Alligevel bor de nu i deres 48 år gamle Volkswagen
Frihed, åbne vidder og et lillebitte toiletskab. Maria og Anders Møller Reffs er faldet for det såkaldte "vanlife", hvor varevogne og kassebiler bygges om til små mobile hjem. I mere end otte måneder om året tøffer det unge par og deres hund rundt i "Bred
De skulle bare kigge, ikke købe. Det var i hvert fald tanken, da aegteparret Maria og Anders Møller Reffs tog hen for at se på Berta første gang i 2019. De ville faerdiggøre studierne, før deres eventyr skulle begynde. Men der var alligevel et eller andet ved den alderstegne ”gamle dame”, de ikke kunne slippe. Så parret besluttede sig for at følge mavefornemmelsen og slå til.
Nu skulle Berta bare shines op og gøres klar til første rejse ned gennem Europa. Turen gik fint, indtil de vendte kursen nordpå igen.
»Da vi var på vej tilbage, eksploderede kølerslangen, så den måtte vi have fikset hos en mekaniker,« fortaeller Maria Møller Reffs og tilføjer:
»Men vi kørte ikke mere end 50 kilometer, før kardanakslen faldt af, og det hele endte med, at Berta skulle transporteres hjem på et fejeblad.«
Det står formentlig klart for de fleste laesere nu, at Berta altså ikke er en aeldre kvinde, men i stedet en ombygget Volkswagen LT31 fra 1976, som det unge aegtepar igennem flere år har rejst rundt i. For selv om jomfrurejsen med Berta endte tumultarisk, skraemte den ikke Maria Møller Reffs og hendes mand.
Faktisk blev de så vilde med van-livet, at det nu er blevet en livsstil, frem for en rejseform.
»Vi har en lejlighed i Valby, men vi er der sjaeldent. Lejligheden bruger vi mest, hvis vi har noget arbejde i byen, eller hvis Berta er gået i stykker, og vi venter på reservedele,« siger Maria Møller Reffs.
Det, der tiltaler parret ved at se verden gennem Bertas ruder, er friheden og tempoet:
»Det er et simpelt liv, hvor man har tid til nogle andre ting, fordi der ikke er et stort hus og en have, der skal passes. Man kommer ned i gear. Det er svaert at have meget travlt i den her bil, for den kører ikke så staerkt. Når vi kører en tur, er det ikke for at komme fra A til B. Vi kan godt lide, at vi har tid til at stoppe ind, hvis der er et skilt til en krokodille-zoo eller en nationalpark, vi vil ind og se,« lyder det fra Anders Møller Reffs.
Vi vil taettere på naturen
Maria og Anders Møller Reffs er ikke alene om deres passion. Faenomenet vanlife, der altså daekker over folk, der rejser rundt og bor i deres ombyggede varevogne, har vundet større og større indpas i løbet af de seneste år, fortaeller trendforsker Julia Lahme.
»Vanlife er en tendens, der har vaeret i gang i en syv-otte år efterhånden, og den kom nogenlunde samtidig med glamping-trenden, hvor man camperer på en mere luksuriøs måde, end vi kender det fra vores barndom,« siger hun.
Vanlife indskriver sig ifølge Lahme i en af tidens megatrends, nemlig bevaegelsen mod naturen.
»Hvor vi tidligere havde en opfattelse af, at det gode liv var så civiliseret som muligt, er det i dag attraktivt og statusgivende at vaere taettere på naturen,« siger Julia Lahme og tilføjer:
»Vi vil også gerne bo mindre, fordi vi er bevidste om, hvad det koster på klimakontoen at bo og bygge stort. Det ser vi også i Tiny House-bevaegelsen, hvor man accepterer at bo på meget lidt plads for at få større frihed og for at komme taettere på naturen.«
Når nogle vanlifere vaelger så radikal en løsning som at saelge deres hus og de fleste af deres ejendele og bo i deres bil året rundt, kan det også skyldes, at de store byer for mange mennesker ikke laengere er attraktive, vurderer Julia Lahme.
»Det gode liv, som før var defineret ved brosten og kaffebarer, er i en klimapresset tidsalder nu langt vaek fra andre mennesker og så taet på naturen som muligt. De mest fleksible grupper i samfundet, unge uden børn og aeldre, der har forladt arbejdsmarkedet, vil hurtigst søge mod naturen, som vi ser det foregå i vanlife-tendensen.«
Og selv om det ikke er muligt – eller attraktivt – for majoriteten af danskerne at saelge villaen og skrumpe boligbehovet til et folkevognsrugbrød, så er vanliferne med til at påvirke den kollektive samtale om det gode liv, påpeger Julia Lahme.
»De få modige, som springer ud og gør noget andet end maengden, skubber til vores forestillinger om, hvordan man kan leve. Som samfund har vi brug for dem, der viser os, at ting, vi ikke havde forestillet os, var mulige, kan lade sig gøre,« siger hun.
En del af et faellesskab
Selv om de er meget alene på deres ture i Berta, føler Maria og Anders Møller Reffs sig også som en del af et faellesskab. De møder andre ligesindede, der ligeledes har forladt lejligheden til fordel for landevejene, på tankstationer, campingpladser og de sociale medier. Og indimellem mødes de også til traef:
»Vi har lige vaeret på Vejers Strand Camping til Vanlife & Barbeque, der er et arrangement for det faellesskab, hvor man kommer og hygger sig og ser hinandens biler. Det er superfedt at se, hvor mange folk der har valgt at leve på den her måde. Der er mange fuldtidsvanlifere i det her samfund. Folk, der faktisk har solgt naesten alt, hvad de ejer, og så flytter ned i en bil,« fortaeller Maria Møller Reffs og fortsaetter:
»De fleste har ombygget deres biler selv. Der er selvfølgelig også nogle, der køber en helintegreret autocamper helt ny fra fabrikken...«
Men det får man måske ikke lige så meget anerkendelse for, som når man kører rundt i sådan en gammel sag som Berta?
»Nej, det gør man ikke. Folk er mere tilbøjelige til at synes, at ”rigtige vanlifere” er folk, der selv ombygger deres biler. Og så er det lige meget, om det er en lille Peugeot 108 eller en stor Vario. Så laenge man selv har lagt nogle kraefter i det og gjort den personlig,« svarer Anders Møller Reffs grinende.
Vanlife året rundt
For Maria og Anders Møller Reffs er det muligt at bo i Berta størstedelen af året, fordi de har et fleksibelt arbejdsliv. Maria Møller Reffs lever af en blanding mellem at lave kurser om kunst og kreativitet, holde foredrag om livet i varevognen og sporadiske vagter i et escape-room på Øster