Minister ville ikke svare: Mystik om store bededag-regning på 200 mio. kr.
Laenge efter at det blev vedtaget at afskaffe store bededag, er det kommet frem, at en ekstraregning udhuler gevinsten ved at fjerne helligdagen. I Folketinget svarede den ansvarlige minister udenom, da hun blev spurgt til sin egen viden om regningen.
Tre gange fik hun et direkte spørgsmål.
Og tre gange undlod ministeren at svare på, om hun havde kendskab til en ekstraregning på 200 mio. kr, der er med til at udhule gevinsten ved at afskaffe store bededag.
Dermed er det fortsat uopklaret, om beskaeftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) personligt kendte til ekstraregningen, og om hun bevidst undlod at fortaelle om den til Folketinget, før et flertal afskaffede store bededag.
»Jeg kunne overhovedet ikke få svar fra hende. Hun snakkede utroligt meget udenom,« siger Danmarksdemokraternes politiske ordfører, Susie Jessen, efter seancen.
Ekstraregningen er forklaret i detaljer i faktaboksen til denne artikel, men den handler kort fortalt om en adfaerdseffekt, der mindsker arbejdsudbuddet med 1.000 fuldtidspersoner og koster statskassen 200 mio. kr. Det reducerer gevinsten ved at fjerne helligdagen. Effekten vil, som det ser ud nu, som minimum ramme i 2026.
Der stod intet om ekstraregningen i det lovforslag om at afskaffe store bededag, som Folketinget vedtog den 28. februar 2023. Andre økonomiske konsekvenser var angivet, men ikke ekstraregningen.
Regningen kom derimod frem i Jyllands-Posten tidligere i år.
Efterfølgende afslog Beskaeftigelsesministeriet at give aktindsigt i forløbet om ekstraregningen.
Dokumenter mørklagt
Ifølge en aktliste var tre dokumenter i sagen dateret, før Folketinget den 28. februar sidste år vedtog at afskaffe helligdagen, og temaet for disse papirer var blandt andet forberedelse til et møde i regeringens økonomiudvalg.
Men dokumenterne i sig selv blev mørklagt.
Det fik Danmarksdemokraterne og De Konservative til at kalde beskaeftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen frem i spørgetiden i Folketinget. Det skete onsdag eftermiddag i den forløbne uge, og ministeren kendte emnet for spørgsmålet på forhånd.
De to partier ville vide, hvad ministeren selv havde kendt til om de 200 mio. kr., og hvorfor hun i givet fald ikke havde fortalt om dem til Folketinget.
Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne spurgte, om ministerens kendskab til ekstraregningen.
»Det vil jeg gerne have et meget klart svar på. Tak,« lød det første gang.
Ane Halsboe-Jørgensen forklarede, hvorfor ekstraregningen var opstået. Og så påpegede hun, at der er et nyt lovforslag, som er en udløber af afskaffelsen af store bededag og skal »neutralisere« en stigning i overførselsindkomsten. Det er et forslag, »hvor de her tal tydeligt fremgår«, sagde ministeren.
Men hun svarede ikke på, hvad hun selv havde vidst om ekstraregningen.
Susie Jessen fra DD spurgte for anden gang til Ane Halsboe-Jørgensens personlige viden om de 200 mio. kr.
»Så jeg har bare behov for lige at få spurgt igen, om ministeren
kendte til det her beløb, inden lovforslaget blev lavet (i 2023, red.)?« Ministeren svarede:
»Altså som sagt, er det i hverken en politiker, der laver de økonomiske skøn eller de økonomiske tabeller. Der har vaeret nogle embedsfolk, der har siddet og vurderet.«
Tredje forsøg
Susie Jessen forsøgte for tredje gang at finde ud af, hvad ministeren havde vidst.
»Kendte ministeren til de tal her, og hvorfor frembragte ministeren ikke de tal her for Folketinget?« lød det.
»Men da vi havde lovforslaget omkring neutraliseringen af ydelserne, der er der både skat og tilbageløb og adfaerd med,« svarede Ane Halsboe-Jørgensen, som her talte om det nye følge-lovforslag og ikke det oprindelige forslag om store bededag i 2023.
Hun svarede dermed heller ikke tredje gang på, hvad hun havde vidst under sidste års debat om at fjerne store bededag.
De Konservatives kvinde på sagen, folketingsmedlem Helle Bonnesen, spurgte, hvorfor det var vigtigt at få ekstraregningen på 200 mio. kr. med i det nye følge-lovforslag, når det ikke var med i hovedforslaget om store bededag sidste år.
»Men det er der ikke et politisk svar på, fordi det er der ikke en politisk beslutning omkring,« svarede Ane Halsboe-Jørgensen.
Mens ministeren ikke svarede på spørgsmål om sin egen viden, oplyste hun, at det ifølge hendes embedsmaend havde vaeret »mere retvisende«, hvis de 200 mio. kr. havde stået i det oprindelige lovforslag.
Der var ikke tale om en beklagelse eller undskyldning, men en konstatering.
Hun fortalte desuden, at de økonomiske konsekvenser var udregnet i et samarbejde mellem Finans- og Beskaeftigelsesministeriernes embedsfolk, og at der ikke var faste regler for, om man skulle tage adfaerdseffekter som de 200 mio. kr. med. Beskaeftigelsesministeriet plejer at medtage adfaerdseffekten, sagde hun. Hvorfor man gjorde
det anderledes med store bededag, stod ikke 100 pct. klart.
Susie Jessen er godt og grundigt traet af, at hun ikke fik svar i folketingssalen.
»Jeg er frustreret over, at ministeren ikke svarer på mine spørgsmål. For jeg synes, at det er vigtigt at vide, om ministeren har kendt til det her beløb. Og jeg synes også, at det er vigtigt for os i Folketinget at vide, hvorfor hun så ikke har orienteret os om det,« siger Susie Jessen, der fortsaetter:
»Der er jo en grund til, at onsdagsspørgetiden er der. Det er for, at vi kan få svar fra ministrene på nogle vigtige spørgsmål, og det kan jeg ikke få her. Og det er utroligt frustrerende, for når man afskaffer store bededag som helligdag, er det vigtigt, at man kender alle konsekvenserne ved det.«
Helle Bonnesen fra De Konservative er heller ikke tilfreds:
»Vi ville gerne have haft svar på, om hun havde vidst det, og hvorfor hun så ikke fortalte det til Folketinget. Men vi fik ikke, hvad vi kom efter,« siger hun og tilføjer:
»Jeg synes, der ligger en halv indrømmelse i, at det åbenbart er vigtigt at få med i det nye lovforslag. For hvorfor var det så ikke med i det oprindelige forslag om store bededag?«
Der er jo en grund til, at onsdagsspørgetiden er der. Det er for, at vi kan få svar fra ministrene på nogle vigtige spørgsmål, og det kan jeg ikke få her. SUSIE JESSEN, DANMARKSDEMOKRATERNE