Jyllands-Posten

Den største kriminalgå­de i Norge bliver formentlig aldrig løst

Politiet har afsluttet sin efterforsk­ning i sagen om milliardae­rens kone, der forsvandt i Oslo for seks år siden og aldrig er fundet.

- MIKKEL HEMMER-HANSEN mikkel.hemmer@jp.dk

»VI HAR DIN KONA ANNEELISAB­ETH. OM DU VIL SEE HENNE IGJEN. DU VILL LESE OG FØLG INSTRUKTIO­NER PERFEKT«.

Omkring kl. 13.30 den 31. oktober 2018 kørte den norske ejendomsud­vikler og milliardae­r Tom Hagen i sin grå Citroën Picasso til sit hus i Oslo-forstaden Lørenskog. Imod forventnin­g var hans hustru igennem 49 år, AnneElisab­eth Hagen, ikke hjemme.

Til gengaeld lå der et fem sider langt trusselbre­v på en rød stol i gangen. Den 68-årige Anne-Elisabeth Hagen var forsvundet, og det er hun stadig. Seneste livstegn var en telefonsam­tale, hun førte med sin søn kl. 9.14 samme dag.

Kryptovalu­ta

Trusselsbr­evet, som den norske avis VG senere fik fat i en kopi af, indeholdt en detaljeret beskrivels­e af, hvordan Tom Hagen skulle betale en løsesum på 9 mio. euro i kryptovalu­taen Monero for at få Anne-Elisabeth Hagen at se i levende live igen.

»OM DU INVOLVER POLITI OG MEDIA, DU PUTTER PRESS PÅ OSS,« stod der i brevet, hvor alle bogstaver var med versaler.

På trods af truslen gik Tom Hagen samme dag til politiet.

I begyndelse­n kommuniker­ede Tom Hagen og politiet i diskretion med nogle ukendte personer via de telefonnum­re og koder, der var i trusselbre­vet, men pludselig stoppede al kontakt.

Først efter 10 uger blev kidnapning­ssagen kendt for offentligh­eden, og siden har sagen fyldt ekstremt meget i medierne.

Politiet har endevendt hver en potteplant­e i huset på Sloraveien 4. Undersøgt kloakken. Ledt efter fingeraftr­yk, hår eller andre dna-spor. Alt.

Igennem alle årene har brevet vaeret politiets bedste spor.

Hvem skrev det?

Der er stavefejl og grammatisk­e fejl, så det er på ingen måde fejlfrit norsk. Men er de fejl lavet med vilje for at sløre brevskrive­rens identitet?

Efterforsk­ning afsluttet

Politiet ved noget. Trusselbre­vet blev fundet i en hvid konvolut i C5-størrelse, der passer til et sammenfold­et A4-ark produceret af MayerKuver­t i Tyskland i september 2017. En type konvolut, der bliver solgt af den svenske butikskaed­e Clas Ohlson, der har butikker i Norge.

Brevet er skrevet på en computer, hvor der er installere­t et Windows-system, enten Windows 8 eller Windows 10. Computeren

har desuden et grafikkort af typen Intel HD Graphics 630.

Det er højst sandsynlig­t printet på en printer af maerket Hewlett Packard (HP) med blaekpatro­ner af typen HP 302- eller HP 304-farvepatro­ner. Programmet WordPad er benyttet med standardin­dstillinge­r for linjeafsta­nd og font.

»I praksis ved vi naesten alt om dette dokument, med undtagelse af, hvem der har skrevet det, og hvor det er trykt. Vi antager derfor, at vi vil kunne nå dette mål, så snart vi har fundet den rette enhed eller brevskrive­r at sammenlign­e med,« siger politiinsp­ektør Gjermund Hanssen i Øst politikred­s i 2020 til NRK.

Men det lykkes nok aldrig for politiet at finde ud af, hvem der skrev brevet, eller hvad der skete med Anne-Elisabeth Hagen.

Torsdag meddelte det norske politi, at efterforsk­ningen er afsluttet. Konklusion­en på efterforsk­ningen er ikke blevet offentligg­jort, men der er ikke nye anholdte eller sigtede, så meget tyder på, at den største kriminalgå­de i nyere norsk historie aldrig bliver løst. Medmindre der kommer nye oplysninge­r frem. Så kan

sagen naturligvi­s genoptages.

Mange teorier

Teorier har der vaeret mange af undervejs.

En tese går på, at hendes forsvinden kan vaere planlagt af en eller flere personer med tilknytnin­g til hendes familie eller Tom Hagens forretning­sforbindel­ser. En anden mulighed er, at hun blev bortført af en ekstern gruppe, muligvis organisere­t kriminalit­et, som kraevede løsepenge. Efterforsk­ningen kredsede også laenge om en mand, der blev kendt som ”kryptomand­en” i offentligh­eden. Politiet har også undersøgt muligheden for, at Anne-Elisabeth Hagen kunne vaere gået under jorden af egen vilje.

Men i sommeren 2019 gik politiet offentligt ud og fortalte, at det efterforsk­ede sagen som et planlagt drab. Politiet mente, at der aldrig havde fundet en kidnapning sted, men at brevet var lavet som en aflednings­manøvre.

Nu pegede pilen pludselig direkte imod Tom Hagen. Havde han slået sin kone ihjel? Det mente politiet at have fundet tilstraekk­eligt bevis for, og derfor blev Hagen anholdt den 28. marts 2020 og sigtet for drab eller medvirken til drab på sin forsvundne hustru.

Men beviserne var ikke staerke nok til at holde ham varetaegts­faengslet, mente den norske højesteret, så efter 10 dage i faengsel blev Tom Hagen løsladt igen. Han er dog stadig formelt sigtet i sagen. Men det norske medie NRK erfarer, at politiet ønsker at ophaeve sigtelsen imod Tom Hagen, i forlaengel­se af at efterforsk­ningen er afsluttet. Det vil politiet dog ikke bekraefte.

Tomhed er et frygteligt ord

»Vi kan bekraefte, at en indstillin­g i Lørenskog-sagen er blevet oversendt til statsadvok­aten i Oslo. Derudover har vi ikke anledning til at kommentere vores indstillin­g, da denne nu ligger til vurdering hos statsadvok­aten,« siger anklager Vibeke Schøyen fra politidist­rikt Øst til NRK.

Tom Hagen har igennem hele sagen bedyret sin uskyld. Han har ved en enkelt lejlighed, i 2020, givet et interview til den norske tv-station NRK.

»Tomhed er et frygteligt ord, og man forstår det ikke, før man selv oplever det,« sagde Tom Hagen, der i dag er 74 år gammel.

Tomhed er et frygteligt ord, og man forstår det ikke, før man selv oplever det. TOM HAGEN

 ?? ?? Tom Hagen blev i 2020 anholdt og sigtet for at have draebt sin hustru, Anne-Elisabeth Hagen, men han blev efter 10 dage løsladt igen på grund af manglende beviser. Foto: Torbjørn Olsen/ NTB Scanpix
Tom Hagen blev i 2020 anholdt og sigtet for at have draebt sin hustru, Anne-Elisabeth Hagen, men han blev efter 10 dage løsladt igen på grund af manglende beviser. Foto: Torbjørn Olsen/ NTB Scanpix
 ?? ?? Huset, hvorfra Anne-Elisabeth Hagen forsvandt i 2018, og der blev fundet et trusselsbr­ev. Foto: Vidar Ruud/NTB Scanpix
Huset, hvorfra Anne-Elisabeth Hagen forsvandt i 2018, og der blev fundet et trusselsbr­ev. Foto: Vidar Ruud/NTB Scanpix
 ?? ?? Anne-Elisabeth Hagen forsvandt i oktober 2018 og er ikke set siden. Privatfoto
Anne-Elisabeth Hagen forsvandt i oktober 2018 og er ikke set siden. Privatfoto

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark