Nye tal viser, at inflationen er faldet en smule
Der er blevet offentliggjort inflationstal for april, og de viser et lille fald sammenlignet med måneden før. Det skyldes saerligt fald på elpriserne.
Inflationen fortsaetter med at falde herhjemme.
Netop offentliggjorte inflationstal for april viser, at inflationen tog et lille nøk nedad fra marts til april. Helt konkret faldt inflationen fra 0,9 pct. i marts til 0,8 pct. i april, viser tallene fra Danmarks Statistik.
Det er saerligt et markant fald i elpriserne, der får inflationen til at falde.
»Inflationen faldt delvist, fordi elektricitetspriserne faldt i april, delvist fordi prisstigningerne er faldet mere til ro det seneste år i hotel- og restaurationsbranchen inklusive sommerhusudlejning,« siger Sofie Holme Andersen, der er cheføkonom i Arbejdsbevaegelsen Erhvervsråd, i en skriftlig kommentar til tallene.
Der er dog den tekniske detalje ved inflationstallene fra april, at påsken endte med at falde uden for perioden, hvor priserne er blevet indsamlet, så de højere priser på saerligt sommerhuse ikke er blevet registeret.
Kerneinflationen er også faldet fra 1,7 til 1,5 pct., hvilket er under de 2 pct., som den europaeiske centralbank, ECB, sigter efter. Kerneinflationen er prisstigningerne, hvor man ikke medregner energi og fødevarer.
Der er dog flere økonomer, der forventer, at inflationen vil stige de kommende måneder.
»Vi forventer, at inflationen igen vil komme over 2 pct. i løbet af i år. Dels traekker energipriserne ikke laengere så meget ned i inflationen, dels er fragtraterne som følge af angrebene på skibstrafikken i Det Røde Hav steget,« siger Erik Bjørsted, der er cheføkonom i Dansk Metal, i en kommentar.
Lønnen stiger
Generelt er højere lønstigninger også med til at traekke inflationen op. Lønningerne steg 5 pct. i første kvartal af 2024 sammenlignet med første kvartal sidste år. Det er den kraftigste lønstigning i over 30 år ifølge Dansk Arbejdsgiverforening.
»Inflationen er lav. Men selvom lønstigningerne samtidig er de højeste i 35 år, har lønmodtagerne ikke lommen fuld af guld. I første kvartal var reallønnen ca. 2,5 pct. lavere, end den var, før priserne begyndte at gå amok. Med en årlig lønindkomst på 450.000 kr. svarer det til, at reallønnen var ca. 11.000 kr. lavere på årsbasis,« siger Erik Bjørsted.
De højere lønninger kan få priserne til at stige.
»Vi forventer, at den høje lønvaekst vil få virksomhederne til at øge deres priser og dermed laegge et opadgående inflationspres frem mod slutningen af 2024,« siger Kristian Skriver, der er seniorøkonom i Dansk Erhverv, i en skriftlig kommentar.
Dermed kan april også ende med at blive måneden, der kommer til at markere slutningen på den meget lave inflation i Danmark.
»Når sidste års meget store el-prisfald i maj glider ud af inflationsmålet naeste måned, forventer vi, at inflationen vil kravle tilbage over 2 pct. Det aendrer dog ikke på, at de danske forbrugere er bedre stillet end forbrugerne i vores nabolande, simpelthen fordi forbrugerpriserne er steget mindre i Danmark,« siger Bjørn Sillemann, der er chefanalytiker i Danske Bank, i en skriftlig kommentar.
Det markante fald i elpriserne i april er saerligt drevet af en overgang til sommertariffer.
»Inflationen vil formentlig stige de kommende måneder, så inflation og kerneinflation igen kommer til at gå i takt. Det sker, i takt med at de store energiprissvingninger forsvinder ud af den tidshorisont, vi sammenligner med,« siger Sofie Holm Andersen.
Inflationen er lav. Men selvom lønstigningerne samtidig er de højeste i 35 år, har lønmodtagerne ikke lommen fuld af guld. ERIK BJØRSTED, CHEFØKONOM I DANSK METAL