Hun kaldte sig Danmarks mest forsigtige borgmester, men haenger nu på en milliardgaeld
Da et lokalmedie skrev kritisk om gaelden i Frederikshavn Havn, afviste borgmester Birgit S. Hansen, at der var grund til bekymring. I denne uge smed bestyrelsen håndklaedet i ringen.
Borgmester Birgit S. Hansen (S) siger, at hun maerkede, hvordan blodet forsvandt fra kroppen og løb ned i fødderne.
På borgmesterkontoret i Frederikshavn var byens havneformand, Karsten Dybvad, og direktør Poul Knudsgaard ankommet med alvorlige miner.
De seneste måneder havde de brugt på at komme til bunds i havnens økonomi. Den var pilrådden, og nu var de mødt op for at smide håndklaedet i ringen.
De ville aflevere nøglerne til havnen, og så måtte kommunen sørge for, at de løbende regninger blev betalt.
Hvordan kunne det gå så galt? Burde hun selv have opdaget noget, taenkte hun.
Da det lokale medie Nordjyske i sommeren 2023 skrev kritisk om havnens milliardstore gaeld, som kommunen havde garanteret for, afviste hun, at der var grund til at vaere bekymret. Hun var »Danmarks mest forsigtige borgmester«, proklamerede hun.
Nu hang kommunen og dens skatteborgere selv på en voksende gaeld på 1,6, snart 1,7 mia. kroner.
»Det ser noget pjusket ud,« siger hun i dag med sin karakteristiske nordjyske dialekt om sin egen udtalelse sidste sommer.
»På det tidspunkt troede jeg stadig, at tingene kunne rettes op, og jeg havde faktisk tillid til, at folk havde styr på det. Jeg er jo omgivet af rådgivere, økonomer og revisorer. Men jeg kan godt se, at jeg i dag måske kan se naiv eller dum ud.«
Onsdag besluttede byrådet på indstilling fra borgmesteren at ivaerksaette en advokatundersøgelse, som har til opgave at finde ud af, hvad der gik galt, og om nogen kan stilles til ansvar.
Undersøgelsen skal gå helt tilbage til 2012, og dermed inden det blev besluttet at omdanne havnen fra et aktieselskab til en kommunal selvstyrehavn.
»Det var for mig at se den helt store fadaese i det her,« siger tidligere bestyrelsesformand i aktieselskabet Lars Bonderup Bjørn, der i dag er direktør i energiselskabet Ewii.
Akut behov for handling
Lars Bonderup Bjørn blev i 2008 formand for havnen, der havde et akut behov for at udvikle sig.
De to store vaerfter Danyard og Ørskov var lukket, og det norske rederi Color Line havde besluttet at lukke ned i Frederikshavn for i stedet at samle sine aktiviteter i Hirtshals.
Der var behov for at gøre noget, og Lars Bonderup Bjørn fortaeller, at der blev sat gang i et arbejde, der skulle analysere økonomien i at udvide havnen for at tiltraekke nye lejere.
Det endte med en plan for at udvide i tre etaper, hvoraf den første skulle give plads til at etablere ophugning af skibe og boreplatforme.
Der var – fortaeller Lars Bonderup Bjørn – overvejelser i direktionen om at omdanne Frederikshavn Havn til en kommunal selvstyrehavn i stedet for et aktieselskab.
Som kommunal selvstyrehavn ville havnen kunne låne penge til en billigere rente i Kommunekredit med garantier fra Frederikshavn Kommune, men bestyrelsen var imod, siger Lars Bonderup Bjørn.
Det ville vaere at påføre kommunens borgere en kaempe risiko, siger han, fordi et aktieselskab er et selskab med begraenset ansvar.
Hvis økonomien kørte af sporet, ville havnens kreditorer – saerligt bank og realkredit – få tabet. Men som kommunal selvstyrehavn var det skatteborgernes penge, der var på spil, påpeger han.
Hans formandsperiode sluttede brat i 2014, da byrådet besluttede at afsaette de fire eksterne medlemmer af bestyrelsen på grund af uenighed om, hvem der skulle vaere revisor for havnen.
Lars Bonderup Bjørn siger, at bestyrelsen fandt den eksisterende revisor, BDO, for let, og efter et udbud var valget faldet på PwC. Men byrådet strittede imod.
Det var Birgit S. Hansen, der ringede til Lars Bonderup Bjørn og meddelte ham, at han skulle stoppe.
Hun var blevet borgmester få måneder forinden, og få måneder efter fyringen af den gamle bestyrelse besluttede byrådet at omdanne aktieselskabet til en kommunal selvstyrehavn.
Havnen havde stadig sin egen bestyrelse med fire eksterne bestyrelsesmedlemmer anført af den nye formand, Bo Uggerhøj, og to byrådsmedlemmer, og økonomien var stadig adskilt fra kommunens.
Til gengaeld kunne havnen nu optage billigere lån med kommunale garantier, og vaekstambitionerne voksede.
Et dyrt sats
Jeg havde jo håbet, at det var en udviklingsopgave og ikke en afviklingsopgave. POUL KNUDSGAARD, DIREKTØR FOR FREDERIKSHAVN HAVN
Havnen besluttede blandt andet at etablere en bunkerterminal, som kunne udlejes til Stena Oil, og netop denne terminal skulle senere vise sig at blive en af de vaesentligste årsager til havnens økonomiske deroute.
Terminalen blev forsinket i flere år, og byggeregningerne svulmede med tiden til over dobbelt størrelse, samtidig med at havnen måtte undvaere lejeindtaegter fra Stena Oil.
I sommeren 2023 var der dog ingen be
kymring at spore hos bestyrelsesformand Bo Uggerhøj og direktør Mikkel Seedorf Sørensen.
Havnen havde netop afleveret et rekordregnskab med et overskud på 66 mio. kr.
»Vi noterer med tilfredshed, at vi nu ser resultatet af de nye aktiviteter, som primaert udvidelsen af Frederikshavn Havn i to etaper har medført,« udtalte formand Uggerhøj i havnens pressemeddelelse.
Resultatet var dog i høj grad båret af, at havnen havde afviklet en renteswap, der skulle beskytte mod stigende renter. Det gav en stor engangsgevinst, men til gengaeld ville havnen fremover blive ramt af højere renteudgifter, og likviditeten var under hårdt pres.
Det er kommet frem, at havnen i år forventer indtaegter på omkring 100 mio. kr., hvilket altså skal ses i lyset af, at gaelden er på over 1,6 mia. kr.
I september 2023 forlod de fire eksterne bestyrelsesmedlemmer pludselig deres poster, dagen efter at byrådet havde godkendt en udvidelse af havnens låneramme.
Borgmester Birgit S. Hansen betegnede over for Nordjyske bestyrelsens afgang som udramatisk, men efterfølgende kom det frem, at bestyrelsen og byrådet var blevet uenige om et frasalg af havnearealer.
Først i november var en ny bestyrelse på plads anført af den tidligere departementschef og DI-direktør Karsten Dybvad. Poul Knudsgaard, der tidligere havde vaeret direktør i den lokale virksomhed Man Energy Solutions, blev udnaevnt til naestformand.
Derefter begyndte »skeletterne at rasle ud« af det rødstensmurede havnekontor på Oliepieren, som borgmesteren har sagt.
Poul Knudsgaard fortaeller, at økonomien ikke så vaerst ud, da den nye bestyrelse fik den første praesentation, men ret hurtigt derefter begyndte den at stille kritiske spørgsmål til budgetterne.
For eksempel havde havnen budgetteret med en voldsom vaekst i 2023, og ifølge Knudsgaard kaempede bestyrelsen noget med direktør Mikkel Seedorf Sørensen om at få mere realisme ind.
Toppen fyret
Den 18. januar 2024 blev direktøren fyret sammen med vicedirektør Kim Nielsen.
»Vi mistede tilliden til, at de kunne drive det videre,« siger Poul Knudsgaard.
Han siger, at det ikke kun handlede om overoptimistiske budgetter, men han vil ikke uddybe det yderligere, fordi byrådet nu har besluttet at lave en advokatundersøgelse.
Knudsgaard blev indsat som midlertidig direktør på en kontrakt med 20 timers arbejdsuge, indtil der var fundet en mere permanent løsning.
Mens den nye ledelse gravede sig dybere ned i økonomien, kom den så meget i tvivl om havnens evne til at overleve som kommunal selvstyrehavn, at arbejdet med at finde en ny direktør blev indstillet.
Ifølge Knudsgaard gik havnen for cirka en måned siden i gang med at lave et revideret budget – blandt andet på baggrund af samtaler med havnens største kunder om deres forventninger til de kommende år.
Havnen lever af lejeindtaegter og afgifter, der falder og stiger i takt med aktiviteterne på havnen, og på den baggrund har ledelsen estimeret den fremtidige likviditet.
Konklusionen var, at der manglede 120 mio. kr. frem til udgangen af 2026, og allerede i juni eller juli i år vil havnen løbe tør for penge.
»Det gav ikke mening at fortsaette, og vi vil gerne aflevere nøglerne i god tid, så man kan finde en løsning, inden terminerne rammer,« siger Poul Knudsgaard.
Fra 15. maj 2024 bliver havnen en kommunal havn, hvor økonomien håndteres af byrådets økonomiudvalg og ledes gennem forvaltningen. Bestyrelsen traeder af, og
Poul Knudsgaard stopper som direktør.
»Det er da trist. Jeg havde jo håbet, at det var en udviklingsopgave og ikke en afviklingsopgave,« siger han.
Borgmester Birgit S. Hansen vil i dag ikke sige, at det var en fejl at omdanne havnen fra aktieselskab til en kommunal selvstyrehavn. Hun henviser til, at Skagen Havn er samme konstruktion og er både veldrevet og overskudsgivende.
»Min analyse handler om udygtig ledelse i Frederikshavn Havn og tal og prognoser, som ikke tålte mødet med virkeligheden,« siger hun.
Hun påpeger desuden, at byrådet besluttede omdannelsen på indstilling fra havnens ledelse, og at hun som uddannet sygeplejerske må lytte til de mennesker, hun omgiver sig med.
»Jeg kommer også til at tage ansvar, og jeg er flyforbandet over, at vi står her i dag. Men i byrådet er vi laegfolk, og vi er også nødt til at have tillid til, at det, vi bliver orienteret om, holder vand,« siger hun.
Borgmesteren har sagt, at hun vil gøre alt for at undgå, at havnens økonomiske problemer ikke kommer til at ramme kommunens borgere.
Jeg kommer også til at tage ansvar, og jeg er flyforbandet over, at vi står her i dag. BIRGIT S. HANSEN (S), BORGMESTER I FREDERIKSHAVN KOMMUNE
Genkendelse i Thisted
I Thisted har Venstre-borgmester Niels Jørgen Pedersen også fulgt med i krisen i Frederikshavn.
I 2022 stod han i en naermest identisk situation, da selvstyrehavnen i Hanstholm havde forspist sig i gaeld fra udvidelser af havneaktiviteterne og måtte overtages af kommunen.
Niels Jørgen Pedersen fortaeller, at kommunen i al hast måtte finde 44 mio. kr. til at indfri havnens kassekredit.
Pengene blev fundet i kommunekassen og på anlaegsbudgettet. Det betød for eksempel, at byggeriet af en ny børnehave måtte udskydes, ligesom budgettet til vedligeholdelse af veje blev halveret.
Men kommunen er lykkedes med at undgå forringelser på service og velfaerd, siger Niels Jørgen Pedersen.
Hans konklusion er, at kommunen er sluppet nådigt, og at hans forvaltning nu har fået så meget styr på situationen, at havnen ikke belaster kommunens økonomi.
På sigt er det dog ikke holdbart, at så store kommercielle aktiviteter ligger i kommunen, siger borgmesteren.
Også i Thisted drøftede kommunen, om der skulle laves en advokatundersøgelse.
»Vores holdning var dog, at vi ikke ville bruge flere år på at finde fejl og pege fingre. Det var vigtigere at få styr på økonomien og komme videre,« siger han.
Tidligere direktør Mikkel Seedorf Sørensen har ingen kommentarer, da han ifølge eget udsagn er bundet af en fortrolighedsaftale. Det er heller ikke lykkedes at få en kommentar fra tidligere bestyrelsesformand Bo Uggerhøj.