Klagesangen over det kønsneutrale er ude af takt
flere partier over, at kulturminister Jakob EngelSchmidt vil aendre betegnelsen ”ophavsmand” til ”ophavsperson” i ophavsretsloven. Faktisk var emnet mere eller mindre det eneste, der fyldte, da Folketinget førstebehandlede lovforslaget om en revideret ophavsret.
AEndringen blev kaldt ligegyldig, fordi der er større problemer, der skal løses. Det blev kaldt for et kulturtab, og politikere påstod, at »det haelder vores danske sprog ud med badevandet«.
Er man hoppet på denne aggressionsvogn, er man ganske enkelt blind for, at samfundet og sproget udvikler sig. Det har det altid gjort. Man er blind for al forskning, der peger på, at sproget skaber vores kultur og måden, vi taenker på.
Derfor kan der ikke herske tvivl om, at det er yderst positivt og modigt, at kulturministeren tager kønsbalancen og ligestilling alvorligt. Og at han faktisk lytter til de mennesker, der hver dag arbejder med kulturområdet og deraf også det sprog, der tales til hverdag.
Ét af de steder, hvor man hurtigt og nemt kan gøre en forskel, er ved at fjerne alle unødvendigt kønnede betegnelser. På den måde sikrer man grundlaeggende, at alle kan se sig i de repraesenterede betegnelser. Man sikrer så at sige, at alle repraesenteres professionelt og juridisk. At det kan skabe så meget harme blandt de selverklaerede anti-woke stemmer, bevidner om benaegtelse af det liv, der foregår uden for murene på Christiansborg.
Det er en nødvendighed at se på hele strukturen, hvis vi vil aendre den skaeve kønsbalance, som praeger blandt andet musikbranchen.
Det er et velkendt faktum, at kønsbalancen er saerligt skaev her. Kvinderne er underrepraesenterede, og de får en vaesentligt mindre andel af blandt andet streamingøkonomien end deres mandlige kollegaer.
Faktisk tjener kvinderne kun 9 af 100 rettighedskroner på streamingområdet, til trods for at de udgør 20 pct. af rettighedshaverne. Det løser en neutral kønsbetegnelse ikke, men det er med til at skabe et fundament under en musikbranche, der ikke kun er skabt til maend.
grundlag bør man for eksempel også se på, hvordan streamingtjenester anvender deres algoritmer – herunder hvilke informationer algoritmerne i første ombaering er fodret med. For faktum er, at hvis informationerne bag algoritmerne er bias (altså ubevidst favoriserer noget over andet), så vil algoritmerne og dermed det indhold, vi praesenteres for, også vaere det.
Et andet område er radio og tv. Her kan vi fremhaeve DR som det gode eksempel på, hvad der sker, når man er opmaerksom på den skaeve kønsbalance på ens kanaler, og hvor man strategisk arbejder med at aendre det faktum.
Med projektet ”Kvinder i musikken”, der blev lanceret i 2021, har DR på tvaers af deres radiokanaler
Udover det sproglige
arbejdet med at løfte andelen af de kvindelige artister. Her har DR offentliggjort tal, der blandt andet viser, hvordan de er gået fra en repraesentation af kvindelige artister og bands med både kvinder og maend på 36 pct. i 2020 til 46 pct. i 2022. Altså en vaesentlig forskel på få år, fordi de har lagt en strategi og sat handling bag ord og ambitioner.
Selv har vi i Koda sammen med mere end 60 andre organisationer og virksomheder oprettet Musiklivets Partnerskab for Baeredygtig Udvikling. Her vil vi fremme et baeredygtigt musikliv gennem forskellige initiativer på tvaers af branchen og af forskellige udfordringer.
En af de udfordringer er at sikre lige adgang. Og et mindre, men vigtigt skridt på vejen, er at tilpasse sproget til at vaere mere inkluderende. Til at følge med tiden. Nu er tiden til skabe forandring på et område, der har stået stille alt for laenge. Derfor må vi igen rose kulturministeren for at tage ansvar, for at kaempe for mere ligestilling og for at vende det døve øre til, når de opponerende stemmer bliver for skingre og ude af takt.
Ét af de steder, hvor man hurtigt og nemt kan gøre en forskel, er ved at fjerne alle unødvendigt kønnede betegnelser.