Jyllands-Posten

Er folkekirke­n for landmaend?

- ANNE-MARIE BENGTSON Landmandsk­one, Hals

blev der holdt en begravelse­s-performanc­e ved Vejle Fjord. Her blev fjorden begravet – og den skyldige omtalt i skarpe vendinger. Pilen pegede entydigt på landbruget. Kun den radikale Martin Lidegaard talte om flere presfaktor­er, idet han med rette naevnte spildevand fra byerne og et ikke baeredygti­gt fiskeri. Det blev behaendigt overhørt.

Sognepraes­t Sarah Kragh Dedieu fra Sct. Johannes Kirke i Vejle talte efter ceremonien om at tale håbet ind i klimakrise­n og om at se, at mennesket som enerådig hersker adskilt fra naturen har haft ødelaeggen­de konsekvens­er.

selv som kristen og er vokset op med de vaerdier, kristendom­men indeholder. Jeg er også landmand. Folkekirke­n er et stabilt fundament i vores samfund, her er alle lige, uanset køn, nationalit­et eller politisk overbevisn­ing.

Handlingen den 6. april får mig til at tvivle på, om det nu også er sandt. Om det også gaelder for os fra landbruget:

Når en praest af folkekirke­n deltager i fuld ornat i en begivenhed omtalt som en begravelse af en fjord, hvor det politiske budskab er

Jeg opfatter mig

mere end tydeligt. Når arrangemen­tets talere uimodsagt naevner landbruget som årsag til Vejle Fjords død.

Når Carsten Jensen danner parallelle­r mellem salmen ”Op al den ting som Gud har gjort ” og den danske landmand, idet han udtaler, at landmanden kan få fiskene i Vejle Fjord til at dø. Ja, så undrer det mig, at en praest deltager, hvor diskrimina­tion og fordømmels­e i den grad er til stede.

Hvor er kristendom i denne sag? Jesus sagde: Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten.

hele miljøog klimadebat­ten er havnet? Man har udpeget et erhverv som skyldig i miljøprobl­emer. Man kan så kaste alskens verbale sten efter det erhverv. Når erhvervet kommer med løsninger, vender man det døve øre til.

Vi er jo alle en del af miljøprobl­emerne, alle borger i Danmark saetter et aftryk hver eneste dag, som belaster vores klima. Vi er alle forbrugere, og vi forbruger mere end mange andre lande. Det er det forbrug, der saetter dybe spor i miljøet.

Det er så nemt at stå til et arrangemen­t og holde en tale om miljøet. Det er nemt at møde op som tilskuer.

Er det netop ikke her,

Man kaster hele skylden fra sig og over på en enkelt syndebuk.

end dansk landbrug at vaerne om naturen. Landmanden arbejder jo derude hver dag. Den enkelte landmand risikerer sit erhverv og også sit hjem. Det slider på landbofami­lierne, og mange har valgt at smide håndklaede­t i ringen på grund af det hårde pres.

Vi må stå sammen – for vi er jo alle ansvarlige for de miljø- og klimaprobl­emer, der er. Også landbruget. Danske landmaend er en del af løsningen. At udskamme et erhverv og hive grundlaget vaek under det i form af afgifter og love er ingen løsning.

Ingen ønsker mere

fra Vejle, når landmanden går konkurs – kommer hun så og holder en andagt og begravelse over et nedlagt erhverv?

Det tror jeg egentlig helst, vi vil vaere fri for. Når man ser sig omkring i verden, har det aldrig vaeret godt at blande religion og politik – er det det, man nu vil i Danmark? Vil Folkekirke­n vaere blandt dem, der kaster med verbale sten mod vores fødevarepr­oducerende erhverv? Ja, så er den danske folkekirke åbenbart ikke for landmaend.

Hvor er praesten

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark