»Det er staerk og ubehagelig laesning. Man krymper sig imponeret«
Lucas Reijneveld har begået en original tour-de-force ind i det staerkeste seksuelle tabu, vi har i vores kultur. Den prisvindende hollaender afleverer sin paedofile fortaelling i et delirisk flow naesten uden punktummer. Alt kan maerkes, lugtes og smages
Boganmeldelse
MIN EGEN ØJESTEN
Skønlitteratur
Forfatter: Lucas Rijneveld – oversat af Christine Clemmesen
Sider: 320
Pris: 299,95 kr.
Forlag: Vinter Forlag
333333
Den midaldrende dyrlaege tilser bondens køer, men er så liderlig efter bondens 14årige datter, at det hele braender i ham:
»Hvad jeg end foretog mig, taenkte jeg på dig, ja, jeg taenkte på dig når jeg trak en gennemsigtig, orangefarvet handske med skulderforlaengelse på, staenkede den med veterinaer glidecreme, VetGel, og gled ind i skeden på en ko.«
Koblingen imellem den kunstige inseminering af køerne og blikket på den uberørte 14-årige er naesten ikke til at rumme og vaere i. Det er ikke engang til at holde ud for dyrlaegen selv.
»Jeg ville blive i din fortryllelse, og samtidig afskyede jeg det, men åh, mit køds skrøbelighed, du var ilden i mine laender, hvordan kunne jeg slukke den uden at kvaele mig selv,« som der står i hollandske Lucas Reijnevelds seneste roman, »Min egen øjesten«, der nu udkommer på dansk.
Referencen til Vladimir Nabokovs klassiker ”Lolita” fra 1955 er åbenlys. Ligesom hos Nabokov fortaeller den paedofile i »Min egen øjesten« historien som partsindlaeg i en retssag om en saedelighedsforbrydelse.
”Lolita” er så mesterligt skrevet, at man som laeser forføres i sådan en grad, at man naesten glemmer, hvor forfaerdelig historien er.
Lucas Reijneveld er også taet på mesterlig, men mere brutal end forførende. Han skriver i et nådesløst, delirisk flow naesten uden punktummer, direkte ind i meget sanselige scener. Alt kan maerkes, lugtes og smages. Det bliver fysisk. Påtraengende.
Det er litteraert fremragende. Virtuost, fabulerende og associerende skrevet og ret ubehagelig laesning.
Farlige fantasier
Lucas Reijneveld slog stort igennem i 2020 med ”Aftenens behag”. Den dengang kun 29-årige forfatter fik som den yngste nogensinde den prestigefulde International Booker Price for debutromanen om en pige i en kristen bondefamilie på landet i Holland. Hendes bror dør i en ulykke, efter at hun ønskede, han ville dø i stedet for hendes kanin. Familien går i stykker, og pigen giver sig ud i farligere og farligere fantasier.
Dengang skrev den hollandske forfatter under navnet Marieke Lucas Reijneveld. I dag er pigenavnet Marieke sløjfet, og Reijneveld identificerer sig entydigt som ’han’. Den bevaegelse fra pige til dreng går igen i ”Min egen øjesten”, hvor en død bror også spøger og giver den overlevende staerke skyldfølelser, og hvor pigen ikke kun bliver interesseret i det modsatte køn. Hun vil også i stigende grad vaere det.
Dét udnytter dyrlaegen også.
I ”Min egen øjesten” er vi igen ude på landet i Holland. Denne gang i 2005. Forfatteren er født i 1991 ligesom bogens hovedperson og alle de kulturelle referencer følger med. Twin Towers er styrtet sammen. Nirvanas Kurt Cobain er det store idol. Den belaeste og maerkeligt fremmelige – men seksuelt naive
– 14-årige citerer både Hitler og Freud og flakser uhyggeligt, hallucinerende mellem virkelighed og psykose.
Dyrlaegen rabler betaget, opflammet og fortabt om sin evige kaerlighed til den purunge pige. Og hun forsvinder løbende ind i fantasiens skyggerige.
Det første kys
På samme måde lever dyrlaegen i sin fantasiverden med idéer om pigens lyst til ham. Med Roald Dahl, Rainer Maria Rilke, Leonard Cohen, Carla Bruni og Avril Lavigne som deltagere. Og Bibelen citeres igen og igen. Men måske er hun allermest en fugl? Måske den fugl, der fløj i Twin Towers og fik dem til at falde?
Dyrlaegen, gift og far til to sønner, ved godt, at han ikke burde, men han kan ikke redde sig selv. Han glider ind i pigen, identificerer sig med hende og laeser naermest hendes tanker. Hvilket jo ikke er dårligt, når man vil manipulere nogen.
Og han forgriber sig på hende. Først fodmassage. Senere en hånd på låret. Er hendes trusser ikke fugtige? Og endelig det første kys:
»Jeg smagte modstanden ligesom jeg maerkede den når jeg pressede en doseringssprøjte i halsen på en kvie.«
Alting eskalerer
Han onanerer til Marcel Prousts ”På sporet af den tabte tid”, taenker på Pierre Bonnard, der malede sin kaereste nøgen igen og igen og dissekerer en odder sammen med pigen:
»Og jeg tog en skalpel og sagde at jeg først ville vise det, og så kunne du få lov til at skaere kønsdelen af, og jeg så dig gøre en synkebevaegelse da jeg klemte ved roden og penissen kom til syne i pelsen … og du lod tunge glide over dine laeber.«
Konen og den søn, der til faderens frustration
også kysser med pigen, opdager hans fascination af pigen.
Staevnemøderne må derefter foregå om natten. Det får ikke hans besaettelse til at falme:
»Du skulle vaere min ultimative laboratorieøvelse, genstand for mit bedste foredrag, min dissektionsopgave, mit yndlingsdyr.«
Alting eskalerer. Pigen stikker en skalpel i låret på sig selv, skodder en cigaret i egen håndflade og viser tydelige tegn på anoreksi. Kan han måske gøre for det? Og hoppede hun måske ikke selv ud i den høje fodersilo, hr. dommer?
Eneste anke: Dyrlaegens forhold til sin mor bringes på bane. Det bliver en for enkel årsagsforklaring til det vilde og uudgrundelige landskab, som vores lyster og laengsler er.
Med Nabokovs berømte bog på den ene side og i dansk kontekst Cecilie Linds meget staerke ”Pigedyr” fra 2022, der lader pigen fortaelle Lolita-historien og eje både lyst og handlekraft, står Lucas Reijnevalds bog desuagtet som endnu en kvalmende original tour-de-force ind i det staerkeste seksuelle tabu, vi har i vores kultur.
Det er staerk og ubehagelig laesning. Man krymper sig imponeret.