Folkebevaegelse skal lirke de lukkede døre op
Jyllands-Postens Fond har uddelt penge til 44 projekter – heraf et, der vil lirke det mere og mere lukkede magtapparat op, så danskerne kan følge med i den politiske proces.
Lukketheden har lagt sig som en dyne over demokratiet. Offentlighedslovens snaerende bånd gør det i stigende grad svaert at holde øje med magthavernes handlinger.
»Jeg er dybt bekymret for folkestyret. Det, vi oplever, er et spin-demokrati, der er kendetegnet ved en tiltagende lukkethed over for offentligheden. Danskerne kan simpelthen ikke få ordentlig indsigt i, hvordan magten udfolder sig,« siger kommentator og tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet, Poul Madsen.
Derfor har han sammen med den tidligere konservative MF’er Niels Jørgen Langkilde
sat sig for at lirke de lukkede døre op for danskerne.
De vil starte det, Poul Madsen kalder en »folkebevaegelse«, der har til hensigt at komme med anbefalinger til det politiske system om, hvordan magtprocesserne i det offentlige kan blive mere synlig for danskerne.
Poul Madsen og Niels Jørgen Langkilde arrangerer sammen med Taenketanken Justitia en konference til september, som Jyllands-Postens Fond torsdag valgte at støtte med 101.798 kr.
Jyllands-Postens Fond uddelte i alt 1.775.598 kr. til i alt 44 projekter.
Ført bag lyset
I en måling, som sammenligner adgangen til information fra offentlige myndigheder, foretaget af Global Right to Information Rating, ligger Danmark ligger på en meget lidt flatterende 110. plads af 138 lande.
Og det bekraefter kun den oplevelse, Poul Madsen har – og har haft i en del år. Det offentlige system lukker sig i højere og højere grad om sig selv.
»På konferencen vil vi fremlaegge eksempler på, hvor offentligheden er blevet ført bag lyset: Det handler om bl.a. patientsikkerhed, minksagen, og det er statens sikkerhed i form af FE-sagen, men det er langtfra de eneste eksempler,« understreger Poul Madsen.
»I sagen om børnene i de syriske flygtningelejre vidste myndighederne godt, at de var udsat for radikalisering, men man sagde ingenting. Det var først, da Ekstra Bladet rejste derned og gravede historien frem, at det kom til offentlighedens kendskab,« understreger den tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet.
Han fremhaever også de politiske handlinger under coronanedlukningerne som eksempler på, hvor danskerne blev efterladt uden nogen mulighed for at få et ordentligt indblik i, hvad politikerne og myndigheder besluttede.
»Når nogen om 50 år kigger på den periode som et stykke danmarkshistorie, vil de hovedrystende spørge sig selv, hvorfor i alverden danskerne fandt sig i alt det, de gjorde. Og minksagen er et fantastisk godt eksempel på magtfordrejning, hvor man aldrig ville have fået noget som helst at vide om, hvilke beslutninger der blev truffet, hvis ikke der efterfølgende var blevet nedsat en kommission,« siger Poul Madsen.
Konspirationer og afmagt
Den tiltagende lukkethed fra magtens korridorer åbner for at ophøje synsninger til fakta, konspirationsteorier – eller bare afmagt.
»Det skaber en tillidskrise mellem magthaverne og danskerne, og vores projekt går ud på at genvinde tilliden ved at arbejde for at skabe større åbenhed i det politiske systems beslutninger. Den manglende mulighed for at få tilstraekkelig indsigt gør, at mange opgiver at følge med og bliver ligeglade. Det er et alvorligt demokratisk problem,« advarer Poul Madsen.
Men hans bekymring kan sagtens vendes, understreger han.
»Jeg oplever, at der er en ny vaekkelse på vej blandt unge i forhold til at søge indflydelse. Ikke mindst i klimadebatten, hvor de ikke vil risikere, at vi gamle løber med det hele.«
Projektet satser på at kunne give vaesentlige faktuelle input til den kommission, der er nedsat for at se naermere på offentlighedsloven. Kommissionen skal vaere klar med sin rapport i 2025.
»Vores succeskriterium er at se, at nogle af vores anbefalinger bliver til lovgivning,« siger Poul Madsen.
Jeg oplever, at der er en ny vaekkelse på vej blandt unge i forhold til at søge indflydelse. Ikke mindst i klimadebatten. POUL MADSEN, TIDLIGERE CHEFREDAKTØR, EKSTRA BLADET