OK smider en farlig redningskrans til Coop

Det er en alt andet end dedikeret, langsigtet ny ejer, der skal redde en kriseramt og staerkt tabsgivende dagligvarekoncern. Risikoen er på alle måder stor og skal inddaemmes.

Det er på tide, at øjnene rettes mod den nye ejer af Coop.

Det må efterhånden vaere den mest offentlige hemmelighed, at der ikke var andre, der havde lyst til at smide en redningskrans ud til en kriseramt, staerkt tabsgivende andelsejet dagligvarekoncern.

Og det kan heller ikke vaere med en alt for god vilje, at det ligeledes andelsejede OK nu står som den kontrollerende ejer af Coop med 1.000 butikker med blandede ejerforhold fordelt på fire kaeder.

Der er intet, der går snorlige, men problemerne er størst i lavpriskaeden 365, der tidligere hed Fakta og med meget lidt held har kunnet hamle op med de meget mere effektive og konkurrencekraftige konkurrenter Netto og Rema 1000.

Nu skal der skydes 2 mia. kr. ind i Coop, der kommer fra både OK og den tidligere eneejer, andelsforeningen Coop Amba.

OK kommer med 700 mio. kr. af egen kasse, mens 565 mio. kr. sikres ved at overtage anden etape af Coop Byen i Albertslund, der i dag primaert huser et stort tørvarelager. De sidste 700 mio. kr. kommer fra Coop Amba, der skal saelge bl.a. Coop Bank for at finde pengene.

af mange penge, men Coop tabte reelt 1,2 mia. kr. på driften sidste år, når der korrigeres for gevinster ved salg af ejendomme.

Det siger sig selv, at styrtblødningen må og skal stoppes hurtigt. Det er jo meningen, at de nye penge skal bruges til at investere i en sanering og effektivisering af isaer butiksnettet og ikke til at lukke huller i driften.

Meget laegger derfor op til, at OK måske allerede til naeste år skal komme med flere penge. Det er naeppe oplagt. Der er meget, der tilsiger, at OK ikke fremstår som en langsigtet ejer af Coop.

For det første er investeringen i Coop

Det kan lyde

defensiv. Den sker for at beskytte sin egen forretning af benzinstationer og el-ladestandere, der i stort tal ligger ved siden af Coops butikker. Det gaelder derfor om at blive gjort uafhaengig af Coops elendige drift.

Det vil de nu forsøge ved selv at rette skuden op på isaer de OK-uafhaengige butikker, så de kan saelges til en anden mere langsigtet ejer. Det gaelder isaer 365-butikkerne.

For det andet giver det ingen mening for OK at satse helhjertet på at vende hele Coop. OK har andre store ledelsesopgaver, som i finansielle termer står til at kaste meget mere af sig. Det drejer sig isaer om ejerskabet af industrivirksomheden Kamstrup, der med stigende international succes saelger el- og vandmålere. Det er et guldaeg, hvor selv mindre konkurrenter i USA handles for tocifrede milliardbeløb.

For det tredje er OK i faerd med en stor grøn omstilling af sin kerneforretning vaek fra salg af fossile braendsler mod grøn energi.

Der er meget, der tilsiger, at OK ikke fremstår som en langsigtet ejer af Coop. SØREN LINDING, VIRKSOMHEDSREDAKTØR

En sådan transformation må ikke blive forstyrret af en tidskraevende turnaround i Coop.

Ingen skal tro, at OK er gået ind i investeringen i Coop med det økonomiske hoved under armen. Der er lagt låg på risikoen ved ikke at afgive moderselskabsgaranti.

OK har satset 700 mio. kr. og kan stoppe der, hvis legen bliver lidt for sjov – og dyr. Der kan på den laengere bane ligge en stor upside i overtagelsen af Coop Byens anden fase, da prisen på 565 mio. kr. reelt kun afspejler vaerdien af et stort lager. Når det først bliver vaerdisat som et byudviklingsprojekt, kan OK måske endda regne hele satsningen hjem.

Så ville OK have fået kontrollen over Coop gratis.

Men det siger en masse, hvor afmålt OK’s engagement i at redde Coop egentlig er. Det er svaert at se, hvorfor OK skulle kaste flere gode penge efter dårlige, når der er så store nødvendige investeringer at foretage i sine egne forretninger, og risikoen ved sammenfletningen med Coops butikker er nedbragt.

Når det er sagt, skal OK vaere påpasselig med ikke at lade sig inficere af Coops tidligere så politisk styrede ledelseskultur. Isaer Coops brugsforeninger er staerkt repraesenteret i OK’s ledende organ.

Det er meget muligt, at Coops andelshavere og brugsforeninger kun udgør 500 andelshavere, men deres stemmerettigheder er større på grund af tungere økonomiske mellemvaerender og udgør over 50 pct.

Det vil unaegtelig lede til nogle svaere interessekonflikter, som ingen nemme løsninger har. OK’s lidt indviklede kredsstruktur for valg af bestyrelsesmedlemmer begraenser på papiret Coops indflydelse til maksimalt tre bestyrelsesmedlemmer i OK Ambas landsbestyrelses otte medlemmer, hvis der ses bort fra de medarbejdervalgte medlemmer.

Det kan sagtens blive nogle heftige diskussioner for ikke at sige magtkampe, hvis Coop snart kommer til at mangle ny kapital, og presset for, at den kommer fra OK, stiger.

Hvis OK ikke passer på, risikerer redningskransen til Coop at blive fatal.

Søren Linding er virksomhedsredaktør og erhvervskommentator på Finans. Følg ham på X: @sorenlinding.

KOMMENTAR