Bevar kontantkasserne — isaer når tusindkronesedlen forsvinder
Der er blevet langt mellem kontantkasserne i de danske bankfilialer. Alt for langt. Det går hver dag ud over de borgere, virksomheder og foreninger, som bruger kontanter. Bankerne skal forpligtes til at tage imod kontanter uden at opkraeve gebyr – som detailhandlen er det. Som minimum må myndighederne garantere, at alle har adgang til en bank med kontantkasse inden for en rimelig afstand.
bruger stadig kontanter. For nogle er det trygt. For andre hjaelper det med at holde et budget. Og for andre igen mindsker det bankens ”smugkiggeri” i, hvordan de bruger deres penge. Saerligt seniorer benytter sig af kontanter. Og når man ser på, hvor mange aeldre der franarres penge ved digital svindel, overrasker det naeppe nogen. Men også andre grupper, saerligt digitalt udsatte, benytter sig af kontanterne. Her er ingen apps, intet MitID, ingen cookies, ingen trussel for hacking og ingen små tal på en skaerm. Her er blot kroner og øre. Konkret og nemt at forholde sig til. Trygt at finde rundt i. Men bankerne laegger igen og igen hindringer i vejen for deres kontante kunder. De faerreste banker har efterhånden en kontantkasse, og derfor er borgere, virksomheder og foreninger henvist
Mange danskere
til at haeve og saette penge ind i en automat.
sparet kontanthåndteringen vaek i en tid, hvor bankregnskab efter bankregnskab viser milliardoverskud. Alligevel er der åbenbart ikke råd til at håndtere almindelige menneskers behov for kontanter. Man laegger i stedet byrderne på kunden og stikker profitten i lommen. Dybt usolidarisk over for det øvrige samfund. Samfundet ville naeppe kunne fungere uden bankerne. Men vores samfund ville heller ikke kunne fungere uden kontanter. De er kritisk infrastruktur. Gud forbarme sig over os, den dag et russisk hackerangreb laegger de danske banker ned.
Behovet for kontantkasser er kun blevet endnu mere akut, siden Nationalbanken annoncerede afskaffelsen af tusindkronesedlen. Mange borgere har haft tusindkronesedler liggende. Måske fordi de haevede dem, da bankerne kraevede negative renter på indlån, måske fordi de godt kan lide at have en mindre opsparing taet på, måske noget helt tredje. Nu står de alle i samme suppedas med at komme af med sedlerne inden naeste sommer.
Bankerne har
historier om, hvordan kiosker og supermarkeder plages af småindkøb med tusindkronesedlerne. Butikkerne løber
Medierne skriver
tør for byttepenge og frygter, at de uforvarende bliver brugt til hvidvask. Men det er klart, at folk tyr til den slags metoder for at komme af med deres sedler. Bankerne har jo de facto gjort det umuligt for mange lovlydige mennesker at aflevere pengene på andre måder.
Kontantkasser og de hvidvaskregler, bankerne skal følge, sikrer, at aerlige mennesker kan aflevere penge, mens det bliver svaerere for de kriminelle. Man aflaster også detailbranchen. Derfor bør kontantkasserne bevares uden gebyr for kunden.
vaere en maksimalgraense for, hvor langt der må vaere mellem kontantkasser. Finanstilsynet kan pålaegge bankfilialerne at have kontantkasser. Bankerne kan så fordele udgiften til at have kontantkasser imellem sig. Man kan skele til apoteksområdet, hvor bestemte apoteker får retten og pligten til at drive døgnapotek og kompenseres for udgifterne ved en landsdaekkende aftale. Finanstilsynet kan her spille den rolle, Laegemiddelstyrelsen spiller for apotekerne.