Øretaeverne sidder løst i Europas valgkamp
Et voldsomt overfald på en politiker i Dresden har skabt en ophidset debat i Tyskland. Også i Frankrig maerkes en forråelse af det politiske liv.
Når argumenterne er brugt, og kun hadet er tilbage, har tyskere med ekstreme synspunkter fået lettere til vold.
Det vakte bestyrtelse i Tyskland, da en af de tyske socialdemokrater SPD’s kandidater til valget til EuropaParlamentet, Matthias Ecke, i slutningen af sidste uge blev slået ned i Dresden og måtte opereres for de skader, han pådrog sig i hovedet.
En gerningsmand har meldt sig, og tre andre mistaenkte er også anholdt. Alle er de i aldersgruppen 17-18 år. Taeskeholdet menes at have angrebet en kandidat for De Grønne, kort før det fire mand høj faldt over Matthias Ecke.
Gruppens praecise motiv og tilhørsforhold kendes ikke, men indenrigsministeren i delstaten Sachsen – hvor Dresden er hovedstaden – skitserede problemet over for det tyske dagblad Süddeutsche Zeitung.
Det er »en generel forråelse, der gør sådanne angreb mulige at gennemføre let og til enhver tid,« sagde Armin Schuster fra det borgerlige CDU.
Der er ikke nødvendigvis tale om velplanlagte aktioner, hvilket ikke gør opgaven med at daemme op for volden lettere for politiet: »Partiernes yderste højrefløj taber på mange områder og i tiltagende grad kontrollen over deres medlemmer og tilhaengere.«
Der var i alt 2.800 angreb på repraesentanter for de større tyske partier i 2023 ifølge tal fra Forbundsdagen citeret af tv-stationen ZDF. Kun ganske få af disse var af så grov karakter som overfaldet i Dresden, men det afspejler en atmosfaere, hvor aggressionsniveauet er højt.
Omkring halvdelen af angrebene sidste år var vendt mod repraesentanter for regeringspartiet De Grønne, der er et saerligt hadeobjekt i AfD-kredse og andetsteds på den yderste tyske højrefløj.
Men det er ikke kun den ekstreme radikale højrefløj, der er klar til at slås. Venstreekstremister er også med på bølgen: Repraesentanter for AfD var de naestmest udsatte for overgreb sidste år, taet fulgt af SPD-politikere ifølge tallene fra Forbundsdagen.
Fransk voldsspiral
I Frankrig noterer man sig ligeledes et stigende antal grove angreb med baggrund i højreekstreme miljøer.
Det yderste højre stod bag 35 alvorlige angreb mellem 2019 og 2022 sammenlignet med 30 mellem 2015 og 2018, altså en svagt stigende tendens, fremgår det af en opgørelse fra Anders Ravik Jupskas, vicedirektør for Center for Ekstremismeforskning ved Universitetet i Oslo.
Foreløbige data for 2023 viser imidlertid mindst 22 alvorlige angreb i Frankrig, hvilket tyder på en markant opadgående tendens, konstaterer han i en artikel i dagbladet Le Monde.
Den højreekstreme politiske vold i Frankrig er kendetegnet ved i højere grad end andre steder at vaere rettet mod den yderste venstrefløj i en optrapning af en gensidig voldsspiral, vurderer Jupskas.
Mulige årsager er en bredere radikalisering af det politiske billede – »Frankrig er blevet mere politisk polariseret i de senere år,« skriver Jupskas – kombineret med højreradikale aktører, der opmuntrer til aktioner, som i stigende grad er voldsomme og synlige.