Kaere konfirmander, det hele handler ikke om jer
Alt det omkring os er også med til at baere os, historien og forbundetheden. Så frygt ikke verden – du er ikke alene.
Kaere konfirmand: Jeg siger til hvert konfirmandhold, at de er noget saerligt. Og det er de selvfølgelig – men for jer, der har vaeret konfirmander i den forgangne vinter, er der også sket noget saerligt. Noget, de allerfaerreste konfirmander oplever – det er nemlig 52 år siden, det skete sidst. Imens I har vaeret konfirmander, har Danmark fået en ny regent. Danmark har fået en konge, Hans Majestaet Frederik X af Danmark – en »konge af i morgen«, som han selv har formuleret det.
Det tror jeg, han lever op til at blive – for allerede i hans kongeord, der lød første gang fra balkonen på Christiansborg den 14. januar, viser kongen, at han har sans for, hvad tidens menneske har brug for at høre: ”Forbundne, forpligtet for Kongeriget Danmark.” Laes det igen, kaere unge menneske, ordene er også til dig – til dig, der vakler omkring i verden med dit unge, uprøvede liv, dine usikre skridt, nervøse ord, svedige håndflader og lidt urolige hjerte og skal finde ud af, hvor du skal gå hen, hvad du gerne vil vaere – og ikke mindst, hvem du er.
sin sag at vaere ung i dag, selvom I hele tiden får at vide,
Det er virkelig
at I kan blive lige det, I vil – alle muligheder står åbne for jer for at blive den, I vil vaere – leve det liv, I ønsker jer. For vi lever i en identitetsbesat tid – I har fået definitionsretten til jer selv – og samtidig lever vi i en tid, hvor vi har mistet den grundlaeggende fornemmelse for, hvad det vil sige at vaere menneske. Derfor er det bare ikke nemt at vaere ung i dag.
I føler, der bliver kraevet meget af jer. I skal vaere perfekte succesfortaellinger. I skal have kompetencer, og I vil ikke skuffe nogen og da slet ikke jer selv. I skal ind på den rigtig uddannelse og helst vaelge noget, der ”udvikler jer som mennesker” – og klare det på rekordtid. I skal op på vaegten og ind foran spejlet og tjekke ind på de sociale medier fra den rigtige ”location” for at taelle likes, følgere og venneanmodninger – og igennem alt det skal I skabe fortaellingen om jer selv. Det er ikke så saert, at ungdommen i dag er segnefaerdig, at mismod og mistrivsel plager mange unge liv.
Derfor er kongeordene så befriende for jer at høre: I er forbundne og forpligtet. Hvad vil det sige? Ja, majestaeten formulerer det selv sådan her: »“Forbundne” knytter hver og en af os til noget større end os selv, og dette større kan ses som forbindelsen til andre mennesker, til Gud og vores faelles historie.«
Det hele handler altså ikke om jer, om hvem I selv er og vil vaere, for I indgår i en sammenhaeng med det nationale, kulturen og kristendommen – vores lands historie og jeres egen slaegts historie, der er med til at definere, hvem I er. Det er alle eventyrene, I har hørt som børn, sagnene, myterne, sangene og sproget, der skaber vores identitet som land og folk – og aflaster jer fra konstant at skulle opfinde jer selv. I er forbundet med alt det, der er givet jer på forhånd. Men alt dette er I, som kongeordet lyder, også forpligtet overfor.
Kong Frederik forklarer selv, at ”forpligtet” i kongeordet skal forstås som »forpligtet over for hinanden«, »forpligtet på tvaers af forskelle« og »forpligtet på min opgave«. Selvom du ikke er født med den opgave at skulle vaere konge eller dronning, er du født med en opgave, der forpligter dig – nemlig at du har fået et liv, du skal leve. Tag nu livet på dig, lev det og brug det – med alt det, som livet er – du skal bruge det op og slide det ned – og giv dig selv muligheden for at forpligte dig. For med kongens ord lever vi i en »tidsalder, hvor det er meget mig, mig, mig og ego mig her og ego mig der.« Men i forpligtelsen løfter I blikket fra jer selv og hen på et andet menneske. I det glemmer I jer selv en stund. I det er livets mening.
Kongen skriver, at »troens styrke ligger ikke i, om Gud er naevnt i et kongeord, men i, at vi som mennesker, som folk, føler os forbundne til hinanden gennem vores kristne tro.« Og jeg gør mig ingen illusioner om, at I kommer til at slide lakken af kirkebaenkene de naeste år, for der er så meget andet, I unge mennesker skal.
Vi lever i en identitetsbesat tid – I har fået definitionsretten til jer selv – og samtidig lever vi i en tid, hvor vi har mistet den grundlaeggende fornemmelse for, hvad det vil sige at vaere menneske. Derfor er det bare ikke nemt at vaere ung i dag.
Men hvis I bare kan bevare fortroligheden med det utrolige, at Gud altid tager imod jer. Fortroligheden med jeres Fadervor, bønnen om, at vi må blive i Guds favntag, også når vi har gjort noget forkert. Bevar fortroligheden med salmebogen. Stik den i tasken den dag, I rejser hjemmefra – for i salmernes ord kan I finde trøst og opmuntring den dag, jeres drømme braser, og livet ikke giver jer det, I forventede af det. Bevar fortrolighed til kirken som det hus, I altid kan vende tilbage til – når I har fundet en sød kaereste og skal giftes. Måske baerer I engang et barn til dåben. Engang bliver I tavse og mister ord, fordi I har mistet en, I elsker og holder af.
Da kommer I til Guds kirke og finder altid døren åben. Måske kommer I også en helt almindelig søndag og saetter jer på kirkebaenken med et fortumlet liv i haenderne. For kirken er som jeres hjem – det sted i hele verden, I ikke behøver at banke på, før I går ind.