Staten giver gode råd om søvn. Det er dybt godnat
Sundhedsstyrelsen er for første gang kommet med anbefalinger om danskernes søvn. Efter laengere tids grundig granskning af forskning og møder i en nøje sammensat ekspertgruppe med indsigt i dette for folkesundheden vaesentlige område er der kommet et statsligt svar på et af livets store spørgsmål. Og naturligvis et omfattende materiale, hjemmesider, faktaark og den slags. Spaendingen vokser.
Du gaetter aldrig, hvad oraklerne kom frem til: Jo, voksne mennesker bør simpelthen sove omkring syv-ni timer. Småbørn lidt mere. Og der kan vaere undtagelser. For eksempel kan unge op til 25årsalderen også trives med seks timer. Eller 10-11 timer. I det hele taget tages der mange forbehold i disse revolutionerende anbefalinger.
Men sig os lige, findes der nogen danskere overhovedet, som har vaeret i tvivl om, hvad en god nats søvn er?
Går der mange rundt og tror, at tre timers søvn er nok i laengden? Eller er der millioner af mennesker derude, som tror, at de bør sove mindst 12 timer? Ligger naboen derinde og bestraeber sig på at boble fra 22.00 til 10.00?
Det er selvfølgelig muligt, at folk er dummere, end Jyllands-Posten tror. Men det modsatte er mere sandsynligt. Det må dog vaere en meget lille del af befolkningen, der ikke er i kontakt med menneskets i forvejen velfungerende indre ur, som giver sig til udslag i søvnighed, når mørket falder på. Det indre ur, som helt naturligt giver haevede øjne, hovedpine og koncentrationsbesvaer, hvis man forsøger at nøjes med fem-seks timers søvn i en laengere periode.
Det er ikke så underligt, at Liberal Alliance rammer rekord i meningsmålingerne netop samme uge. At bruge skatteydernes penge og styrelsens dygtige medarbejdere på denne slags traettende pseudoanbefaling er udtryk for en barnepigementalitet, der forvaerres af akademiseringen i vores samfund. Alting kan der forskes i, alting kan omsaette til processer og pjecer. Vi afventer anbefalingen om at traekke vejret; det kan sikkert også kompliceres.
Problemet er, at vi gang på gang oplever sundhedsvaesenet svigte patientrettigheder og se stort på kraeftramtes behandling i ineffektive regimer af cirkulaerer og ansvarsløse sagsgange.
Derfor står denne type anbefalinger som et maskefald for en offentlig sektor, der har mistet overblikket over, hvad den selv laver, og forståelsen for, hvad staten er til for. Sundhedsvaesenet, som higer efter flere medarbejdere og flere penge, mens ressourcerne futtes af på indsatser, der fremstår mindre vaerdifulde end selv det mindst indholdsløse nyttejob til langtidsledige.
Problemerne med danskernes manglende søvn er ikke, at folk ikke ved, at de bør sove eller hvor laenge. Problemet
er, at mange ikke kan sove. Mobiltelefonen, knas med konen, Playstation, stress, energisodavand, børnenes natteroderi, og hvad det nu kan vaere.
Findes der nogen danskere overhovedet, som har vaeret i tvivl om, hvad en god nats søvn er? Går der mange danskere rundt og tror, at tre timers søvn er nok i laengden?
På Ry Sengefabrik har de forstået det. Hvor kvalitetssengen før blev markedsført som vejen til god søvn, saelger de nu smukke designersenge med fortaellingen om hele det rolige sovevaerelse fri for strøm og skaerme. En livsstil. Dem med forstand på søvn ved godt, at problemet ikke laengere er sengen eller for den sags skyld den manglende oplysning om, hvor meget vi burde sove. Det er et samfundsog kulturproblem, som hverken en madras eller en anbefaling lige løser.
I bedste fald er Sundhedsstyrelsens anbefalinger så traettende, at du falder i søvn under laesningen. I vaerste fald er det denne slags meningsløse arbejde, der giver stadig flere offentligt ansatte stress og presser hele systemets formåen. Dybt godnat.