Kaere unge menneske, kosmetiske indgreb redder dig ikke fra at dø
Da jeg var lille, var jeg meget optaget af min mors smilerynker, der dannede en lille sol om hendes øjne.
De var et fysisk bevis på hendes kaerlige og lattermilde natur. Min mors bløde mave var min tryghedshavn.
Nu, når jeg kigger mig i spejlet, kan jeg godt fange mig selv i at rynke på naesen af stregerne, der tegner sig i mit ansigt, og min maves blødhed.
Uanset hvor meget vi forsøger at holde fast i vores barnlige, umiddelbare indtryk af verden, er det nemlig svaert ikke at blive påvirket af den verden, vi begår os i, hvor vi konstant bombarderes med retoucherede ansigter, fillers og botox.
Stregerne i mit ansigt viser tidens hastige gang, min aldring og i den udbredte samfundsmaessige forståelse tabet af min attråvaerdighed som kvinde.
”Stik mig smuk” og det generelt stigende fokus på kosmetiske indgreb har tanken sat sig fast i mig. Flere i serien bruger nemlig argumentet, at folk må gøre, som de vil, med deres krop.
En misforstået form for liberalisme, der forsøger at affeje enhver
I anledning af DR1-serien
kritik – for kan vi virkelig undsige os, at menneskers ydre udtryk og deres forhold hertil ikke også siger noget om den verden, de befinder sig i?
Kom man ud af sin mors mave med et ønske om et andet ansigt end det, man netop lige havde fået? Nej.
Jeg går selvfølgelig ind for selvbestemmelse over egen krop, men det betyder ikke, at vi ikke må diskutere, hvorfor så mange netop ønsker brysterne højere op og rynkerne vaek.
Samtidig taler en del af deltagerne nemlig også om, hvordan behandlingerne giver dem en form for healing. Det lader dog ikke til at vaere en vedvarende én af slagsen, for de bliver ved med at komme igen.
For mig at se gemmer der sig i ungdomsbesaettelsen (for det er primaert en ungdomsbesaettelse) en latent dødsangst. Alt skal opnås i ungdommen, og når ungdommen er slut, er livet slut. Derfor må der for guds skyld ikke vise sig en linje i ansigtet, og tyngdekraften må ikke tynge brysterne.
Men kaere du, botox kan ikke redde dig fra din eksistentielle angst, et brystløft kan ikke hele dit knuste hjerte, og fillers vil ikke redde dig fra at dø.
Når vi forsøger at lukke et indre mørke med en ydre fernis, hvad er det så, vi vil opnå? At blive et smukt lig?
Lad Solen skinne på dit ansigt, og taenk ikke på de streger, der former sig, når du misser med øjnene mod den. Laes litteratur, og spejl dig i alle de mennesker, du er, bliver og kan blive. Lyt til musik, og lad tonerne fylde din indre laengsel.
Ingen af os slipper levende herfra.
Lev hellere livet.
Botox kan ikke redde dig fra din eksistentielle angst, et brystløft kan ikke hele dit knuste hjerte, og fillers vil ikke redde dig fra at dø.