Landmaend overvejer at plante traeer på kornmarkerne
Med et saertilskud skal danske landmaend lokkes til at omlaegge 250.000 hektar til skov. På Ausumgaard naer Holstebro overvejer landmanden nu, om der skal plantes traeer på nogle af korn- eller graesmarkerne.
Landmand Kristian Lundgaard-Karlshøj vil nu overveje, om en del af korn- eller graesmarkerne på Ausumgaard i fremtiden skal omlaegges til skov.
»Jeg kan godt finde arealer her på gården, hvor det er vaerd at overveje omlaegning til skovdrift med det tilskud, der laegges op til,« fortaeller Kristian Lundgaard-Karlshøj.
Mange andre danske landmaend vil den kommende tid også finde lommeregneren frem for at vurdere, om de skal indstille landbrugsdriften helt eller delvist og i stedet plante traeer.
Øget skovrejsning indgår som et centralt element i de aktuelle trepartsforhandlinger, som skal anvise, hvordan
Danmarks udledning af CO2 kan reduceres.
Et ekspertudvalg under ledelse af professor Michael Svarer offentliggjorde sine anbefalinger allerede i februar og lagde op til, at der skal rejses 250.000 hektar ny skov i Danmark. For at drive udviklingen anbefalede udvalget, at landmaendene tilbydes 92.000 kr. i tilskud pr. hektar for at omlaegge til skov.
Det afgørende spørgsmål er, om tilskuddet er stort nok til, at landmaendene vil melde sig til ordningen.
»Det skal regnes grundigt igennem, og vilkårene skal naerlaeses, men min umiddelbare vurdering er, at et tilskud på 92.000 kr. kan gøre skovrejsning relevant på nogle af vores arealer,« siger Kristian Lundgaard-Karlshøj.
Han driver naer Holstebro gården Ausumgaard med omkring 1.300 hektar økologisk planteavl samt vindmøller og produktion af biogas samt produktion af proteiner på basis af både graes og insekter. Med andre ord: en meget innovativ bedrift med en hel raekke forretningsben.
Kristian Lundgaard-Karlshøj understreger, at overvejelserne om skovrejsning er komplekse – både økonomisk og i forhold til klimaindsatsen.
»Det er ret afgørende, om man ved at modtage tilskuddet binder sig til, at der skal vaere skov på arealet til evig tid. Hvis man kan lave en kontrakt om, at der skal vaere skov i minimum 30 år, vil jeg nok turde gøre det. Men hvis man binder sig for evigt, vil jeg vaere mere betaenkelig, for så begynder jeg at disponere på vegne af kommende generationer. I så fald vil jeg skele til, at landbrugsjord her på egnen koster omkring 200.000 kr. pr. hektar, og så er det naermere et beløb i den størrelsesorden, man skal se på,« vurderer Kristian Lundgaard-Karlshøj.
Ekspertudvalget adresserer netop denne bekymring i sine anbefalinger:
»For at sikre, at omlaegningen til skov er permanent, kan tilskuddet betinges af, at arealerne pålaegges fredskovspligt, eventuelt med mulighed for en midlertidig fortrydelsesret mod tilbagebetaling af tilskud, hvis fredskovspligt opleves som en barriere for skovrejsning med tilskud,« lyder det i afrapporteringen fra udvalget.
Landmanden på Ausumgaard påpeger, at regnestykket vil falde forskelligt ud på forskellige gårde og forskellige marker.
»På ringe jord med lave udbytter kan det give god mening at skifte til skovdrift. Omvendt kan der vaere gode jorder med højvaerdiafgrøder, hvor det slet ikke giver mening.«
»På min bedrift er det også et aspekt, at noget af biomassen fra markerne bruges som input i produktionen af biogas og grønne proteiner. Hvis vi planter skov, bliver der mindre biomasse til produktion af CO2-neutral energi. Og der bliver mindre biomasse til produktion af graesproteiner, som fortraenger import fra Sydamerika. Klimaindsatsen er vanvittig vigtig, men det er så komplekse mekanismer, man skruer på, at det er nødvendigt at taenke sig grundigt om,« understreger Kristian Lundgaard-Karlshøj.
Det er naeppe nok
I Dansk Skovforening vurderer direktør Anders Frandsen, at et tilskud på 92.000 kr. naeppe vil vaere nok til at få rejst 250.000 hektar skov – isaer ikke, hvis skoven skal rejses der, hvor det samfundsmaessigt giver mest mening.
»Ideelt set bør skovene rejses på større sammenhaengende arealer, som giver mest vaerdi i forhold til natur og biodiversitet. Det bør også taenkes ind, at skovene placeres oven på grundvandsdepoter og i områder, hvorfra der i dag er stor kvaelstofudvaskning. På den måde får vi som samfund både en klimaeffekt og en raekke andre gevinster ud af skovrejsningen,« siger Anders Frandsen.
Han vurderer, at tilskudssatsen bør differentieres, så der i nogle tilfaelde kan ydes højere støtte for at sikre, at de nye skove placeres samfundsmaessigt optimalt.
Anders Frandsen understreger, at det er en stor beslutning for en landmand at omlaegge sine marker til skovdrift.
»De fleste vil nok vurdere, at man i gennemsnit årligt taber 3.000-4.000 kr. i daekningsbidrag pr. hektar ved at omlaegge en kornmark til skov. Efter omlaegningen går der en årraekke, inden man igen begynder at få en driftsindtaegt, når traeerne er blevet så store, at der skal tyndes ud. Selv hvis man planter hurtigtvoksende nåletraeer, vil de først vaere hugstmodne efter 40-50 år,« påpeger Anders Frandsen.
Den tidshorisont skal ses i lyset af, at gennemsnitsalderen for de danske landmaend er taet på 55.
»Man skal også tage i betragtning, at det er noget helt andet at dyrke skov end hvede. Man skal vaere klar til at kaste sig ud i noget helt nyt, og nogle vil nok konkludere, at det er mere sikkert at fortsaette med det, man allerede mestrer,« siger Anders Frandsen.
Ideelt set bør skovene rejses på større sammenhaengende arealer, som giver mest vaerdi i forhold til natur og biodiversitet. ANDERS FRANDSEN, DIREKTØR, DANSK SKOVFORENING