Fremadstraebende Tbilisi er rarest at besøge, inden sommerens hede saetter ind
Tbilisi er en fryd for øjet med sine farverige huse, orientalske bade og de mange kirkers kupler. De seneste år er gourmeter også begyndt at rejse efter byen.
De over 40 invasioner og mange naturkatastrofer kan virke langt borte, når man går rundt i folkevrimlen. Tbilisi er et sted, der aldrig står stille, og de seneste års udvikling og byfornyelse har gjort byen til en dynamisk og fremadstraebende hovedstad.
Ifølge myten blev byen grundlagt i det 5. århundrede, men den er formodentlig aeldre endnu. I dag er det en moderne storby med 1,2 mio. indbyggere, og det er tydeligt, at byen gennem århundreder har befundet sig i krydsfeltet mellem øst og vest.
Tbilisi var hovedsaede for den russiske koloniadministration i 1800-tallet, og den russiske indflydelse gør sig gaeldende i arkitekturen, ikke mindst på hovedgaden Rustaveli. Senere var det den sovjetiske brutalisme, der gjorde sit indtog, og i dag de moderne bygninger i stål og glas.
FREDAG Historisk restaureringsprojekt
Området omkring hovedgaden Agmashenebeli har i løbet af det sidste årti gået igennem en omfattende renovering og er en perleraekke af historiske bygninger. Det er også et livligt kvarter med mange tyrkiske og iranske forretninger, hoteller og små virksomheder.
Den indre del er gågade med restauranter og caféer med kulørte lamper og en kaotisk lydkulisse af høj musik. Ved Marjanishvili-pladsen kan man se mange arkitektoniske mestervaerker fra det 19. århundrede, mens der i sidegaderne er nedslidte arbejderkvarterer med dybe baggårde og huse med faldefaerdige balkoner.
Det er en stemningsfuld oplevelse at gå rundt her og få et indtryk af det Tbilisi, som er hverdagsliv for en stor del af byens indbyggere.
Feministens kogebog anno 1874
Restaurant Barbarestan har i de sidste par år ligget allerøverst i Tbilisis gastronomiske hierarki. Filosofien er at gå tilbage til det bedre borgerskabs køkken, som det så ud mod slutningen af det 19. århundrede, for alle retterne er baseret på opskrifter fra en kogebog udgivet i 1874 af Barbare Jorjadze, der var grevinde og en toneangivende kvinde i Tbilisis salonliv – og kendt som Georgiens første feminist! Restauranten er indrettet i stemningsfulde lokaler i et historisk slagteri med levende musik flere aftener om ugen. Agmashenebeli 132.
LØRDAG Stilhed midt i byens indre
Den 1,5 km lange Rustaveli Avenue, opkaldt efter nationalpoeten Shota Rustaveli, er byens hovedpulsåre med en perleraekke af smukke bygninger primaert fra anden halvdel af 19. årh., dengang Georgien var en del af det russiske rige.
Går man op ad Rustaveli fra Frihedspladsen, kommer man til det georgiske parlament, bygget 1938-53. Det var her, at sovjettropper den 9. april 1989 gik til angreb på fredelige demonstranter, og hvor 21 – isaer unge piger – mistede livet, og det var her, at Georgien erklaerede sin uafhaengighed nøjagtigt to år senere. Et mindesmaerke til aere for de draebte står foran parlamentsbygningen.
Traenger man til en rolig kop kaffe i en skyggefuld baggård vaek fra Rustavelis støj er Prospero’s Books lige stedet. Boghandlen har nok Kaukasus’ største udvalg af engelsksproget litteratur om regionen.
Rustaveli 34. prosperosbookshop.com.
Kassettebånd og billigt porcelaen
Mshrale Khidi (Den Tørre Bro) er kendt for sit loppemarked. Ved Sovjetunionens sammenbrud mistede en stor del af Tbilisis borgere deres job og indtaegtskilde. Med krisen opstod loppemarkedet, hvor folk solgte ud af deres indbo, fra antikviteter fra tsartiden over sovjetisk porcelaen til Lenin-ordener og sovjetiske uniformer. I dag er de fleste af klenodierne afsat, og der er ikke meget af vaerdi at finde blandt de gamle lp-plader, kassettebånd og porcelaen, der falbydes.
Der er åbent dagligt fra 10-17 (når vejret tillader det).
Fortaellingen om Georgien
Georgiens Nationalmuseum spaender vidt fra en børnevenlig naturvidenskabelig samling til arkaeologi, etnografi og historie. Den permanente udstillingshal om den sovjetiske besaettelse på øverste etage repraesenterer den historieforståelse, som det officielle Georgien ønsker at fremme.
Fokus er på undertrykkelsen af den antikommunistiske modstand, i årene efter at Georgien blev indlemmet i Sovjet i 1921, og på udrensningerne i 1936-38, hvor tusindvis af georgiere blev henrettet eller deporteret.
Udstillingen er således også en fortaelling om Sovjets undertrykkelse af den georgiske nation med klare linjer op til i dag og det, man ser som en russisk besaettelse af Abkhasien og Sydossetien.
Rustaveli 3. georgianmuseums.ge.
Spis blandt litterater
Nomas køkkenchef, Rene Redzepi, har sagt om den georgiske mad, at den nok udgør en af de sidste uopdagede store madkulturer i Europa. Maden minder ikke rigtig om noget, vi kender fra
andre lande. Prøv den på Café Littera, der er en institution i Tbilisi, og hvis smukke gårdhave er et skønt sted at saette maden til livs. Her kan man bl.a. få pkhali, kugler rullet af finthakkede grøntsager som spinat, kål og rødbedeblade, men her er også forskellige salater, det georgiske ostebrød, khachapuri, stuvninger og khinkali, små kødfyldte pastasaekke, der spises med peber.
13 Ivane Machabeli.
SØNDAG Svovlbadenes luksus
Abanotubani er både Tbilisis aeldste og mest centrale område.
Kvarteret er kendt for sine svovlbade og de stemningsfulde gader på skråningen, der leder op til fortet.Svovlbadenes karakteristiske runde kupler i rød mursten titter op overalt.
Her fornemmer man lugten af svovl fra de varme kilder, som har fået byens indbyggere til at besøge badene i århundreder. De første bade blev formentlig anlagt helt tilbage i romersk tid, mens badene fik en opblomstring under arabisk herredømme i det 10. årh., og i det 13. årh. var der helt op til 65 badehuse.
Isaer Chreli Abano & Spa (også kendt som Orbeliani-badet) er berømt. Badet, der er fra 18. århundrede, kan kendes på sin orientalske facade, hvor arkitekten har søgt at matche den naerliggende Jumah-moskés blå nuancer.
Chreli Abano & Spa. Abano 2. chreli-abano.ge.
Narikala-fortet og Moder Georgien
Gå op til Narikala Fortet fra Meidan, eller tag svaevebanen fra Rike Park. Borgruinen, Tbilisis vartegn, går helt tilbage til 4. årh., men har vaeret igennem mange ombygninger gennem tiderne.
I fortets indre står en knap så bemaerkelsesvaerdig kirke, men det er isaer det omfattende system af borgmure, som er vaerd at udforske. De fleste af de eksisterende mure er fra 16.-17. årh.
Bag faestningen knejser Moder Georgien Kartlis Deda. Det er en statue på 20 meter i skinnende aluminium, der vogter over hovedstad og faedreland. Et sovjetisk klenodie, hvis mage kan ses i andre store ekssovjetiske byer som Jerevan, Kyiv og Volgograd.
Moder Georgien er taenkt som symbol på den georgiske nationalkarakter: I sin venstre hånd holder hun en skål vin til dem, som kommer som venner, og i sin højre et svaerd til dem, som kommer som fjender!