I Mads Algreen Torps hoved spirer en idé, der vil vende dannelsen på hovedet
I over 100 år har de danske højskoler vaeret funderet i N.F.S. Grundtvigs demokratiske dannelsesidealer. Men i skyggen af klimakrisen ser en ny bevaegelse – naturdannelsen – ud til at slå rødder blandt de danske højskoler. Er naturdannelsen et opgør med h
For Mads Algreen Torp er det, ja, helt naturligt. Det taette bånd til naturen. At vi som mennesker tager os af den jord, vi efter sigende kommer fra, og hvortil vi alle før eller siden vender tilbage. Derfor er han også lige nu i gang med at stifte Højskolen for Naturdannelse. En højskole, der tager udgangspunkt i det begreb, han gerne vil uddanne – eller bare danne – både nuvaerende og kommende generationer i.
»Når det kommer til dannelse, står der demokrati ud over det hele. Det er det almene. Det, vi samles om som samfund. Der mener jeg, at der også skal stå natur,« siger Mads Algreen Torp og fortsaetter sin forklaring:
»Vi samles om de udfordringer, vi oplever. Efter vi tabte slaget i 1864 og mistede en masse areal, var det nationen, man skulle samles om. Så var der Anden Verdenskrig, hvor vi oplevede fascismen. Hvordan den lille mand tabte sin stemme. Der skulle vi finde ud af, hvordan vi får alle med i demokratiet. Hvad er udfordringen så i dag? Vi har ikke tabt areal, vi har ikke tabt til fascismen. Men vi har fuldstaendig forarmet det grundlag, som vi og andre arter lever på og af.«
At højskoler har fokus på grønne initiativer og baeredygtige løsninger, er dog ikke noget nyt. I en artikel i Højskolebladet arts lød det for eksempel fra formanden for Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Lisbeth Trinskjaer, at »grønne fag og den grønne omstilling« er ved at blive »fuldkommen fundamentalt« for højskolerne. Flere højskoler rundt omkring i landet tilbyder således også deciderede fag ved navn naturdannelse.
Men hvad er det så, Mads Algreen Torp gerne vil med den nye højskole, der efter planen slår dørene op for de første kursister ved Sorø på Vestsjaelland fra 2025?
Ifølge ham skal de grønne fag og baeredygtighed dog ikke blot vaere udbudt som linjefag. Som et tilvalg. Noget, man belejligt kan ignorere, hvis man vil det. Det skal i stedet vaere selve fundamentet for højskolens tilblivelse. At man skal »støtte og styrke unge engagerede mennesker, som involverer sig i den grønne omstilling«.
Sådan står det på hjemmesiden. Spørger man Mads Algreen Torp selv, lyder svaret sådan her:
»Naturdannelse handler om at nå derhen, hvor lysten driver vaerket i forhold til at traeffe de mest baeredygtige valg og bruge tid i naturen. Altså, frem for at gøre det ud fra en pligtfølelse. Og der når man hen gennem samvaer med naturen, i naturen og med et lag af refleksion.«
En grøn opvaekst
Mads Algreen Torp er vokset op i et hjem med en miljøbiolog og med »en familietradition for økologisk landbrug«, som han selv siger. Og som helt lille blev han sendt i skovbørnehave. Senere i friskole. Altid omgivet af natur.
»Jeg kunne lige så godt vaere endt som biolog eller naturgeograf selv. Men man kan ligesom også vaere i mesterlaere her i livet, og jeg har gået op og ned af en far, der saetter pris på alle fuglene, alle planterne, alle svampene. Så de ting har jeg med hjemmefra,« fortaeller han.
I stedet for at gå samme vej som sin far – miljøbiologen – uddannede han sig i filosofi, videnskabsteori, kultur- og sprogmødestudier. I sit speciale skrev han om naturfilosofi. Helt konkret skrev han om, hvordan naturdannelse kan vaere den manglende ingrediens i den grønne omstilling. Det blev startskuddet til tanken om, at en højskole kunne vaere en måde at »genopdage eller styrke oplevelsen af at vaere en del af det store faellesskab, som naturen er«.
Og det var så den idé, han egentlig begyndte at lege med for et par somre siden.
Dengang begyndte Mads Algreen Torp så småt at raekke ud til nogle forskellige mennesker. Planlaegge. Men tiden var ikke rigtig. I stedet fik han job som gymnasielaerer, og højskoleidéen blev lagt på hylden.
Men da han så senere blev tilbudt at skrive en erhvervs-ph.d. og i samme forbindelse fik kontakt til sin gamle specialevejleder, Søren Riis, kom projektet tilbage på hans radar.
»Han spurgte mig direkte, hvorfor der ikke er nogen, der laver sådan en højskole med indhold lig det, jeg skrev om i mit speciale. Der måtte jeg jo bare sige, at det var sjovt, han naevnte det, for jeg var egentlig gået i gang, og så gået i stå. Og udover at han så er lektor i filosofi, så er han lige så meget en driftig erhvervsmand, der også har skabt GoMore og nogle andre ting. Så det blev et godt match til at få sparket døren ind til det her,« siger Mads Algreen Torp.
Siden er der koblet flere kraefter på projektet. Udover Søren Riis og idémanden selv taeller holdet blandt andet en konsulentvirksomhed, der arbejder pro bono på projektet. Også Den Grønne Ungdomsbevaegelse og Klimapsykologisk Ungdomsforening bakker op.
Vi har ikke tabt areal, vi har ikke tabt til fascismen. Men vi har fuldstaendig forarmet det grundlag, vi og andre arter lever på og af. Mads Algreen Torp, stifter af Højskolen for Naturdannelse
Hvad med Grundtvig?
Traditionelt baerer den danske højskolebevaegelse på en fortaelling, der tager udgangspunkt i de grundtvigske dannelsesidealer, som N.F.S. Grundtvig, der både var forfatter, teolog, digter, filosof, praest, debattør og politiker i 1800-tallet, stod bag. I virkeligheden hviler hele – eller store dele i hvert fald – af den danske højskoletradition velsagtens på Grundtvigs brede kulturhistoriske skuldre.
Men hvad vil det så egentlig sige i dagens Danmark, der har udviklet sig så uendeligt meget, siden N.F.S. Grundtvig gik bort i 1872?
Katrine Frøkjaer Baunvig, lektor og centerleder på Center for Grundtvigforskning på Aarhus Universitet, forklarer, at det faktisk kan vaere ganske flyvsk, for Grundtvig forbindes ofte med alle mulige idéer om dannelse. Men uden at man egentlig har en helt klar idé om, hvad dannelse er.
»Dannelse handler i grove traek om at gøre folk i stand til at håndtere frihed – eller fritid. Og Grundtvig er én blandt mange, som har interesseret sig for det. Og han gjorde sig tanker om højskolen. Eller det, der endte med at blive vores folkehøjskoler,« siger hun.
Konkret var Grundtvigs tanke et akademi – også lokaliseret i Sorø – hvor han ville uddanne embedsmaend. Han ville laere folk at holde af og tage sig af Danmark.