Jyllands-Posten

Et mere balanceret hold er Danmarks nye våben

Når Danmarks badmintonh­errer i weekenden indleder Thomas Cup, VM for herrelands­hold, er det 33. gang, Danmark er med til mesterskab­et. Det er mere end nogen anden nation.

- JONATAN WIBE samfund@jp.dk

Ved det coronaudsa­tte Thomas Cup, badminton-VM for herrelands­hold, i 2021 hjemme i Aarhus, var forventnin­gerne til Danmark høje. Med Viktor Axelsen, Anders Antonsen og Rasmus Gemke som de tre singler var det ikke svaert at få øje på de tre nødvendige sejre i samtlige holdkampe. Men drømmen sluttede i semifinale­n mod Indonesien. Billedet var meget det samme ved Thomas Cup i 2022. Her endte det igen i semifinale­n, denne gang mod Indien.

Skader har sendt Rasmus Gemke et stykke tilbage på ranglisten, men stadig kan få nationer mønstre tre bedre herresingl­er, når Thomas Cup 2024 skydes i gang lørdag morgen for Danmarks vedkommend­e. Men i forhold til de seneste år har Danmark et ekstra våben med i bagagen til årets turnering i Kina, mener cheflandst­raener Kenneth Jonassen.

»Det giver noget tryghed, at vi ved, at Kim Astrup og Anders Skaarup har spillet rigtig godt. De har fundet et nyt niveau, og de hører til blandt de absolut bedste

doublepar i verden. Det giver en vis form for ro og tro på, at det godt kan lykkes,« lyder det fra Jonassen.

»Jeg tror, at det her mere balancered­e hold kan vaere med til at gøre en forskel.«

Er holdet mere balanceret end i 2021 og 2022?

»Fordelt ud over de fem kampe, ja klart mere.«

Blandt favoritter­ne

Anders Antonsen, som både i 2021 og 2022 tabte sin kamp i semifinale­rne, har samtidig fået en forrygende start på 2024 med flere turnerings­sejre. Han er bedre, end han måske nogensinde har vaeret.

Alligevel er han ikke i tvivl om, hvad det betyder for både ham og de øvrige singlespil­lere, at doublerne står staerkere end laenge.

»Vi har stadig de samme herresingl­er, og vi gør det stadig ret godt. Men der, hvor vi nok har udviklet os, er, at Kim og Anders laenge har vist et rigtig, rigtig højt niveau,« siger Antonsen.

»Hvis for eksempel Viktor eller jeg skulle tabe vores singler, så ved vi, at vi har et staerkt hold hele vejen rundt, hvor alle på deres bedste dage kan gå ind og nappe en sejr.«

Rutinerede Astrup og Skaarup fandt pludselig deres anden ungdom et stykke inde i 2023. Det blev blandt andet til fem titler og VMsølv.

I 2024 er det blevet til guld ved både hold-EM og senest det individuel­le EM i overlegen stil. Derudover nåede parret også finalen i Indonesia Masters. Da duoen Rasmus

Kjaer og Frederik Søgaard samtidig er kravlet op som nummer 18 på verdensran­glisten, kan Danmark realistisk håbe på sejre i alle fem kampe. Hvis spillerne rammer dagen.

»Jeg mener, at vi potentielt ligger i den øvre halvdel af det store favoritfel­t,« lyder vurderinge­n fra Kenneth Jonassen.

»Vi er en af dem, man kan kalde en eller anden form for favorit, men jeg kan stadig godt se både Kina og Indonesien vaere lidt større favoritter til det her mesterskab. Det er med tanke på det niveau, mange af deres spillere har spillet på igennem de seneste fire måneder.«

Danmark skal i indledende gruppe møde Algeriet, Hongkong og Malaysia.

 ?? ?? Anders Antonsen har efter et par svaere år genfundet sit topniveau. Foto: Adek Berry
Anders Antonsen har efter et par svaere år genfundet sit topniveau. Foto: Adek Berry

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark