type kan ramme mål op til 300 kilometer vaek.
»ATACMS-missilerne bliver affyret fra et køretøj, og det betyder, at det er meget mobilt,« forklarer han og understreger:
»Missilet giver ukrainerne nogle flere muligheder og tilsvarende russerne nogle flere hovedpiner.«
Den danske major er overbevist om, at Ukraine kommer til at bruge missilet til at gå målrettet efter f.eks. russiske logistiske baser dybere inde bag frontlinjen eller mod hovedkvarterer, hvor f.eks. militaere chefer er samlet.
»Hvis man kan bruge det til at ramme et hovedkvarter eller lignende, så vil det jo vaere alle tiders, da den russiske militaere organisation er meget topstyret,« lyder det.
Frygt gjort til skamme
USA sendte i efteråret ATACMS-missiler med en mellemlang raekkevidde til Ukraine, men har vaeret mere tøvende med at sende de langtraekkende missiler.
Dels har det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, frygtet, at USA’s egen militaere kapacitet ville blive svaekket for meget ved at donere netop den type missiler til Kyiv. Det har man nu fået styr på ved at fylde op i sit eget lager.
Dels har der vaeret usikkerhed om, hvorvidt Ukraine kunne finde på at bruge missilerne til at angribe langt inde i Rusland; et totalt no-go for USA.
Karsten Marrup mener, at sidstnaevnte ikke laengere er noget, USA bekymrer sig så meget om.
»Amerikanerne har set, at de fint kan stole på, at ukrainerne ikke anvender donationerne fra USA til noget, de har fået at vide er forbudt, bl.a. angreb langt inde på russisk territorium,« siger han.
ATACMS-missilerne er angiveligt også blevet brugt af ukrainerne så sent som tirsdag i denne uge naer den besatte havneby Berdjansk i det sydøstlige Ukraine. Den nye våbendonation blev ifølge amerikanske embedsmaend holdt hemmelig af hensyn til Kyivs eget ønske og Ukraines ”operationelle sikkerhed”.
Hemmelighedskraemmeriet har vaeret så stort, at amerikanske politikere, der laenge har villet sende denne form for våben til Ukraine, i de seneste dage og uger er fortsat med at skubbe på for en sådan donation, uvidende om, at missilerne allerede var i ukrainernes varetaegt. Det skriver AP.
Først i det øjeblik, at missilerne blev brugt på slagmarken – og Ukraine dermed havde kunnet benytte sig af overraskelsesmomentet – blev donationen bekraeftet af både Washington og Kyiv.
ATACMS-missilerne siges at have ramt en flyveplads i byen Dzhankoi på halvøen Krim, der i 2014 blev annekteret af Rusland. En stor del militaert materiel blev smadret som følge af angrebet. Flere filmede eksplosionerne og lagde det på det sociale medier:
Sagde ja i februar
Ifølge Reuters gav Joe Biden allerede tilbage i februar grønt lys til at give de nye ATACMS-missiler til Ukraine. I marts blev en »betydelig« andel sendt afsted som en del af en tidligere annonceret våbenpakke.
Det praecise antal holdes (også) hemmeligt.
Det Hvide Hus oplyste onsdag, at endnu flere ATACMSmissiler er på vej.
Efter måneders tovtraekkeri stemte Kongressen i USA forleden ja til en ny, stor hjaelpepakke til Ukraine på 425 milliarder kroner.
Onsdag skrev praesident Joe Biden lovpakken under og lovede samtidig, at »sendingerne (af våben, red.) begynder med det samme, i løbet af de naeste få timer.«
Ukraine har i månedsvis forsøgt at få sine allierede i Europa og USA til at sende flere våben, da landets soldater har vaeret hårdt presset ved fronten.