HER ER DEN TEKNISKE FORKLARING

Med afskaffelsen af store bededag skal man arbejde en dag mere hvert år. Den ekstra dag får man (skattepligtig) løn for.

Det giver i første omgang et provenu på 3,2 mia. kr. til statskassen om året ifølge Finansministeriets beregninger.

Men der skal traekkes nogle udgifter fra.

Kommunerne skal have 183 mio. kr. i kompensation til en ekstra årlig åbningsdag i daginstitutioner.

Derudover stiger overførselsindkomsterne (med en vis forsinkelse), når lønningerne i samfundet stiger. Derfor vil afskaffelsen af store bededag fra 2026 føre til, at overførselsindkomsterne stiger med 700 mio. kr. årligt.

Alt det ovenstående stod i lovforslaget om store bededag.

Men der stod ikke, at der også er en adfaerdseffekt, når ydelserne stiger.

Det kan en lille smule dårligere betale sig at arbejde, når overførselsindkomsterne bliver sat op. Det får arbejdsudbuddet til at falde med 1.000 fuldtidspersoner.

Den økonomiske konsekvens er et minus på 200 mio. kr. Og den ekstraregning var ukendt i offentligheden, før JyllandsPosten fortalte om den tidligere i år.

Fra 2026 skal de

3,2 mia. kr. i oprindeligt provenu 1,1 mia. kr.

altså fratraekkes (183 mio. kr. til kommunerne, 700 mio. kr. til offentlige ydelser og 200 mio. kr. i adfaerdseffekt). Så ender gevinsten på 2,1 mia. kr. Regeringen vil »neutralisere« de 700 mio. kr. og dermed også de 200 mio. kr. i adfaerdseffekt. Pga. forligsreglerne i Folketinget kan det dog først ske efter naeste valg. Det vil formodentlig sige fra 2027. Der skal dog her tages højde for det politiske landskab efter naeste valg.

I et nyt lovforslag om denne »neutralisering« er de 200 mio. kr. naevnt.