Derfor er det risikabelt at eje en gaeldfri bolig

Betragter man sin gaeldfri bolig som formue og dermed noget at taere på, løber man faktisk en stor risiko.

Først en tilståelse: Denne kommentar kan virke, som om den har en slagside, men det er bevidst.

Udgangspunktet er, at overraskende mange boligejere har en ambition om at vaere gaeldfri på deres gamle dage. Det vil to af tre over 50 år, viser en ny undersøgelse, som Realkredit Danmark har bedt analyseinstituttet YouGov om at foretage.

Det har jeg respekt for, vil jeg gerne understrege. Men det er mange. Efter min mening er det for mange. Det er bestemt ikke uden risiko at have denne ambition – isaer for boligejere med en spinkel økonomi. De risikerer at falde i en faelde, der kan erodere deres økonomi i pensionsalderen.

Begrebet kaldes ”at spise mursten” og er et levn fra gamle dage, hvor renterne var langt, langt højere end i dag. Så til alle boligejere under 35 år: Der er intet at klynke over (så kom den ud af systemet). Pensionssystemet var heller ikke udviklet som nu.

Vi siger, at en gaeldfri boligejer pludselig får brug for penge. Det kan vaere til reparationer, forbedringer eller 70-års fødselsdag for den naermeste familie på Maldiverne.

I så fald skal der optages et nyt lån i boligen, og det koster i form af kurstab og låneomkostninger. Staten skal jo også have en slat.

Men pengene er der, eller er de? Det hedder sig, at pensionister er sikre, hvis de skylder maksimalt 60 pct. på deres bolig. De har altså en frivaerdi på 40 pct. Har de ingen gaeld, er de naturligvis bedre stillet.

Men det er ingen garanti. Realkredit Danmark fik en over naesen af Finanstilsynet sidste år. Tilsynet fastslog, at opretholdelsen af denne graense ikke er nok i sig selv. Der skal altid foretages en individuel vurdering af boligejernes økonomiske forhold for groft sagt at finde ud af, om de kan betale lånet tilbage.

teoretisk problemstilling. I de senere år har der vaeret talrige eksempler på aeldre, der ikke har kunnet godkendes til lån i selv en betydelig frivaerdi.

En anden og set herfra undervurde

Det er ikke en

ret risiko er prisfald på boligen.

Lån med 30 års afdragsfrihed var ekstremt populaere, da renten var lav. Disse lån kan man kun få, hvis belåningsgraden er 60 pct. eller derunder.

Men hvis boligen falder i vaerdi, skrider fundamentet under afdragsfriheden, og man kan blive tvunget til at afdrage. Det vil i høj grad belaste privatøkonomien. Derfor skal der vaere noget ved siden af for at kunne betale denne ekstra regning.

Og med de stigende renter, siden lånet blev optaget, er den regning høj. Kan et par med blot folkepension håndtere så store økonomiske slag? Man kan i høj grad tvivle.

blev et tema efter finanskrisen, og det er blevet forstaerket de seneste år. Både banker, realkreditinstitutter og Finanstilsynet har stort fokus på det. Mit gaet er, at der vil komme deciderede stramninger på området.

Vaerre er det måske med risikoen. Betragter man sin gaeldfri bolig som formue og dermed noget at taere på, løber man faktisk en stor risiko. Som naevnt: Hvori består sikkerheden, hvis ikke man kan belåne boligen?

AEldres lånemuligheder

Endnu vaerre: Hvad, hvis nu man vil saelge, og der ingen købere er? Eller de forlanger en kaempe rabat? Dermed er man bundet til en bolig, man har behov for at komme fra – måske fordi haven og vedligeholdelse af et hus ikke harmonerer med energien og helbredet.

Man kan sammenligne med aktieinvestorer. Ingen – forhåbentlig – ville laegge alt på rødt og kun købe én aktie. Nej, de ville sprede risikoen med flere aktier og måske også flere regioner.

Derfor er det ubetinget positivt, at arbejdsmarkedspensionerne for alvor er begyndt at slå igennem. De tvungne opsparinger er med til at sprede formuerisikoen for os, og opfordringen herfra er at have fokus på pension. Måske skal man vaelge afdragsfrihed på dele af eller hele boliglånet for at indbetale ekstra på pensionen.

Jeg skal understrege, at det må man kun gøre, hvis belåningsgraden er et stykke under 80 pct. af boligens vaerdi – måske helt ned til 60 pct. Ellers bliver man for sårbar over for boligprisfald.

Hvad er det,

pensionsopsparing gør, som opsparing i bolig ikke gør?

Pension er et skattefilter

KOMMENTAR simpelthen. For topskatteydere må det vaere en ”no brainer”, som de unge siger! Meget forenklet og groft sagt kan en topskatteyder traekke 60 pct. fra ved indbetalingerne på en pension med livsvarig udbetaling. Når den udbetales, vil beskatningen vaere helt nede omkring 40 pct. eller måske lavere.

Deri ligger en åbenlys gevinst.

Pension er en ret vigtig ingrediens i den gryderet, en pensionist skal leve af. Pensionsselskaberne er for laengst gået fra kun at anbefale egne produkter. Beskeden fra dem i dag er, at pensionstilvaerelsen skal finansieres af tre elementer: frivaerdi i bolig, pensionsopsparing og kontanter.

Respekt herfra til alle, der ikke skylder en krone i deres bolig, og tillykke til arvingerne i øvrigt, der får vaerdien foraeret.

Valget er den enkeltes, men den bør ske på et oplyst og ikke mindst gennemtaenkt grundlag. At gøre en sådan beslutning til et temperamentsspørgsmål er for risikabelt.

Det er ikke kun med lån, vi løber en risiko. Det gør vi i høj grad også med vores formue.

I de senere år har der vaeret talrige eksempler på aeldre, der ikke har kunnet godkendes til lån i selv en betydelig frivaerdi.