Det handler ikke kun om at »lukke munden og lette røven«
Med fremmarchen af fedmemedicin ser Ubberup Højskole en slående tendens. Det bekymrer forstanderen af to årsager.
For 24 år siden var Sara Simonsen med til at stifte Ubberup Højskole, som den står i sin nuvaerende form. I dag er hun forstander på selvsamme livsstilshøjskole, der på sin hjemmeside kalder sig »Danmarks første og største« af sin slags.
Men på det seneste har Sara Simonsen oplevet en tendens, hun ikke har set før. Noget, der får hende til at bekymre sig. Både for Ubberup Højskoles fremtid. Men også for samfundet som helhed.
Siden diverse vaegttabspraeparater – som for eksempel Wegovy og Saxenda – har gået sin vilde sejrsgang, har Ubberup Højskole nemlig set en slående tilbagegang i antallet af tilmeldinger.
»Jeg tør godt sige, at vores elevtal er halveret det seneste år,« siger hun.
En ret udfordrende tendens for en højskole. Det kan man ikke saette spørgsmålstegn ved.
Men man fristes måske til at spørge, om det ikke blot er frygten for at miste sit eget levebrød, der taler for Sara Simonsen.
Hun understreger imidlertid, at det netop ikke er hendes hovedpointe. Det er i hvert fald ikke sådan, at Ubberup Højskole lukker og slukker i morgen, fortaeller hun, for forretningen er sådan set baeredygtig, som den er nu.
Jo, selvfølgelig ville man gerne tilbage på topniveauet af elever. Men den store udfordring handler om sundhed i en bredere forstand, mener Sara Simonsen.
»Det bliver sådan lidt forskruet, og jeg føler mig faktisk blaest tilbage til år 2000, hvor det bare handlede om at vaere slank,« siger forstanderen og uddyber hendes pointe:
»Vi var som samfund naesten lige nået til et sted, hvor vi havde en forståelse for, at alle kroppe ikke er ens. Hvor vi forstod, at man godt kan vaere frodig og dejlig og have et godt liv. At man kunne leve i overensstemmelse med sine vaerdier uden at gå og skamme sig over sin krop. Vi var ved at opnå en faelles forståelse af, at en sund livsstil ikke kun handler om at lukke munden og lette røven. Men hvad så nu? Er vi tilbage i det der med, at hvis vi er tynde, så er vi glade?«
Mere end sult
Sara Simonsen medgiver, at selve effekten af fedmemedicin selvfølgelig kan have sin berettigelse, men hendes erfaring fortaeller også, at det ikke nødvendigvis kan stå alene.
»De her slankemidler går ind og fjerner sulten. Og det kan vaere fint. Men hvis det ikke er sulten, der er problemet, hvad så?,« spørger hun.
Ubberup Højskole er en gammel højskole, hvor fokus over årene har vaeret på mange forskellige områder. Men i år 2000 blev det naermest til en »vaegttabshøjskole«, som Sara Simonsen selv beskriver det.
I dag kalder hun det snarere en »livsstilshøjskole«. Men hvad er forskellen så egentlig på de to?
»Vi fandt hurtigt ud af – og det kan jeg godt tillade mig at sige, fordi jeg har vaeret med de sidste 24 år – at når man aendrer livsstil og opnår et vaegttab, så er det sjaeldent kun vaegttabet, man har skulle kigge arbejde med. På Ubberup arbejder vi med hele personer, og nogle kommer her også bare for personlig udvikling, eller fordi de har stress. Der er meget forskelligt fra elev til elev,« siger forstanderen.
Udgangspunktet er altså ikke blot fysisk transformation. Det handler om vaner, rutiner, ernaering, motion – også fra et psykologisk perspektiv. Altså meget mere, end hvad fedmemedicin kan gøre, påpeger hun.
E »Her kan man finde ud af, hvad er det, der giver mig glaede? Hvad er det, der giver mig vaerdi? Et vaegttab handler sjaeldent kun om at spise noget bestemt og bevaege sig på en bestemt måde. Det er i hvert fald sjaeldent sådan, det holder på den lange bane,« siger hun.
På sigt kan man i hvert fald godt forestille sig, at vaegttabsmedicin vil indsnaevre vores normalitetsbegreb om, hvordan man kan og bør se ud. Rasmus Køster-Rasmussen, forsker i vaegt og sundhed ved Københavns Universitet
Sundhed eller vaegttab?
Spørger man Rasmus Køster-Rasmussen, som er speciallaege i almen medicin, forsker i vaegt og sundhed ved Københavns Universitet og redaktør ved Dansk Selskab for Almen Medicins kliniske vejledninger, er det netop vigtigt at skelne mellem sundhed og vaegttab.
»Der er ikke noget, der tyder på, at der er saerlige sundhedsfordele for raske mennesker i at tage for eksempel Wegovy. Det er effektivt til at opnå et vaegttab og vedligeholde det. Men om den slags medicin er godt, kommer an på, om man taler om sundhed eller tyndhed. For hvis man taler om tyndhed, så er det helt åbenlyst Wegovy, der virker bedst, og livsstilsindsatserne, der taber. Til gengaeld er livsstilsindsatserne sunde, og mindsker din risiko for sygdom i fremtiden,« siger han.
Han forklarer, at der ikke findes nogle opskrifter på livsstilsaendringer, der i virkelighedens verden resulterer i et varigt vaegttab. Desuden kan det at vaere slank ikke direkte ligestilles med sundhed.
»Hvis man har en sund livsstil – altså, hvis man for eksempel spiser grønt, motionerer lidt, ikke drikker for meget, lader vaere med at ryge og sådan noget – så kan man godt have et højt BMI og vaere sund,« siger han.
Kan praeparater som Wegovy risikere at udfordre udviklingen i den diskurs, der er omkring vaegt og sundhed?
»Vi var nået til et punkt med en højere grad af accept af, at man godt må have forskellige kroppe, og at man gerne må vaere tyk. Fordi det må man godt – og man kan også godt vaere tyk og sund. Men, måske er det strammet lidt til igen nu. På sigt kan man i hvert fald godt forestille sig, at vaegttabsmedicin vil indsnaevre vores normalitetsbegreb om, hvordan man kan og bør se ud,« siger Rasmus Køster-Rasmussen. Tilbage på Ubberup Højskole understreger Sara Simonsen atter, at man ikke forsager de forskellige typer vaegttabsmedicin og effekterne som sådan.
Faktisk har højskolen allerede haft en håndfuld elever, der kombinerede opholdet med Wegovy.
»Det, synes jeg, var superinteressant. Så jeg har også fået dem til at saette nogle ord på, og for dem handlede det netop om, at Wegovy hjaelper på deres sult. At de måske har et udfordret forhold til mad, som Wegovy kan daempe. Men de vil stadig arbejde med alle de andre faktorer rundt om i deres liv, som fylder. Men det er de faerreste, der har råd til at gøre det på den måde,« siger Sara Simonsen.
Et år med medicinen koster nemlig cirka det samme som et ophold på Ubberup Højskole, fortaeller hun.