Vreden mod Hamas ulmer i Gaza
Efter mere end seks måneders krig er vrede mod den militante gruppe begyndt at boble op til overfladen i Gaza.
Mens protesterne fra propalaestinensiske grupper mod Israel vokser på universiteter mange steder i USA, er palaestinensere i Gaza begyndt at rette deres vrede mod Hamas.
Efter mere end seks måneder med krig er store dele af enklaven lagt i ruiner, der er voksende problemer med sult, og dødstallet er ifølge de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder vokset til over 34.000.
Som i andre dele af den arabiske verden bebrejder de fleste Israel situationen, men nogle steder i enklaven er frustrationerne over den militante bevaegelses rolle i ødelaeggelserne også begyndt at boble op til overfladen. Det er usaedvanligt i Gaza, hvor Hamas, siden den fik kontrollen i 2007, har arresteret modstandere og slået hårdt ned mod kritikere.
Flere Gaza-borgere siger, at Hamas burde have vidst, at det ville få enorme konsekvenser, da dens militser den 7. oktober angreb Israel og udløste krigen, og at den skulle have gjort mere for at beskytte civile. I stedet er gruppen forsvundet ned i tunnellerne under Gaza og har overladt civile til sig selv, i takt med at krigen har spredt kaos.
»De burde have forudset Israels respons og taenkt på, hvad der ville ske med Gazas 2,3 mio. indbyggere, som ikke har noget sikkert sted at tage hen. De burde have begraenset sig til militaere mål,« siger Nassim, en pensioneret embedsmand, til avisen Financial Times fra Rafah i det sydlige Gaza – en henvisning til, at hovedparten af de omkring 1.200 draebte israelere i angrebet var civile.
Som mange andre oplyser Nassim ikke sit efternavn.
»Med vores liv som indsats«
En anden mand ved navn Walid, en nødhjaelpsarbejder fra det centrale Gaza, siger til avisen Christian Science Monitor, at han føler, at »Hamas har brugt vores liv som indsats i et spil og tabt«.
»Hamas advarede os ikke og gav os ingen instruktioner om beskyttelse eller hjalp folk. Jeg ved ikke, hvad de taenkte, eller hvad de forventede, at folk skulle gøre, men det her er uacceptabelt for alle i Gaza.«
Der er ingen organiseret modstand mod Hamas. Der har også kun vaeret enkelte små protester, men ifølge Christian Science Monitor dukker den simrende vrede stadig oftere op i almindelige samtaler.
Senest har Hamas-rivalen Fatah, der kontrollerer det palaestinensiske selvstyre på den besatte Vestbred og blev smidt ud af Gaza efter en kort borgerkrig mod Hamas i 2007, pustet til kritikken med en opsigtsvaekkende beskyldning.
På live-tv sagde en tv-vaert med relation til Fatah-partiet, at Hamas helt bevidst har draebt nødhjaelpsarbejdere og stjålet nødhjaelp og derved forvaerret sultkrisen for civile palaestinensere.
»Hamas har forfulgt alle, som ville hjaelpe med at distribuere. (…) Hamas ville kontrollere nødhjaelpen, og det har udløst vilde priser, som ingen kan betale,« lød det i et indslag, som også viste et interview fra tv-stationen Al Jazeera med en kvinde, som klagede over, at folk ikke fik nødhjaelp, fordi Hamas tog det hele.
»Lad bare Hamas fange mig og skyde mig og gøre med mig, hvad de vil,« fortsatte kvinden vredt.
I begyndelsen af krigen øgedes Hamas-bevaegelsens popularitet ellers markant.
En måling fra november fra den Ramallahbaserede palaestinensiske taenketank Palestinian Center for Policy and Survey Research (PCPSR) viste, at der umiddelbart efter angrebet var en stigning i støtten til bevaegelsen i Gaza fra 38 pct. til 43 pct. og på Vestbredden fra 12 pct. til hele 44 pct., hvilket reflekterede stigende opbakning til den vaebnede modstand og belønnede Hamas for at forsvare palaestinensernes rettigheder.
Men i marts, efter naesten seks måneder med krig, var tallet begge steder faldet med naesten en fjerdedel igen. I Gaza til 34 pct. og på Vestbredden til 35 pct. Og det skyldes, at folk også er begyndt at bebrejde Hamas
De burde have forudset Israels respons og taenkt på, hvad der ville ske med Gazas 2,3 mio. indbyggere, som ikke har noget sikkert sted at tage hen. De burde have begraenset sig til militaere mål. NASSIM, PENSIONERET EMBEDSMAND, TIL FINANCIAL TIMES
for de mange døde og ødelaeggelserne, vurderer direktør for PCPSR Khalil Shikak overfor Jyllands-Posten i en e-mail:
»I marts var støtten til Hamas faldet betydeligt. I Gaza skyldes det med stor sandsynlighed de fortsatte lidelser og den fortsatte krig, som mange palaestinensere synes at bebrejde Hamas for.«
Krigen har presset Hamas. Ifølge Israel er det i dag kun i Rafah, at den vaebnede milits har fungerende bataljoner. Det har gjort det mindre risikabelt at udtale sig kritisk om gruppen. Den har ikke laengere politi på gaderne alle steder og et hemmeligt politi, der pludselig kan banke på døren og slaebe af sted med folk.
Det er dog ikke ensbetydende med, at palaestinensere er holdt op med at støtte den vaebnede modstand mod Israel, påpeger Ronni Shaked, en israelsk Hamas-ekspert ved Hebrew University i Jerusalem. Faktisk viser den samme måling fra marts fra PPSR, at naesten tre af fire palaestinensere i både Gaza og på Vestbredden stadig bakker op om Hamas-angrebet den 7. oktober.
»Konflikten mellem Israel og palaestinenserne har varet i over 100 år, og modstanden mod Israel er en del af de fleste palaestinenseres etos. Når folk i Gaza kritiserer Hamas, er det derfor ikke pga. krigen mod Israel, men fordi de er sultne og vil hjem. De er traette,« siger Ronni Shaked.
Den voksende desillusion med Hamas kan imidlertid ramme gruppens muligheder for at fastholde sit greb om magten i fremtiden, og det vil naeppe heller få flere til at følge dens opfordringer om at slutte sig til krigen.
Senest tirsdag, da krigen havde varet i 200 dage, opfordrede Abu Ubaida, talsmand for al-Qassam-brigaden, der er den militaere arm af Hamas, i en tv-tale »masserne i vores nation til at eskalere modstanden i alle former og på alle fronter«.
Beskyttede kun sig selv
Men den snak hopper Rana Alsayed, en mor og feministisk aktivist fra Gaza City, ikke laengere på. Hun har siden krigens start vaeret nødt til at flygte fire gange.
»Vi forlod os på Hamas i lang tid. Vi troede, at det som et parti var parat til krigen efter den 7. oktober, sådan som det selv haevdede. Men de var kun klar til at beskytte sig selv,« siger hun til Christian Science Monitor.
Hamas har over for omverdenen ikke lagt skjul på, at det omfattende netvaerk af tunneller under Gaza er bygget for at beskytte dens egne militser, mens civiles sikkerhed ifølge dens opfattelse ikke er Hamas-bevaegelsens ansvar, men derimod FN’s og Israels. Det sagde en talsmand bl.a. i et interview med tv-stationen Russia Today i oktober, da krigen lige var gået i gang.
Det har fået Mohammed, en anden Gazaborger, til at pege en anklagende finger direkte mod Gazas Hamas-leder, Yahya Sinwar, som Israel betragter som hjernen bag 7. oktober-angrebet og nu styrer krigen fra tunnellerne under Gaza. Til Financial Times siger Mohammed:
»Hver dag beder jeg til Gud om at straffe den ene, som bragte os i denne situation.
Jeg beder hver eneste dag for, at Sinwar skal dø,« siger han.