Mens USA truer Tiktok med et totalforbud, stiger presset på Europa
I Europa er frygten for kinesisk spionage og datahøst via Tiktok så stor, at den populaere videodelings-app er forbudt på de fleste arbejdstelefoner i EU og på regeringskontorer. Alligevel tøver EU med at kopiere en ny amerikansk lov, som truer techgigant
I USA betragtes Tiktok som en alvorlig kinesisk trussel mod nationens sikkerhed.
Så farlig, at den amerikanske praesident, Joe Biden, onsdag underskrev en kontroversiel lov, som i sidste ende kan medføre, at det sociale medie bliver forbudt i hele USA.
Men skal den populaere videodelingstjeneste med over en milliard registrerede brugere også forbydes i Europa?
Indtil videre har de europaeiske politikere valgt en anden kurs, der naeppe vil vaekke helt den samme vrede i Beijing som amerikanernes fremfaerd.
Advarslerne fra europaeiske efterretningstjenester om risiko for kinesisk spionage og påvirkning via det sociale medie er ellers de samme som i USA. Her stiller den nye amerikanske lovgivning krav om, at Bytedance – den kinesiske teknologigigant bag Tiktok – saelger sin amerikanske del af forretningen inden for ni måneder.
Ellers bliver der lukket og slukket for, at omkring 150 mio. amerikanske Tiktokbrugere kan dele deres korte dansevideoer eller kaeledyrsfilm med resten af kloden.
142 mio. brugere i EU
I EU er der ingen tilsvarende trusler om forbud mod Tiktok eller krav om et frasalg på vej. I stedet har politikerne de seneste år indført skaerpet EU-lovgivning og nye vaerktøjer, som kan tages i brug over for alle sociale medier, heriblandt Tiktok. EU-toppen og de europaeiske regeringer er hidtil gået mest op i, om det sociale medie med 142 mio. aktive brugere i de 27 EU-lande kan skabe afhaengighed og gøre skade på børn og unge, der anvender tjenesten mest.
Det sker til trods for, at USA’s myndigheder og flere europaeiske efterretningstjenester frygter, at den omfattende indsamling af brugernes data, som Bytedance foretager via Tiktok, kan blive videregivet til det kinesiske styre, og at Kina kan anvende data og Tiktoks tjeneste til spionage, propaganda og spredning af falske nyheder til f.eks. at påvirke vestlige valg.
Tiktok har adskillige gange benaegtet, at selskabet er forbundet med Kinas regering, og at man vil dele data med styret i Beijing. Tiktoks øverste chef, Shou Zi Chew, har meddelt, at selskabet vil kaempe mod den nye amerikanske lov ved USA’s domstole.
Her kan sagen ifølge flere eksperter udvikle sig til et hårdt og principielt opgør mellem hensynet til nationens sikkerhed og den ytringsfrihed, som er rodfaestet i den amerikanske forfatning.
»Det er stensikkert, at vi ikke forsvinder,« sagde Shou Zi Chew i en video, som blev offentliggjort umiddelbart efter, at Bidens underskrift blev sat på loven.
Forbudt hos myndigheder
Styret i Kina har kritiseret det mulige amerikanske forbud og afvist alle anklager. Samtidig har Beijing påpeget, at Washington endnu ikke har fremlagt beviser for, at Tiktok truer USA’s sikkerhed.
Når det gaelder Tiktok, har Europa tidligere lagt sig taet op ad USA, som allerede i december 2022 forbød Tiktok på regeringsansattes telefoner og computere.
Umiddelbart efter indførte EU-Kommissionen den 23. februar 2023 et tilsvarende forbud, som spredte sig til både EU-Parlamentet og flere regeringer i medlemslandene, også til Danmark, hvor bl.a. forsvarsministeriet indførte et forbud mod Tiktok på tjenestetelefoner.
Det skete bl.a. efter et opråb fra Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), der advarede mod Tiktok-appen og frarådede, at den blev installeret på tjenstlige enheder i staten.
Bekymringen i Vesten skyldes isaer en omstridt kinesisk efterretningslov, som giver Kinas efterretningstjenester mulighed for at pålaegge kinesiske virksomheder at udlevere oplysninger af betydning for Kinas sikkerhed. Den lov omfatter også Bytedance og dermed Tiktok.
Tidligere er det også kommet frem, at Tiktok angiveligt foretager en meget omfattende overvågning og datafangst og bl.a. registrerer brugernes fingeraftryk, tastaturtryk , stemmegenkendelse, søgehistorik på internettet og andre oplysninger, som ifølge iteksperter kan vaere anvendelige inden for både spionage og i påvirkningskampagner.
Alligevel tøver EU med et forbud, og mange politikere gør selv flittigt brug af Tiktok for at kapre unge vaelgere. For nylig installerede den tyske kansler, Olaf Scholz, appen forud for et besøg i Kina, skriver netmediet Politico.
En talsmand fra EU-Kommissionen siger til Politico, at EU allerede har indført skrap lovgivning, som beskytter borgernes privatliv og sikkerhed på nettet.
Kaempebøde til Tiktok
EU har dermed en raekke redskaber, som amerikanerne ikke råder over. For det første skal de sociale medier overholde de europaeiske GDPRregler, som bl.a. fastsaetter, hvordan selskaberne kan indsamle, opbevare og sende data om brugerne.
Tiktok blev i 2023 af en af EU’s datatilsynsmyndigheder idømt en kaempebøde på 2,5 mia. kr. for brud på EU’s databeskyttelsesregler om børns personlige oplysninger. Tiktok har meddelt, at bøden vil blive appelleret.
Samtidig trådte en ny EUlovgivning i kraft i august 2023, så techgiganterne fremover risikerer milliardbøder og i sidste ende kan tvinges til at lukke i EU, hvis de ikke slår hårdt ned på bl.a. misinformation og holder skarpt øje med indholdet på deres platforme.
Loven – EU Digital Services Act (DSA) – omfatter bl.a. Tiktok, X, Facebook, Instagram, Snapchat, Linkedin, Apple, Amazon, Telegram og Google.EU-Kommissionen har på baggrund af den nye lovgivning igangsat flere sager og undersøgelser af Tiktok, heriblandt om det sociale medies algoritmer er vanedannende. Den nyeste sag handler om Tiktok-Lite, som selskabet for nylig har udrullet i Frankrig og Spanien, hvor brugerne kan tjene penge eller gavekort ved at se mange videoer.
EU frygter, at tjenesten kan gøre skade på børns mentale helbred og skabe afhaengighed, hvilket Tiktok har afvist. Selskabet har dog indtil videre suspenderet belønningsfunktionen.