EU kaemper for en retfaerdig grøn omstilling, siger man — men retfaerdig for hvem?
Europaeiske politikere strides om betydningen af en retfaerdig grøn omstilling: Skal det betyde mere støtte til udsatte sektorer som landbruget, eller er der behov for en ny ulighedsdagsorden?
og meningsmålinger, der tyder på et historisk godt valg for den europaeiske højrefløj, har givet nyt liv i fortaellingen om, at den grønne omstilling kun kan lykkes, hvis den også er socialt baeredygtig.
Men hvor kommissionen laegger op til tiltag, der indtil videre fokuserer på at hjaelpe specifikke sektorer
Forårets landbrugsprotester
som landbruget, der bliver direkte påvirket af EU’s grønne lovgivning, peger andre på behovet for mere strukturelle sociale tiltag.
i debatten ankom den 17. april, hvor den tidligere italienske statsminister socialdemokraten Enrico Letta praesenterede sin rapport om det indre markeds fremtid. Rapporten er lavet på bestilling af EU’s stats- og regeringschefer og undersøger, hvilke udfordringer der står i vejen for at udbrede og forstaerke EU’s indre marked.
Letta understreger, at koblingen mellem en »retfaerdig, grøn og digital omstilling« er afgørende for Europas økonomi. Det indre marked har vaeret en vigtig vaekstmotor for Europa, men har også øget uligheden, lyder det i rapporten. Letta peger bl.a. på, at naesten en tredjedel af EU’s befolkning bor i områder, der i de seneste 20 år enten
Det seneste indspark
er stagneret eller ligefrem har oplevet økonomisk tilbagegang.
Letta konkluderer derfor, at politiske tiltag, der sikrer en socialt retfaerdig omstilling, er et nødvendigt modsvar til den ulighed, som det indre marked har bidraget til. Konkret opfordrer Letta til, at det indre markeds ”fri bevaegelighed” suppleres af en ”ret til at blive”, et fokus på at skabe vaekst og bedre levevilkår i EU’s udkantsområder samt en styrket dialog med arbejdsmarkedets parter om bl.a. den grønne og digitale omstilling.
På tvaers af valgmanifesterne for de europaeiske partigrupper til Europa-parlamentsvalget i juni fremgår behovet for en retfaerdig omstilling også som et afgørende valgkampstema. Det gaelder også i medlemsstaterne, hvor Emmanuel Macron f.eks. skød den franske valgkampagne i gang med en tale på universitetet Sorbonne, hvor han tilsluttede sig Lettas opfordring til en ”ret til at blive” som et vigtigt supplement til en europaeiske industripolitik.
Også da kommissionen i februar 2024 praesenterede sit udspil til en 2040-klimamålsaetning, fremhaevede kommissionsformand Ursula von der Leyen, at EU’s grønne målopfyldelse skal flankeres af to lige så vigtige ambitioner, nemlig EU’s behov for ”baeredygtig konkurrenceevne” og ”retfaerdig omstilling”. Idéen om ”retfaerdig omstilling”, der laenge har vaeret en del af kommissionens taenkning, bliver nu fremhaevet som lige så vigtig, som det er nå klimamålene.
Selv om kommissionen også fremhaever behovet for at inddrage arbejdsmarkedets parter og respektere den europaeiske søjle for sociale rettigheder, vaegter disse behov ikke lige så tungt som behovet for at kompensere de sektorer, der bliver direkte berørt af den grønne omstilling. Det gaelder isaer landbruget.
Letta anerkender, at visse sektorer vil vaere mere udfordret end andre, men i rapporten skitserer Letta en bredere vision. Fokus er her på at finde systemiske svar på udfordringerne forbundet med den grønne og digitale omstilling i samarbejde med arbejdsmarkedets parter.
Uenigheden vidner om, at den retfaerdige omstillings betydning, og hvem den primaert skal tilgodese, er et åbent spørgsmål, som vi først får svar på i løbet af det naeste kommissionsmandat.
stats- og regeringschefernes afdaempede reaktion på Lettas rapport vil kommissionens mere snaevre tilgang som skitseret i 2040-målsaetningen sandsynligvis vaere mere politisk gangbar i Bruxelles.