Iranske hackere udgav sig for at vaere kvinder
USA beskylder fire iranere for at stå bag en omfattende hackerkampagne mod amerikanske myndigheder og virksomheder. Amerikanerne vil betale millioner for information om iranerne.
Kunne du godt taenke dig en frisk start og 10 mio. dollars lige ned lommen?
Så har de amerikanske myndigheder et godt tilbud til dig.
I hvert fald hvis du ligger inde med information om fire iranske maend, som USA’s myndigheder mener står bag en årelang og omfattende hackerkampagne mod amerikanske statsinstitutioner og virksomheder.
Amerikanerne mener, at maendene har handlet på vegne af Irans Revolutionsgarde, og står klar med millionerne til enhver, der har information, som kan lede til maendenes anholdelse.
»Hvis du har information om dem, så kontakt os,« skriver et agentur under USA’s udenrigsministerium på det sociale medie X.
Ifølge en amerikansk statsanklager, Damian Williams, stod iranernes hacking på mellem 2016 og 2021.
I dette tidsrum formåede de at traenge ind i over 200.000 enheder, »hvoraf mange indeholdt følsomme eller klassificerede forsvarsoplysninger,« oplyser Williams i en udtalelse fra det amerikanske justitsministerium.
Ifølge amerikanerne gik iranerne efter departementer under både USA’s stats- og finansministerier samt amerikanske firmaer inden for landets forsvarsindustri.
De amerikanske anklagere haevder, at iranerne formåede at traenge ind i computere gennem virusprogrammer, som de fik listet om bord på deres ofres enheder gennem fup-e-mails og ved at vinde deres ofres tillid under daekke af falske identiteter.
Iranerne udgav sig som regel for at vaere kvinder, oplyser det amerikanske justitsministerium.
Flere års faengsel
Der er tale om fire unge iranske maend ved navn Hossein Harooni, Reza Kazemifar, Alireza Nasab og Komeil Baradaran Salmani.
Det amerikanske justitsministerium anklager dem for bedrageri, planlaegning af bedrageri og for at planlaegge digitale indbrud i computersystemer.
Harooni er tilmed anklaget for at have beskadiget en computer og identitetstyveri. Sidstnaevnte er Nasab også anklaget for.
Kendes iranerne skyldige, risikerer de hver isaer op mod 20 års faengsel. Men som milliondusøren antyder, aner de amerikanske myndigheder ikke, hvor maendene befinder sig.
Amerikanerne har tidligere beskyldt iranere for cyberangreb. I 2022 sagde FBI’s direktør, Christopher Wray, at hackere med tråde til Irans regering havde forsøgt at hacke et børnehospital i Boston.
Ifølge CNN kaldte Wray dette for »et af de mest afskyelige cyberangreb«, han nogensinde havde vaeret vidne til.
Revolutionsgarde under lup
Ifølge amerikanerne var tre af de anklagede i det seneste iranske hackingtilfaelde ansat ved et iransk tech-firma, imens angrebene stod på.
De amerikanske myndigheder haevder dog, at dette tech-firma blot er et skalkeskjul for Irans Revolutionsgarde.
Revolutionsgarden er den staerkeste fraktion inden for den islamiske republiks sikkerhedsstyrker og er for tiden nok mest kendt for sin direkte og indirekte konflikt med Israel.
Under davaerende praesident Donald Trump blev Revolutionsgarden i 2019 sat på USA’s liste over udenlandske terrororganisationer.
I Europa har der i laengere tid pågået en diskussion om, hvorvidt EU bør tage samme skridt.
Herhjemme har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) for ganske nylig slået på tromme for en sådan beslutning som følge af Irans direkte missil- og droneangreb på Israel natten mellem den 13. og 14. april.
»Vi presser på for at få de hårdest mulige sanktioner mod Iran. Det er konsensusstof, så det kraever, at alle EUlande er enige,« sagde Løkke forleden til nyhedsbureauet Ritzau.
Løkke henviser til, at der skal falde dom ved en europaeisk domstol, før Revolutionsgarden kan komme på EU’s terrorliste.
Udenrigsministeren siger videre til Ritzau, at Danmark støtter en sådan tilføjelse.