Kølig modtagelse af Antony Blinken i Beijing
Den amerikanske udenrigsministers tredages besøg i Shanghai og Beijing satte en tyk streg under det afgrundsdybe modsaetningsforhold mellem USA og Kina.
Hvis USA’s udenrigsminister havde intentioner om at forbedre det skrøbelige og ustabile forhold til Kina under hans tre dage lange besøg, kunne timingen naesten ikke have vaeret dårligere.
Inden Antony Blinken landede i Shanghai, underskrev USA’s praesident, Joe Biden, en større hjaelpepakke, der også indeholdt 8 mia. dollars til Taiwan. Og naesten samtidig med at hjulene på Blinkens fly ramte landingsbanen i Shanghai 20 timer efter afgangen fra Washington, signerede Biden også det kongresforslag, der forbyder den sociale platform Tiktok at operere i USA under kinesisk ejerskab.
Taiwan og it. To af de fundamentale brudflader mellem USA og Kina. Samtidig ankom Blinken til Kina med en dagsorden, der ifølge det officielle budskab fra det amerikanske udenrigsministerium indeholdt en stribe af de punkter, der ligger som en tung dyne over relationerne: Kinas påståede støtte til den russiske forsvarsindustri, Kinas kraenkelser af menneskerettigheder, Kinas aggressive adfaerd i Det Sydkinesiske Hav og Kinas unfair handelspolitik. Selv kritik af forholdene i Hongkong var med i pakken.
Der var stort set fuld plade, så det var ikke den store overraskelse, at Blinken hverken blev modtaget på røde løbere eller af militaerparader og kanonsalutter.
Undervejs og på en efterfølgende pressekonference pegede Blinken på de mange personlige møder efter San Francisco-mødet mellem Joe Biden og Xi Jinping i november som en positiv faktor. Bare inden for den seneste måned har finansminister Janet Yellen vaeret i Beijing, og Biden har talt i telefon med Xi Jinping.
Reaktionerne udeblev ikke
Men det imponerede ikke de kinesiske vaerter, og reaktionerne udeblev da heller ikke. Udenrigsminister Wang Yi konstaterede, at selv om der har vaeret positive samtaler undervejs, fortsaetter de negative faktorer med at dominere sideløbende med, at Kinas kerneinteresser udfordres.
Wang Yi opfordrede direkte USA til ikke at blande sig i Kinas indre anliggender og stoppe med at undertrykke Kinas udvikling eller kraenke Kinas suveraenitet, sikkerhed og udviklingsinteresser. I en diplomatisk sammenhaeng kan det ikke siges tydeligere, at USA skal skifte kurs, hvis Washington vil forbedre forholdet til Kina.
Wang Yi skød fra hoften og overlod den mere polerede udgave til Xi Jinping. Kinas praesident og den amerikanske udenrigsminister mødtes uden for det officielle program, fordi de to ikke er på samme niveau i denne sammenhaeng. Mens Blinken i et defensivt fjendebillede talte om, at det var vigtigt at tale sammen ansigt til ansigt for at undgå fejltagelser og fejlkalkulationer, talte Xi Jinping om samarbejde.
Kina vil samarbejde
»USA og Kina bør vaere partnere og ikke rivaler,« lød det fra Kinas praesident i en gentagelse af hans ord fra San Francisco for et halvt år siden. Det partnerskab har mere end almindeligt lange udsigter, medmindre det amerikanske valg aendrer den politiske grundopstilling i Washington. Bortset fra den stigende mødeaktivitet er der ikke rokket ved de fastlåste positioner. Måske tvaertimod. Blinken kritiserede også Kina for ikke at have lagt pres på Iran til at vise tilbageholdenhed i Mellemøsten.
Kina var skarpere i tonen end normalt. Som en kinesisk kommentar sagde, så er Kina hverken parat til at lade sig belaere eller blive mobbet af USA. Det er sådan, den amerikanske Kina-politik generelt opfattes i Beijing, hvor tilliden til USA’s reelle hensigter er mindre end nogensinde.
Relationerne er stadig iskolde, og det er svaert at se, hvordan de kan blive tøet op i den nuvaerende geopolitiske verdensorden. Blinkens besøg bidrog i hvert fald ikke til en forbedring.