Himmel og helvede t/r
Over 22.000 AGF-fans var på plads i Parken, og forventningerne var store, selvom nogle naesten ikke turde tale om kampen på forhånd. Vi var med toget fra Aarhus til København og hjem igen.
AARHUS Ø, ONSDAG KL. 18.38
Morten Krogsholm og Thomas Andersen går rundt onsdag aften på Aarhus Ø med en ramme dåseøl. På Nicoline Kochs Plads venter de på en taxa, der skal køre dem til banegården.
De tager af sted dagen før for »at suge det hele af stemningen«.
»Hvis man kommer samme dag og tager hjem samme dag, så kan det hele flyve hen over hovedet på én. Vi føler, at vi er lidt smartere end andre. Alle skal med bus i morgen, og der kan nemt opstå kaos, så vi tager derover stille og roligt,« siger Thomas Andersen.
Han og kammeraten Morten Krogsholm var også i Parken i 2016, da AGF spillede pokalfinale mod FCK, så dette års finale har de hungret efter lige siden.
Morten Krogsholm husker det hvii’e hav af AGF-fans og stemningen, da Morten Duncan Rasmussen udlignede til 1-1 i 2016.
I år så de begge semifinaler mod FC Nordsjaelland, så forventningens glaede er vokset, lige siden Gift Links glemte, at han var traet, da han erobrede bolden for naesen af en FCNspiller og løb over 60 meter for så at hamre euforien op i nattehimlen på Ceres Park.
Torsdag formiddag varmer de stemningen op med kanalrundfart fra Nyhavn, hvor de mødes med Sture Sandø og Michael ”Jøden” Christiansen og andre hvii’e godtfolk med en svaghed for de aarhusianske gladiatorer, der kaemper for at erobre AGF’s 10. pokaltrofae.
»Vi skal sove laenge, have lidt øl, sejle en tur og så på café hele eftermiddagen,« siger Morten Krogsholm.
VIBY KIRKE, TORSDAG KL. 6.45
Der står 40-50 mennesker i AGF-outfit på parkeringspladsen foran Viby Kirke i det sydlige Aarhus. Det gør de, fordi Lasse Mortensen og Kasper Richardy har lejet fire busser for at køre ca. 200 AGF-tilhaengere til hovedstaden. De slutter sig til fanmarchen, der begynder fra Kongens Nytorv kl. 13 og ender i AGF-tilhaengernes fanzone i Faelledparken.
Første busafgang er kl. 7, og de naeste forlader parkeringspladsen 7.30.
Lasse Mortensen og Kasper Richardy og gutterne, i alt 20 GF’ere, plejer altid at mødes på stadion til hjemmekampene, og de havde blot overvejet at leje en lille bus, så de kunne køre i samlet flok til København.
Men rygtet om transportmuligheder blev hurtigt spredt, og nu har de en navneliste, de lige skal have styr på, så alle naesten 200 kommer med.
De har lejet to busser i Aarhus plus én i Esbjerg og sågar en i København, fordi markedet i dagens anledning er totalt støvsuget for turistbusser fra hele landet.
Jeppe Skov Post åbner skjorten, så man kan se hans nye pokalfinale-T-shirt, da han traeder ind i den grønne bus.
»Kom så de hvii’e,« siger han.
FØTEX, AARHUS Ø, SELVBETJENINGSKASSEN, ONSDAG KL. 19.30
Der står en mand i en lysebrun fleecetrøje med et AGF-logo på brystet. Han skal bare betale for et par liter maelk, men teknikken vil ikke, og han står og venter på assistance.
Skal du i Parken?
»Ja, selvfølgelig.«
Hvordan går det?
»Åh, jeg kan naesten ikke vaere i mig selv af bar forventning. Jeg tør slet ikke taenke på resultatet. De skal bare vinde. Jeg vil ikke engang ønske dig god kamp. Man skal aldrig sige for meget,« siger han med både kaerlighed og smerte i stemmen og går hjem med sin maelk.
CYKELSTIEN, ØSTBANETORVET TORSDAG KL. 8.36
Søren Schøler Nielsen kommer cyklende på cykelstien lige ved Letbanens stoppested.
”Kom så de hvii’e,” råber han stopper op og løfter armene triumferende i vejret. Han skal hjem for at hente konen for at tage bilen til København.
”Stille og roligt,” som han siger.
”Men nu. Nu skal pokalen hjem. Kom så de hvii’e,” råber han igen og cykler videre.
BANEGÅRDEN AARHUS, TORSDAG KL. 9.03
Lige foran McDonald’s i banegårdshallen står Magnus Bisgaard, Asger Cassøe, Bo Cassøe, Mikkel Bisgaard, Henrik Nielsen og Ida-Marie Cassøe og venter på IC3-lyntog 9.15 fra Aarhus til København.
Ida-Marie bruger gerne en hel dag i København, fordi hun synes, det er hyggeligt.
»Jeg har fulgt med min far på stadion, siden jeg var lille, så nu er jeg AGF-fan ligesom alle de andre,« siger Ida-Marie Cassøe og peger over på sin far, Bo Cassøe.
Ligesom resten af flokken har hun en god mavefornemmelse for dagens hovedbegivenhed.
»Jeg tror, AGF vinder,« siger hun og går hen mod rulletrappen ned mod perron 3.
IC3-LYNTOG AARHUS-KØBENHAVN TORSDAG KL. 9.30
I vogn 85 sidder Anna Kongsted sammen med sin veninde, Freja Faurbye.
Anna kommer oprindeligt fra Fredericia, men laeser nu på tredje år til sygeplejerske i Aarhus. Hendes far er oprindeligt fra Aarhus, så det føltes helt naturligt at komme på stadion for at følge Byens Hold.
Nu har hun saesonkort ligesom Freja, og de stod derfor først i køen til billetter til pokalfinalen.
Ved afgang fra Aarhus står menuen på danskvand og gulerodsboller, men allerede kl. 11.30 har de begge knappet en Ceres-dåseøl op.
De synes, det er fedt at vaere en del af AGF’s fankultur.
»Vi kan godt maerke, at der kommer flere og flere unge kvinder, og her er alle velkommen,« siger Anna Kongsted.
De varmer op til fanmarchen fra Kongens Nytorv, hvor de satser på at finde deres respektive kaerester, som er med bus. De fortaeller, at det var umuligt at skaffe flere chauffører, og derfor var de nødt til at tage toget.
Anna og Freja håber at nå afgangen fra København kl. 21.04, så de kan nå hjem til Aarhus kl. ca. 1.
»Ja, vi regner da med, at vi skal hjem og fejre,« siger Anna Kongsted.
Hun kan ikke helt forklare, hvad det i grunden betyder, at AGF får en sejr i dag.
»Jeg tror bare, at jeg vil have det,« siger Anna Kongsted. På pladserne over for Anna og Freja sidder Maja Østergaard Hansen og Søren Bjerregaard Nielsen.
Hen imod middag er drikkevarerne også vekslet fra kildevand til Ceres Top på dåse.
»Vi føler en stolthed over at vaere en del af flokken, der bakker holdet op. Aarhus er Danmarks naeststørste by, så vi skal bare have et hold, der ligger i toppen,« siger Maja Østergaard Hansen vel vidende, at det er 28 år, siden AGF sidst har vundet en pokal.
»Jeg håber virkelig af hele mit hjerte, at de vinder,« siger hun.
»Jeg vil have det braendende aergerligt. Altså virkelig braendende aergerligt. De får ikke bedre chance end nu. Altså de skal. De skal vinde. Det skal vi,« siger Søren Bjerregaard Nielsen.
METRO M3, KØBENHAVN, TORSDAG KL. 12.15
Der sidder en mand med blå Les Deux-kasket og hvid AGFtrøje.
Kom så de hvii’e.
Han kigger op og smiler. »Kom så de hvii’e,« siger han.
Hvordan går det?
»De vinder. Helt sikkert. Den er halvt inde,« siger han.
KONGENS NYTORV, TORSDAG KL. 12.50
Tusindvis af AGF-tilhaengere begynder langsomt at gå op ad Bredgade mod Faelledparken. I en sky af blå røg og hvid støj gjalder det gennem gaderne: Kom så de hvii’e.
FAELLEDPARKEN, TORSDAG KL. 14.20
Anne Frost ankommer med sin familie – sin mor, Grete, og børnene Kolja og Kat. Hun forlod Aarhus i sin Skoda Superb kl. 10, og fire timer og et kvarter senere ankom hun til Hotel Danmark på Østerbro.
Så er det naerliggende at spørge, hvordan turen gik.
»Det var noget bøvl,« siger Anne Frost.
»Fordi der var mange på vejen. Men vi lavede et pointsystem, så ma n måtte få point, når man så en AGF-bil.«
De har ikke helt tal på det, men i hvert fald 100.
Mor Grete synes også, at turen var traels, ikke mindst fordi trafikken var taet.
»Der var hele tiden ulykker på vejen. Personbiler kørte sammen eller op bag i hinanden, men det så ikke ud, som om der var nogen, der kom til skade. Kun buler i biler,« siger Grete Frost.
»Altså, det var en tosset karavane, det var et tohovedet monster, for der var også utrolig mange fra Silkeborg derude. Så det var ikke på den måde en AGF-karavane. Det var en pokalfinale-karavane.«
Nu står familien Frost så midt i Faelledparken i København, klokken er halv tre.
Hvad er det så for en følelse, I står med lige nu?
»Tørst,« siger Anne Frost.
»Jeg er faktisk ikke helt sikker på, at det er en decideret forbigående følelse. Men vi er spaendte. Altså, vi ved som AGF’ere, at det er nu, vi skal nyde det. Det er nu, vi er i håbet og glaeden, og alt kan lade sig gøre, og drømmene er intakte. Vi er sammen om noget, og så må vi se, hvad der sker,« siger Anne Frost og forsvinder ind i vrimlen i Faelledparken.
Hun var også tilskuer i 2016, da AGF tabte til FCK i Parken. »Ja, det er stadigvaek en af de sjoveste dage nogensinde overhovedet, også selvom vi tabte. Det var sjovt, fordi vi var her sammen, fordi vi havde taget hele Aarhus og rykket byen til Faelledparken,« siger Anne Frost.
Nu står hun her igen, og hun har faktisk overvejet, hvis AGFmiraklet skulle ske.
»Vi har snakket om, hvor lang tid det vil tage at komme ud af stadion. Hvis AGF vinder, er det ikke sikkert, at vi overhovedet forlader stadion. Af samme årsag har vi faktisk ikke reserveret bord nogen steder. Det bliver nok også helt umuligt. Altså, vi satser på morgenmad på hotellet i morgen, men ellers har vi ikke nogen plan,« siger Anne Frost.
PARKEN, TORSDAG KL. 19.03
»Det bliver naeste år,« skriver Anne Frost i en sms på vej ud. Vi kan nok blive enige om, at resultatet var ”pisseringe”, men hun lader sig ikke slå ud.
»Jeg elsker dem stadig,« siger hun.
Jeg har forsøgt i løbet af kampen at fange Anna Kongsted for at høre lidt, om følelserne er under kontrol, men hun svarer først kl. 20.55.
»Vi har ingen ord,« skriver hun i sin sms.
Fra Molslinjen tikker en besked ind fra Maja Østergaard Hansen, som jeg også mødte i toget på vej til kamp. Jeg har spurgt forsigtigt til humøret.
»Det korte svar må vaere, at det kunne have vaeret MEGET bedre. Skuffet og aergerlig, og vi sidder på faergen med en rigtig øv-følelse endnu en gang. Og samtidig også trist på AGF-holdet og spillernes vegne. Men det var lidt, som om fighterviljen ikke var helt til stede, og de spillede sidelaens og ikke mod mål. Men her på faergen er der trods alt stadig snak, grin og hygge ved bordene, selvom man hos de fleste godt fornemmer skuffelsen,« skriver Maja Østergaard Hansen.
TRIANGLEN, METRO, TORSDAG KL. 20.03
I metroen møder jeg familien Kristensen fra Ebeltoft. Far Flemming med døtrene Freja og Frida. Under kampen sad de på den ene langside og kunne se lige over på det store stemningsafsnit med AGF-tilhaengere.
»Vi kunne se direkte ned på banen. Jeg er skuffet over, at de tabte, men det var alligevel en god oplevelse,« siger Freja, mens Frida haenger lidt med naebbet.
Hun spiller fodbold og har en vis Peter Degn som traener i Ebeltoft, og han er jo målscorer fra den pokalfinale, da AGF vandt over Brøndby i 1996.
»Det var aergerligt, men det var en god kamp alligevel. Det var en meget fin oplevelse inde på stadion. Jeg synes, der var rigtig gang i den,« siger Frida.
Familien har vaeret med hele vejen fra Kongens Nytorv, og Flemming Kristensen står tilbage med fornemmelsen af at have haft en god dag trods alt.
»Jeg har det fint lige nu. Det er fodbold. Jeg elsker fodbold. Vi elsker AGF. Selv sådan et nederlag kommer aldrig til at aendre noget,« siger Flemming Kristensen.
KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD, TORSDAG KL. 20.42
Kasper Roed fra Aarhus står og venter på afgangen 21.04 mod Aarhus.
»Jeg har graedt for første gang i 20 år. Det er forfaerdeligt. Fodbold er følelser,« siger han, mens han bliver hevet i aermet af sin kammerat, der vil have fat i en flaske vodka, ellers klarer han ikke turen hjem.
PERRON 5, TORSDAG KL. 20.55
Frederik Andersen står på perronen med en skuffelse så tung som en togskinne: »Jeg er ikke kommet til København for at tabe. Jeg er kommet for at vinde. På forhånd havde jeg ikke engang overvejet, at de ville tabe. Nu står jeg her og har det ad helvede til. Jeg har det så dårligt,« siger han, og hvis man forestiller sig, at han skal på bar for at drikke gravøl, når han kommer tilbage til Aarhus, så tager man fejl.
»Jeg skal hjem i seng. Der er ikke noget at fejre. Jeg håbede, at der var noget at fejre, men det var der ikke. Jeg snakkede med en masse kammerater, og hvad fanden gør vi? Men vi var alle sammen enige om at tage hjem. Det har vaeret en røvdag. Det kan man godt sige.«
DSB IC3 VOGN 51, TORSDAG KL. 22.10
Bjarke Birk Bech-Nielsen sidder sammen med Markus Godette Skibsted og Jacob Hartmann og synger:
”I Troede Vi Var Døde og Borte …”
De drikker dåseøl og spiser pizza.
Så dagens nederlag har trods alt ikke helt ødelagt humøret på de tre 18-årige 2. g’er fra Marselisborg Gymnasium.
»Jeg har det pissefedt,« siger Bjarke Birk Bech-Nielsen: »Jeg er selvfølgelig traet af nederlaget mellem Silkeborg og GF, men jeg er i godt humør, fordi vi tager den naeste gang.«
Han erkender, at han var ked af det, lige da kampen blev fløjtet af, men han og kammeraterne prøver at holde humøret højt.
Markus Godette Skibsted har også haft en god dag i København, men han er skuffet over spillet.
»Vi har sat hele dagen af til at stå i Parken, og så leverer de en jammerlig praestation. I forhold til, hvad fans laegger i det, så matcher spillernes indsats slet ikke. Vi er skuffede, men man kan kun se fremad,« siger Markus.
»Vi sidder alligevel her og synger, for vi baerer GF i hjertet, og vi ved, at naeste gang så tager vi den. Vi bliver nødt til at tro på det. Sådan er det at vaere GF-fan. Man kan ikke gøre andet end at vaere glad for, at vi er kommet hertil,« siger han.
Jacob Hartmann er også skuffet, men han mener også, at man er nødt til at se fremad. På vej ud af stadion så de en del GF-tilhaengere, der kom i clinch med folk fra Silkeborg.
»Folk var nede. Vi har mødt en masse, der var sure og vrede,« siger han.
Det nåede dog ikke til slagsmål, før politiet fik skilt kombattanterne ad.
»Vi gik over til Silkeborg-fansene og sagde tillykke med sejren. Der var ingen sure miner fra vores side. Livet går videre,« siger Jacob Hartmann.