Skat ved salg fra private samlinger, herunder vinsamlinger
Landsskatteretten traf den 22. juni 2021 en afgørelse om beskatning ved salg af vin fra en skatteyders vinsamling. Landsskatteretten tilkendegav, at der i denne sag skulle ske beskatning af fortjenesten ved vinsalget. Afgørelsen blev omtalt i naervaerende
Praksis
Spørgsmålet om beskatning ved salg fra en samling – af malerier, vin, frimaerker etc. – drejer sig om, hvorvidt genstandene i samlingen er erhvervet som led i naering eller spekulation – eller om genstandene skal anses som private ejendele på linje med andet indbo og dermed kan saelges skattefrit.
Faelles for naering og spekulation er, at der er tale om køb med henblik på videresalg. I så fald skal en fortjeneste ved videresalg beskattes, og et tab kan fradrages.
Naeringsbeskatning forudsaetter en vis intensitet og volumen eller alternativt erhvervelse som led i anden naering.
Spekulationsbeskatning forudsaetter, at det for hvert aktiv er vurderet, at netop dette aktiv oprindeligt blev købt med henblik på videresalg.
Er et aktiv købt af andre årsager, eksempelvis et ønske om at eje det pågaeldende aktiv som led i en hobby, er udgangspunktet, at en eller flere genstande i en samling kan saelges skattefrit, og at en eventuel gevinst – på samme vis som ved salg af andet indbo – er skattefri.
Spørgsmålet om en eventuel beskatning ved en fysisk persons salg fra samlinger er ikke af nyere dato. Jeg brugte i min undervisning på Aarhus Universitet følgende meget illustrative, og dengang nyere, afgørelser til anskueliggørelse af problemstillingen.
Salg af en veteranbil
Den ene sag drejede sig om salg fra en samling af veteranbiler:
I denne sag klagede en skatteyder til Landsskatteretten over, at skattemyndighederne havde anset ham for indkomstskattepligtig af en fortjeneste på 18.000 kr. ved et salg i 1963 af en veteranbil – Adler, årgang 1912.
Det var oplyst, at skatteyderen siden sine drengeår havde haft stor interesse for veteranbiler, og at han i 1955 i en alder af 17 år var medstifter af Dansk Veteranbil Klub.
I 1956 købte han for selverhvervede midler en Peugeot, årgang 1923, for ca. 200 kr. Året efter lykkedes det ham at købe den pågaeldende Adler, som han købte for midler fremkommet ved salg af Peugeot’en, som han havde istandsat. I de efterfølgende år købte han yderligere 3 veteranbiler, som sammen med Adler-vognen alle var anbragt på en landejendom.
Skatteyderen, der i øvrigt siden 1. oktober 1962 havde vaeret ansat i hans fars virksomhed med autoophug, gjorde gaeldende, at han ved købet af Adler-vognen på ingen måde havde til hensigt at videresaelge Adlervognen. Han oplyste til støtte herfor, at han forud for salget i 1963 havde fået talrige henvendelser fra liebhavere om køb.
Da køberen af vognen henvendte sig til ham, mente skatteyderen, at køberen kun havde til hensigt at optage en film af bilen, og da køberen rejste spørgsmål om prisen, naevnte skatteyderen så høj en pris, at han anså det for udelukket, at et salg ville blive resultatet.
Skatteyderen henviste i øvrigt til, at han i sin faders forretning intet havde med køb og salg af biler at gøre, men udelukkende var beskaeftiget med regnskabsføring og administrative opgaver.
På denne baggrund var skatteyderens fortjeneste ved salg af vognen efter hans opfattelse skattefri.
Efter de således tilvejebragte oplysninger fandt Landsskatteretten at ”måtte naere betaenkelighed” ved at antage, at skatteyderen havde erhvervet Adler-vognen med henblik på videresalg med fortjeneste. Fortjenesten på de 18.000 kr. var derfor skattefri.
I denne afgørelse lagde Landsskatteretten til grund, at den pågaeldende bil var købt for egne opsparede midler, og at dette var sket som led i klagers interesse for veteranbiler. Samt at klageren i øvrigt ikke i sit arbejde var beskaeftiget med køb og salg af biler, men havde vaeret beskaeftiget med regnskabsføring og administration. At der var tale om en køber, der havde henvendt sig til klageren – og ikke klageren, der eksempelvis havde søgt at saelge bilen gennem annoncering
Salg af skrot
I den anden sag var ingen af disse momenter til stede:
Her var der tale om en skatteyder, som skattemyndighederne havde beskattet af en fortjeneste på 900 kr. ved salg af skrot.
Skatteyderen var blevet udlaert som elektriker i 1969. I laeretiden på 4 år havde han – i overensstemmelse med kutyme på arbejdspladsen – samlet kabelstumper af kobber og bly, som han solgte samlet i 1970 med en fortjeneste på 900 kr.
Landsskatteretten konkluderede i denne sag, at fortjenesten var af erhvervsmaessig karakter og derfor var skattepligtig. Retten henviste i den forbindelse til, at elektrikeren havde indsamlet kabelstumperne i forbindelse med erhvervet som lønmodtager, og at indsamlingen måtte antages at have haft erhvervelse af salgsfortjeneste for øje.
Her var der tale om indsamling af et produkt, der givetvis ikke var indsamlet med henblik på eget brug som led i interesse for produktet, og som kun kunne anvendes ved salg. Og dernaest at indsamlingen var sket som led i skatteyderens lønmodtagerarbejde.
Det forhold, at beholdningen ikke kunne have nogen anvendelse i skatteyderens økonomi, genfindes i en lang raekke nyere afgørelser om køb og salg af kryptovaluta. Den omstaendighed, at kryptovaluta i sagens na
tur ikke kan anvendes som eksempelvis udsmykning i skatteyderens hjem eller i øvrigt anvendes til egen behagelighed eller fornøjelse, men kun har en funktion ved salg, har spillet en betydelig rolle ved afgørelser i sager om kryptovaluta, hvor der naesten undtagelsesfrit er statueret spekulation (køb med henblik på videresalg med gevinst).
Sagen om vinsamlingen
Som naevnt traf Landsskatteretten i 2021 en afgørelse om spekulationsbeskatning i en sag, hvor en skatteyder havde solgt nogle flasker vin fra en vinsamling, som efter skatteyderens opfattelse var en del af skatteyderens personlige formue og privatsfaere og ejet på samme vis som indbo. Efter skatteyderens opfattelse kunne vinen derfor ikke anses for erhvervet som led i naering eller spekulation.
Det var skattemyndighederne ikke enige i.
Landsskatterettens afgørelse af 22. juni 2021
Landsskatterettens afgørelse i sagen om salg af vin fra en privat samling er ikke – som nogen måske frygtede – udtryk for en aendring af praksis for beskatning af fortjeneste ved salg af en privat samling.
Sagen drejede sig om en skatteyder, der havde vaeret ansat i vinbranchen og beskaeftiget sig professionelt med vin siden 1997.
På skatteyderens bankkonti var et større antal bevaegelser, som ifølge skatteyderens forklaring vedrørte køb af vine dels til egen beholdning og dels til prøvesmagning i en klub mv. Skatteyderen havde endvidere oplyst, at indsaetninger på bankkontiene hidrørte fra salg af vine til venner samt gevinster ved spil.
Det kunne dog ikke sandsynliggøres, at de indtaegter, som var oplyst at vedrøre skattefrie indtaegter ved spil, rent faktisk også hidrørte fra spil.
En del af de omtalte salg af vine var efter skatteyderens oplysninger sket til venner.
Til skatteyderens store overraskelse havde det siden vist sig, at disse salg i et vist omfang var sket til virksomheder beskaeftiget med vinhandel.
Landsskatterettens flertal – skattepligtig fortjeneste
To af Landsskatterettens tre dommere, herunder retsformanden, anså gevinsten ved salg af de pågaeldende vine som skattepligtig naering med bl.a. følgende begrundelse:
»[Skatteyderen] har siden 1997 vaeret ansat i vinbranchen og beskaeftiget sig professionelt med vin.
Henset hertil og til omfanget af køb og salg m.v. har [skatteyderen] ikke godtgjort, at der er tale om salg af private ejendele.
SKAT har derfor vaeret berettiget til at foretage et skøn over resultat af virksomhed, idet klageren ikke har selvangivet resultat af virksomhed for indkomståret 2014.«
Landsskatterettens mindretal
Mindretallet på én dommer lagde til grund, at der var tale om salg fra en privat samling af vine, og gevinsten ved salg af nogle af disse flasker var derfor hverken sket som led i naering eller spekulation.
Byretsdommen
Sagen blev herefter indbragt for Retten på Frederiksberg, der tilsidesatte Landsskatterettens afgørelse.
Retten fandt, at sagsøgeren ikke kunne anses for at have drevet erhvervsmaessig virksomhed med salg af vin i 2014, og at indtaegterne fra hans vinsalg heller ikke kunne anses for opnået som led i spekulation.
Naeringsbeskatning
Retten tog først stilling til, om skatteyderen havde drevet naering ved salg af vin. Ved vurderingen lagde retten bl.a. til grund, at skatteyderen gennem mange år havde vaeret ansat inden for vinbranchen og i det omhandlede indkomstår, 2014, havde vaeret ansat på fuld tid i en virksomhed med en lønindkomst på 453.320 kr. Videre lagde retten til grund, at skatteyderen ikke havde vaeret registreret med selvstaendig virksomhed, hvilket blev understøttet af et vidne – der med henvisning til ansaettelseskontrakten, som forbød skatteyderen at påtage sig andet lønnet arbejde uden virksomhedens tilladelse – forklarede, at virksomheden heller aldrig ville tillade, at deres medarbejdere foretog køb og salg af vin med fortjeneste for øje.
Skattemyndighederne havde anerkendt, at en raekke indbetalinger til skatteyderen hidrørte fra private salg på auktioner og dermed skattefrie salg. Retten lagde i sagen videre vaegt på, at en raekke indsaetninger på skatteyderens bankkonto, som skattemyndighederne havde anset for at vaere hans omsaetning i en uregistreret virksomhed, var sket på samme vis på samme auktioner.
Retten bemaerkede videre, at der efter skatteyderens forklaring, de foreliggende kontoudskrifter og praemieudbetalingskvitteringer, ikke var grundlag for at betvivle, at skatteyderen i 2014 havde betydelige udgifter til spil. (Skatteyderen havde under hele sagen forklaret, at han spillede meget og med varierende resultat, hvilket lejlighedsvis medførte, at det var nødvendigt at saelge noget fra sin vinsamling på auktioner for at skaffe likviditet og genkøbe dette, når han sad i held.)
Endelig bemaerkede retten, at »Der foreligger ikke oplysninger om, at [skatteyderen] har udbudt eller annonceret vin til salg andet end på auktioner. Hertil kommer, at posteringerne på bankkontoen indikerer, at [skatteyderen] foretog sine køb af vin hos almindelige vinhandlere samt auktioner. En sådan driftsform findes ikke at vaere saedvanlig for en selvstaendig virksomhed, der beskaeftiger sig med køb og salg af vin.«
På baggrund af disse synspunkter nåede retten frem til, at skatteyderen ikke havde drevet naeringsvirksomhed med salg af vin.
Spekulation
Tilbage stod spørgsmålet om, hvorvidt skatteyderen havde købt vinen som led i en spekulation.
Om denne problemstilling bemaerkede retten bl.a., at der ikke forelå oplysninger om, hvornår, hvordan og til hvilken pris skatteyderen købte de vine, som han solgte i 2014. Herefter, og i øvrigt med henvisning til begrundelsen for, at der ikke var tale om selvstaendig erhvervsvirksomhed, fandt retten heller ikke tilstraekkeligt grundlag for at fastslå, at skatteyderens handel med vin var sket i spekulationsøjemed.
Dermed blev det fastslået, at vinbeholdningen var at sidestille med privat indbo.
Der var derfor ikke grundlag for at beskatte skatteyderen af fortjeneste ved salg af vinen.
Kommentar
Sagen fører ikke frem til, at private samlere fremadrettet uden begraensning kan købe og saelge til og fra samlingen. Når byretten konkluderer, at der i sagen var tale om en beholdning, der kunne sidestilles med privat indbo, skyldes dette en raekke saerlige omstaendigheder, hvor skatteyderen ikke havde disponeret som en naeringsdrivende.
Hertil kan føjes, at domstolene i en sag afgjort i december 2019 om salg fra en skatteyders samling af designerlamper nåede frem til, at der var tale om erhvervsmaessig virksomhed, og at der dermed var en formodning om, at samtlige lamper var omfattet af denne erhvervsmaessige virksomhed.
Retten lagde herved bl.a. vaegt på omsaetningens størrelse og på, at omsaetningen såvel absolut som relativt havde haft en stor vaegt i skatteyderens økonomi. Videre var lagt vaegt på, at der var foretaget et betydeligt antal køb i årene 2012-2014, at skatteyderen havde de faglige forudsaetninger for at drive virksomhed med køb og salg af designerlamper, og at skatteyderens havde udbudt lamper til salg på en hjemmeside m.v.
Konklusionen må derfor vaere, at samlere som udgangspunkt ikke skal kaste sig ud i for mange køb- og salg, hvor der betales med penge.
Er der tale om ét samlet salg af en samling opbygget over en laengere årraekke uden mellemliggende salg, vil der efter min vurdering kun yderst sjaeldent blive tale om beskatning af en eventuel gevinst, medmindre samlingen er opbygget som led i den pågaeldendes erhverv, jf. den ovenfor naevnte afgørelse om indsamling af skrot.
Køb og salg som led i bytte med ligesindede vil naeppe heller udløse beskatning. Traditionelt bliver eksempelvis frimaerkesamlere, der bytter frimaerker med andre samlere, ikke beskattet.
En saerlig undtagelse udgør betalingsmidler. Eksempelvis kryptovaluta, hvor der ikke er tale om en samling i traditionel forstand. Her skal der anføres gode grunde for at undgå beskatning, jf. de tidligere afgørelser om kryptovaluta omtalt i disse spalter.